Turen ned ad gågaden udviklede sig til et oplagt samfundsfagsforløb

Jeg har overtaget en 8. klasse med meget livlige elever. Så hvad gør man, når en fagdag med ikke mindre end fem undervisningstimer står i kalenderen?

Man tager da ud og ser på tomme butiksvinduer. For dem er der - som i så mange andre danske provinsbyer - blevet flere og flere af i Hjørring midtby. Men hvorfor står flere og flere butikker tomme? Og er det alle brancher, der er lige hårdt ramt af butiksdøden?

Samfundsfaglige metoder og økonomi

Bevæbnet med noget så gammeldags som blyant og papir gik turen fra skolen op til centrum. I tre gågader skulle der tælles tomme butikslokaler. Dagens resultat blev 30 tomme butikker.

Eleverne satte streger på papiret for hver tom butik, og hvis man kunne se, hvad butikken tidligere havde solgt - for eksempel sportstøj, køkkenudstyr eller fotografiapparater - blev det også noteret.

Hjemme i klassen blev der så opstillet teser om, hvorfor så mange butikker stod tomme. Langt de fleste elever pegede på webhandel som den primære forklaring.

Men hvorfor var der stadig liv i nogle butikker, mens lyset for længst var slukket i andre?

I slutningen af 2024 udgav Dansk Industri en artikel med titlen ’Danskernes købsadfærd er forskellig fra produkt til produkt’. Her kan man se, hvordan den fysiske handel og onlinehandlen fordeler sig på forskellige produktkategorier. For eksempel stod nethandlen for 52 procent af salget af fritids- og sportsudstyr. Det kan være med til at forklare, hvorfor vi fik noteret to tomme sportstøjsbutikker i vores feltundersøgelse.

I den anden ende foretrækker 74 procent af danskerne at købe byggevarer, haveudstyr og planter i fysiske butikker. Som en af de kvikkere elever konkluderede: Man gider jo ikke risikere at få helt slatne planter med posten.

Kig i krystalkuglen

I fællesskab kiggede vi på en tabel fra Statistikbanken. Trods stigende nethandel er køb i fysiske butikker stadig størst. Med denne viden blev det økonomiske kredsløb præsenteret for klassen. For hvem tjener egentlig penge på en hoodie, og hvor er det bedst rent økonomisk at købe sine varer?

Det kunne have været her, jeg præsenterede dem for multiplikatoreffekten, men begejstringen i klassen for flere nye begreber var ikke overvældende, så her venter vi lidt.

I stedet tog vi fremtidsbrillerne på: ”Hvordan kan midtbyen mon se ud om ti år?”, lød spørgsmålet.

Med udgangspunkt i de to statistikker og det økonomiske kredsløb måtte eleverne komme med deres eget bud på, hvordan bymidten kunne gøres mere attraktiv. Her var fantasien stor, så jeg vil opfordre alle til at komme til Hjørring om 10 år og besøge både street food, hoppeborg og det enorme plantesalg.

Et større tværfagligt forløb

Hvis nogen vil afprøve denne fagdag, kan den sagtens stå alene. Klassen havde dog tidligere arbejdet med tøjindustrien – både i historie og i samfundsfag. En af Hjørrings største arbejdspladser i 1970’erne var nemlig fabrikken Lee Cooper, som blandt andet producerede cowboybukser til det danske og skandinaviske marked.

Det var dog i Midtjylland, at den danske tøjproduktion havde sit centrum. Det kan man se mere om i tv-udsendelsen ’Systuer i alle kældre’. Her beskrives den enorme optur og derpå følgende nedtur, som produktionen af tøj i Danmark har været igennem.

Vi har krydret dette med at se på, hvordan tøjet bliver produceret i dag. Her giver DR-serien ’Blod, sved & T-shirts’ et eksempel på, hvordan økonomisk vækst og bæredygtighed ikke nødvendigvis går hånd i hånd. I serien skal fem unge danskere forsøge sig i tøjindustrien i Indien, og uden at spoile for meget kan jeg vist godt afsløre, at der er forskel på arbejdsmiljøreglerne rundt om i verden.

Der er umiddelbart langt fra tomme butiksvinduer i Hjørrings midtby til travle systuer i Indien, men dybest set hænger historierne sammen. Det handler om samfundsfag - og lidt historie - så helt tosset var dagens gåtur ikke.