Der sker ofte noget særligt, når skolen møder virkeligheden. Klasselokalet er et trygt og beskyttet rum, men undervisningen kan til tider føles løsrevet fra den verden, vi lever i.
Eleverne spørger ofte om, hvad de dog skal bruge undervisningen til. Her har jeg et klart svar: Vi lærere skal åbne dørene til en bred vifte af muligheder. For ofte ved eleverne ikke selv, hvad de kunne blive fristet af, før de bliver præsenteret for det.
På min skole prøver vi altid at relatere fagene til virkeligheden, så eleverne kan se formålet med undervisningen. For eksempel handler fortolkningsarbejdet ikke kun om digte og noveller, men i lige så høj grad om at kunne gennemskue en kompliceret hverdag, menneskelige mekanismer og samfundsrelaterede emner. Det handler for eksempel også om at være kritisk overfor kilder på tv og nettet i sin hverdag.
Og selvom matematik ikke nødvendigvis er yndlingsfaget, så kan det måske alligevel blive nyttigt, når man en dag flytter hjemmefra og skal lægge budget eller give sig i kast med sin første selvangivelse.
Politiet rykker ind
Under sin uddannelse på VIA blev min idrætskollega præsenteret for politiets optagelsesprøver. Dem valgte vi at bruge i vores egen undervisning. Øvelserne er de samme, men både længden og antallet af gentagelser er tilpasset til de ældste elever i folkeskolen.
I den originale prøve får man en karakter ud fra, hvor godt man klarer sig. Det har vi dog ændret, så eleverne selv kan vælge, om de vil vurderes eller ej.
Jeg kan mærke, at det målbare ved optagelsesprøverne motiverer eleverne. For nogle år siden havde jeg en vikartime i en af de mindre klasser på skolen, hvor særligt læsetrappen var populær. Her kunne eleverne hele tiden visuelt følge deres egen udvikling, og det samme gør sig gældende ved politiets optagelsesprøver.
Eleverne kan selvfølgelig måle sig med hinanden, men der er også den mulighed, at de uge efter uge – hvis læreren vælger at køre forløbet så længe – kan holde øje med deres egen udvikling.
Jeg oplevede også, at de rigtige politiøvelser styrkede elevernes motivation. De følte, at noget ægte pludselig blev materialiseret i undervisningen. Det virkelige liv kom for alvor på besøg, og de fik en smagsprøve på voksenlivet.
Det tiltalte en del af eleverne, som pludselig jagtede ekstra centimeter i længdespring og færre sekunder på løbedistancerne.
Vi modificerede øvelserne og tiderne, men eleverne kan i min optik også godt få de rigtige krav for at kunne måle sig med den ægte prøve.
Forløbet var virkelighedsnært, og de unge fokuserede ikke så meget på vores modificering af krav, men de var til gengæld glade for at få lov til at prøve ’de ægte’ øvelser.
Virkeligheden rykkede ind i idrætsundervisningen: Det motiverede eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.