Ny fagplan skal gøre historiefaget mere konkret

Eleverne skal ikke kun reflektere over historien. De skal i højere grad opleve den, og møde hvordan livet har været i andre tider.

Gennem kilder, historiske spor og mødet med fortiden skal eleverne være aktive deltagere, der forestiller sig livet i andre tider, men også stiller spørgsmål til, hvordan vi overhovedet kan vide noget om det, der skete før os, og øver sig i fortælle om det.

Det er nogle af ambitionerne i den nye fagplan for historie, som lige nu er ved at finde sin endelige form. Andet udkast til de nye fagplaner blev offentliggjort lige før sommerferien, og nu bliver sidste hånd lagt på den plan, der fremover skal sætte retningen for historieundervisningen i folkeskolen.

En af de største ændringer er, at fagplanen bliver mindre abstrakt og mere beskrivende. Hvor den hidtidige plan i høj grad har været bygget op omkring kompetencemål, beskriver den nye mere konkret, hvilket historisk indhold eleverne skal møde, og hvordan de kan arbejde med det.

”Fagplanen peger på fortidigt indhold på en helt anden måde end den gamle. Den beskriver både, hvordan eleverne skal arbejde med fortiden, og hvilket indhold de skal møde. Den er simpelthen blevet mere konkret,” siger Loa Ingeborg Bjerre, der er lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og forperson for fagudvalget, der har udarbejdet fagplanen.

Mere konkret historieforståelse

En af tankerne bag fagplanen er at skrue ned for abstraktionsniveauet og i stedet lade eleverne møde fortiden mere direkte. Det kommer blandt andet til udtryk i indholdsområdet ’Fortællinger og spor’, hvor spor kan være bygninger, genstande og andre levn, der kan åbne en dør til den fortid, eleverne forsøger at forstå.

”Vi træder et skridt tilbage og siger, at det faktisk handler om at møde fortiden på forskellige måder i undervisningen. Det bliver okay, at man ikke hver gang får alle mulige højtaksonomiske og filosofiske pointer med,” siger Loa Ingeborg Bjerre.

For Søren Nørgaard Meinert, der er historielærer på Vipperød Skole og medlem af fagudvalget, er det afgørende, at den nye fagplan bliver lettere at omsætte til den virkelighed, lærerne står i.

”De tidligere fagplaner gav god mening, når man sad med dem på læreruddannelsen og analyserede dem. Men i en travl skolehverdag var de for omfattende og for vanskelige at omsætte til konkret undervisning. Den nye fagplan er langt tættere på den virkelighed, lærerne står i,” mener han.

Samtidig skelner fagplanen tydeligere mellem fordybelse og overblik. Eleverne kan i ét forløb komme helt tæt på et afgrænset udsnit af fortiden, mens de i et andet løfter blikket og undersøger sammenhænge over længere tid.

”Nu får man to greb. Eleverne skal blive bedre til sommetider at fordybe sig, og sommetider at arbejde med historisk overblik og sammenhænge. Jeg håber, fagplanen kan hjælpe læreren til at få øje på, at det faktisk er to ret forskellige typer faglighed,” siger Loa Ingeborg Bjerre.

Frygten for mindre frihed

Mere konkret indhold betyder samtidig, at fagplanen i højere grad sætter ord på, hvad undervisningen skal beskæftige sig med. Og netop det har fået nogle historielærere til at frygte, at de dermed får mindre frihed til selv at tilrettelægge undervisningen.

Det har Søren Nørgaard Meinert oplevet, når fagudvalget har præsenteret den nye fagplan for lærere. Her har det ved første øjekast kunnet ligne endnu en styring af et fag, der i forvejen har 30 politisk fastsatte kanonpunkter. Når lærerne er gået tættere på formuleringerne, har oplevelsen ifølge ham dog været en anden.

” Når vi har fået lærerne til at gå tættere på formuleringerne, kan de se, at fagplanen sætter en tydelig retning, men at den samtidig giver os brede rammer for at vælge indhold og tilrettelægge undervisningen,” oplever han.

