Inden prøven fortæller jeg eleverne: ’Hvis jeg spørger om noget, I ikke kan svare på, så spark mig lige over benet.’ Det er selvfølgelig mest sagt for sjov, og der er endnu ingen, der faktisk har gjort det. Men det er for at sige, at de skal sende mig et blik, hvis jeg skal spørge om noget andet. Både i dansk og engelsk er der så mange ting, man kan snakke om, og så meget som vi ikke når at snakke om, så det er fuldstændig tåbeligt at sidde og bruge lang tid på at snakke om noget, de måske ikke er helt sikre i.
Jeg siger det også for at få dem til at huske på, at vi jo kender hinanden, så jeg kan godt aflæse dem. Men hvis du alligevel føler, at jeg ikke kan, så gør lige noget med dit ansigt, så jeg kan se, at du er helt på bar bund her. Jeg gør generelt meget ud af at fortælle dem, at vi vil dem det bedste, og at jeg kun er der for at finde ud af, hvad de kan. Hverken censor eller jeg er der for at finde ud af, hvad de ikke kan. Nogle tror fejlagtigt, at det er en situation, hvor vi skal sidde og finde alle deres fejl, og alt det, de ikke kan huske. Derfor plejer jeg at sige: ’I får point for det, I kan’.
Maria Roneklindt, dansklærer
Jeg siger på forhånd til eleverne, at de sagtens kan bede mig om at omformulere mit spørgsmål i stedet for, at de siger: ’Det ved jeg ikke’. Ofte gør det, at de faktisk griber den alligevel, fordi de lige får den ekstra tid til at tænke og komme i tanke om svaret.
Trine Hemmer-Hansen, dansklærer
Sådan forsøger vi at gøre afgangsprøven til en god oplevelse for eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.