De fleste med interesse for folkeskolen har næppe glemt, at partierne nærmest stod i kø for at love store summer til folkeskolen under valgkampen i marts.
Men hvad det nu lige præcist, de fire partier, som nu danner regering, ville gøre for folkeskolen?
Det har vi taget et kig på.
SF kom i valgkampen med udspillet: 'Nu er det folkeskolens tur' . Her lagde partiet klar op til at tilføre folkeskolen 6,2 milliarder ekstra om året plus en ekstraordinær investering på 15 milliarder fordelt over tre år.
Konkret ville SF bruge fire af de varige milliarder til at ansætte flere lærere og pædagoger for. Partiet ville også bruge penge på at sænke klasseloftet til 24 på alle skolens klassetrin, og så ville SF afsætte en milliard om året til at styrke inklusionen.
Partiet mente også, at alle elever skal have ret til at komme på lejrskole, og så skulle klasselærerfunktionen tilbage i loven. Desuden ville partiet arbejde for, at der bliver indført en minimumsstandard for folkeskolens økonomi.
Socialdemokratiet var det første parti, der satte folkeskolen på dagsordenen, da Mette Frederiksen allerede tre uger inden valgudskrivelsen lancerede partiets såkaldte Lilleskoleudspil .
Et navn, der refererer til, at partiet ville sænke klasseloftet markant i de mindste klasser.
Konkret ville Socialdemokratiet tilføre folkeskolen 5 milliarder ekstra om året, der blandt andet skulle betale for, at der maksimalt måtte være 14 elever i klasserne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse.
I udspillet er der lagt op til, at pengene konkret skal bruges på at ansætte mere end 4.000 ekstra lærere, hvilket svarer til omkring fire ekstra lærere pr. skole .
Derudover stillede partiet også et engangsbeløb på 6 milliarder i udsigt til etablere de nødvendige ekstra klasselokaler til indskolingen.
De socialdemokratiske milliarder skue også gå til flere tolærerordninger fra 4. klasse og op, mere støtte til at holde landdistriktsskoler i live, mere efteruddannelse af lærerne og en bedre pædagognominering i landets børnehaver.
De Radikale kom ikke med et nyt udspil i valgkampen, men gik til valg på sit udspil fra 2024, ’Børneløftet’ . Her lagde partiet op til at tilføre folkeskolen hele 7,1 milliarder ekstra om året.
Ifølge partiet vil pengene gøre det muligt at have to voksne i halvdelen af alle timerne i skolen. Partiet ville også afsætte 1.500 kroner pr. elev om året til at skabe, hvad partiet kalder for ”levende undervisning og fællesskabende oplevelser”. Selv peger partiet på, at det fx kan være til ture ud af huset, musicals på skolen og indkøb af materialer. Og så skulle pengene gå til, at hver kommuner skal kunne have to-tre kunstnere ansat, så eleverne kan møde kunstnere i skolen. Partiet vil også have gratis skolemad på alle landets skoler fra 2035.
I valgkampen tilføjede Radikale desuden, at man mener, at løftet af folkeskolen skal forankres i FN's Børnekonvention for at sikre styrkede børnerettigheder.
Moderaterne er det eneste af regeringspartierne, der ikke gik til valg med et skoleudspil. Men under undervalgkampen oplyste partiet til Folkeskolen , at man ville tilføre penge til skolemad på alle landets folkeskoler, dog vil der ikke være tale om helt gratis skolemad.
Partiet oplyste desuden, at man vil tilføre ekstra penge til blandt andet tovoksenordninger, skolepsykologer og flere skræddersyede læringsforløb til de elever, der halter bagefter. Uden at sætte et bestemt beløb på det.
I valgkampen meldte Lars Løkke Rasmussen i Berlingske ud, at partiet ønskede at indføre en ny mekanisme mod skolelukninger. Lokalsamfund skal tilbydes at overtage driften af skolen, hvis kommunen vil lukke deres skole. I stedet for at folkeskolen bliver til en friskole, skal skolen have samme økonomi pr. elev som skolerne i resten af kommunen.
Læs hvad de øvrige partier gik til valg på her:
Valgløfterne: Det lovede regeringspartierne folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.