For Søren Nørgaard Meinert ligger friheden blandt andet i, at læreren i mindre grad behøver at lade undervisningen følge én fast kronologisk vej gennem historien. Eleverne skal på flere klassetrin kunne møde både den fjerne og den nære fortid, mens kanonpunkterne fortsat skal indgå.

”Det åbner faget mere for mig som historielærer. Jeg kan tilrettelægge en undervisning, der passer til mine elever og den virkelighed, vi lever i, selv om vi stadig har kanonen som styringsredskab,” siger Søren Nørgaard Meinert.

Færre mål

Antallet af mål i fagplanen er reduceret, og de nye formuleringer skal i højere grad sætte rammen for og give billeder på, hvad eleverne skal mestre.

Det har været vigtigt for Kathrine Noes Sørensen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet og medlem af fagudvalget.

”Når jeg tidligere har skullet planlægge undervisning ud fra målene, har jeg nogle gange savnet, at man blev taget mere i hånden. Hvad betyder det egentlig, når eleverne skal arbejde med historiebevidsthed? Det har vi forsøgt at gøre mere konkret,” siger hun.

Også kildearbejdet skal åbnes mere op. Søren Nørgaard Meinert håber, at lærerne bevæger sig væk fra, at arbejdet med kilder først og fremmest handler om klassisk kildekritik.

”Kildearbejde skal være mere end at afgøre, om en kilde er troværdig. Eleverne skal også spørge: Hvordan kan vi overhovedet vide noget om fortiden, hvilke fortællinger kan vi skabe på baggrund af kilderne – og hvorfor har det betydning i dag?” siger han.

Svaret på det spørgsmål skal eleverne ikke kun finde i historiebogen. Fagplanen lægger op til, at de også møder fortiden gennem de spor, der allerede omgiver dem.

Det kan være en bygning over for skolen, en genstand hjemme hos bedsteforældrene eller spor efter tidligere generationer i det lokalområde, eleverne bevæger sig rundt i hver dag.

”Fortiden er ikke kun noget, vi slår op i en bog. Den er til stede i alle de spor fra fortiden, der omgiver os,” siger Kathrine Noes Sørensen.

Eleverne får historiebevidsthed på en legende måde

Når historien kommer tættere på elevernes egen verden, skal de samtidig have en mere aktiv rolle. Undersøgelser, fortællinger og historiske spor skal få dem til selv at gå på opdagelse i fortiden.

Søren Nørgaard Meinert oplever allerede i sin egen undervisning fordelene ved at hægte historien op på noget konkret fra elevernes eget liv.

”Når historien tager afsæt i noget, eleverne kan se, røre ved eller genkende fra deres egen verden, opstår der et andet engagement. De bliver ikke bare modtagere af en fortælling, men går selv på opdagelse og forsøger at finde svar,” siger han.

Netop gennem det aktive møde med fortiden skal historiebevidsthed også få en mere konkret betydning. Eleverne skal forstå forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid og få øje på, at de selv står midt i den.

”Jeg håber, eleverne forstår, at de selv er rundet af begivenheder, menneskers valg og konflikter i historien, men også at deres egne handlinger er med til at forme fremtiden. Det er en del af den demokratiske dannelse,” siger Kathrine Noes Sørensen.

For Søren Nørgaard Meinert er håbet samtidig, at den nye fagplan kan ruske op i lærernes egen måde at tænke faget på.

”Jeg håber, fagplanen kan få os til at se på vores undervisning med friske øjne. Vi skal holde fast i det, der virker, men også turde vende nogle af vores vaner på hovedet og spørge, om eleverne kan få en mere aktiv og undersøgende rolle.”

Alle lærere har stadig mulighed for at komme med deres feedback på fagplanerne til ministeriet indtil 15. september.

Folkeskolens fagplaner træder i kraft i skoleåret 2027/2028.