Der er blevet talt rigtig meget om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i de senere år. Men samtalerne har manglet et vigtigt fokus, mener Charlotte Rørvig Haaber, Lektor, UCN's kursusudbyder Act2learn.
”Vi har talt helt vildt meget om børnesyn, trivsel og diagnoser. Men vi har ikke talt ret meget om læring og didaktik. Altså, hvad læring er for en størrelse. Er det, at man tegner noget? Eller skriver noget? Hvad er fordele og ulemper ved de to tilgange?”
Hun mener, at vejledere og skolebibliotekarer kan spille en langt mere aktiv rolle i at styrke og facilitere den samtale, som hun oplever i dag "har meget trænge kår”.
Selv har hun været optaget af spørgsmålet i flere år, og sammen med kollegaen Katrine Krogholm Olesen har hun skrevet bogen Deltagelsesdidaktik – Undervisning for alle, der udkom sidste år, og de er på vej med en opfølger, Deltagelsesdidaktik i praksis, som udkommer før sommerferien.
”Deltagelsesdidaktik handler netop om, hvordan man som lærer gennem sine didaktiske valg kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor alle elever deltager,” siger Charlotte Rørvig Haaber.
Er der læringsbarrierer i undervisningen?
De to forfattere har hentet inspiration i det amerikanske Universal Design for Learning (UDL), som de har bearbejdet til en dansk kontekst.
Fokus er på tre begreber: at mindske læringsbarrierer, inddrage elevernes perspektiv i planlægningen og give dem valgmuligheder, forklarer Charlotte Rørvig Haaber. Eleverne arbejder med det samme mål, men på forskellige måder.
”Læringsbarrierer handler om de barrierer, der kan opstå i undervisningen i forhold til at få alle elever med,” siger hun og forklarer, at det er vigtigt at have en forståelse af den konkrete klasse og dens elever.
Jeg siger ikke, at det her løser det hele. Men vi er nødt til at kigge mere på, hvilken undervisning vi tilbyder børnene, og om den harmonerer med det, vi gerne vil opnå.
Charlotte Rørvig Haaber adjunkt ved UCN
”Er der mange, der hele tiden er ivrige og har svært ved at sidde stille? Så dur det måske ikke, at jeg står og snakker i 20 minutter. For nogle vil det være en læringsbarriere, fordi de ikke kan koncentrere sig så længe. Det kan også være en læringsbarriere, hvis man hele tiden laver udeskole, fordi ikke alle elever kan se sig selv i at være udenfor hele tiden.”
Valgmuligheder hjælper
At inddrage elevernes perspektiv handler om, hvordan eleverne kan være med til at kvalificere undervisningen og blive meddidaktikere. Men det, der ifølge Charlotte Rørvig Haaber tydeligst viser, hvad Deltagelsesdidaktik går ud på, er det tredje begreb: at give eleverne valgmuligheder.
”Valgmuligheder gavner, hvis man gerne vil udvide sin didaktik, så man kan få flere elever til at deltage. Det handler om at være nysgerrig efter, hvordan elevernes engagement styrkes, så de lærer mest muligt,” siger hun og giver et eksempel:
”Hvis eleverne skal lave en personkarakteristik af Ivan Olsen fra Gummi-Tarzan, kan man for eksempel lade dem vælge, om de vil skrive den eller tegne den. Eller måske om de vil ’gøre’ den. Det kunne være ved at prøve at gå som Ivan Olsen, efter han har fået buksevand,” siger hun og fortsætter:
”Nogle vil kalde det læring. Hvis man skal vise, hvordan Ivan Olsen ser ud efter at have fået buksevand, kræver det jo, at man sætter sig ind i, hvem han er. Men andre vil måske kalde det fis og ballade. Det er jo en spændende diskussion,” siger hun og peger på, at det er vigtigt at kende målet for sin undervisning, før man giver valgmuligheder.
”Hvis målet er, at eleverne skal skrive en tekst, så nytter det jo ikke noget, at de tegner. Men så kan man måske lade dem vælge mellem at skrive i hånden eller på computer. Målet bliver afgørende for, hvilke valgmuligheder jeg giver – sammenholdt med hvilke elever jeg har.”
I forhold til at få idéer til valgmuligheder peger Charlotte Rørvig Haaber på, at lærere har et kæmpe arsenal af værktøjer fra CFU, forskellige hjemmesider og deres egen erfaring.
”Der sker bare tit det, at de kun bruger én ting. Nu skal alle tegne Ivan Olsen, eller nu skal alle skrive en personkarakteristik. Og der ville det være fedt, hvis vejlederne kunne hjælpe lærerne med at bruge flere værktøjer og metoder og måske også dele dem på skolebiblioteket.”
Charlotte Rørvig Haaber har arbejdet sammen med mange lærere, der har brugt valgmuligheder og inddraget eleverne i undervisningen, fortæller hun.
”Og det, jeg hører, er, at eleverne bare går i gang. Det gælder også elever, som tidligere har været svære at få med,” siger hun.
Vejledere er sprogfattige omkring læreprocesser
Når man kender målet for sin undervisning og elevernes læringsforudsætninger, kan man også finde ud af, hvilke læreprocesser man skal aktivere, så alle kan være med, forklarer Charlotte Rørvig Haaber. Og det er især her, hun mener, at vejledere og skolebibliotekarer kan spille en vigtig rolle.
”Men jeg har den oplevelse, at lærere og vejledere er meget sprogfattige, når det kommer til, hvad læreprocesser er, og hvad forskellige læreprocesser har at tilbyde,” siger hun.
I deltagelsesdidaktikken opererer de med fire læreprocesser: Stillesiddende og lyttende, kropslige og sanselige, æstetiske og skabende og fællesskabsopbyggende.
”De overlapper jo, for man kan godt sidde stille og samarbejde med en anden om at skabe noget. Som vejleder kan man overveje, hvordan man kan aktivere forskellige typer læreprocesser i undervisningen, så deltagelsesmulighederne for alle elever øges. Man kan begynde at tale om: Hvad vil vi have ud af den her måde at undervise på? Hvad skal eleverne få ud af det? Det kunne være et sted at starte den her læringssamtale,” siger hun og tilføjer:
”Det afgørende er, hvordan vi får flere elever til at trives i skolen, og hvordan vi får inklusionstallene til at se bedre ud. Jeg siger ikke, at det her løser det hele. Men vi er nødt til at kigge mere på, hvilken undervisning vi tilbyder børnene, og om den harmonerer med det, vi gerne vil opnå.”
"Læring kan også være at imitere Ivan Olsen fra Gummi-Tarzan"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.