Jeg oplever, at dansk som andetsprog (DSA red.) er under stor bevågenhed lige nu, og det gør mig oprigtigt glad.
I starten af oktober var jeg på konferencen ’Alle sprog med – Fælles Mål for dansk som andetsprog’, der blev afholdt i Aarhus. Her var omkring 200 tilmeldte mødt og endnu flere stod på ventelisten.
Det var decideret skønt at møde så mange lærere og vejledere, der virkelig brænder for faget. For mig viser det, at DSA bliver taget alvorligt, og det synes jeg helt bestemt, at faget fortjener.
Udkastene til de nye fagplaner for både DSA basis og DSA supplerende havde også en fremtrædende rolle på konferencen. De forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/28, og jeg synes, der er gode takter.
For mig er det særligt positivt, at fagplanerne tydeliggør, at dansk som andetsprog handler om mere end at lære dansk. Der er fokus på at udvikle de sproglige forudsætninger, der gør det muligt for eleverne at deltage i skolens faglige og sociale fællesskaber.
I DSA basis er der fokus på at udvikle de nyankomne elevers dansksproglige kompetencer, så de får bedre forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning. Når en elev lige er kommet til Danmark, så handler det ikke kun om at lære nye ord og sætninger, men også om at kunne forstå beskeder, spørge om hjælp og blive en del af klassens fællesskab.
Opmærksomheden på den sproglige udvikling må dog ikke stoppe bare fordi en elev er født i Danmark eller kan føre en almindelig samtale på dansk. Mange flersprogede elever kommunikerer nemlig ubesværet med deres venner, mens de møder store sproglige udfordringer, når de skal læse fagtekster, forklare faglige begreber eller skrive længere tekster.
Derfor er arbejdet med fagsprog så vigtigt, og her synes jeg, at udkastet til fagplanen for DSA supplerende rammer noget helt centralt.
Det kræver samarbejde
Dansk som andetsprog skal ikke stå ved siden af fagene, men være tæt forbundet med dem. Eleverne skal ikke kun udvikle deres hverdagssprog, men også lære at forstå og bruge de ord, begreber og tekster, der hører til de forskellige fag. Det kræver et tæt samarbejde mellem DSA-lærere og faglærere, så elevernes sproglige behov bliver tænkt ind i undervisningen.
Som DSA-vejleder synes jeg, det er afgørende, at DSA ikke kun foregår i et bestemt lokale med en bestemt lærer. Vi skal også se på, hvordan sproget bliver brugt gennem hele skoledagen, og hvordan vi kan gøre undervisningen sprogligt tilgængelig uden at sænke de faglige forventninger. Det er et fælles ansvar, hvis flere elever skal have mulighed for at deltage og lære.
Frem i lyset
Jeg hæfter mig også ved, at elevernes sproglige og faglige ressourcer bliver fremhævet. Flersprogede elever kommer ikke tomhændede ind i skolen. De har allerede erfaringer med sprog, begreber og læring, som kan bruges aktivt i undervisningen. Deres kendskab til flere sprog kan være en ressource i udviklingen af dansk og i mødet med nye faglige begreber.
De nye fagplaner løser selvfølgelig ikke alle udfordringer i praksis. Det kræver tid, faglig viden og samarbejde at omsætte intentionerne til undervisning. Men jeg synes, det er vigtigt, at DSA får en tydelig, faglig retning, som vi kan arbejde videre med.
Jeg håber, at den øgede opmærksomhed på DSA fortsætter. For dansk som andetsprog skal ikke kun være noget, vi taler om, når der kommer nye elever, eller når nogen har brug for ekstra støtte. DSA er en vigtig del af folkeskolens arbejde med læring og deltagelse. Derfor fortjener faget at komme frem i lyset.
Rådgiver: Undervisning i dansk som andet sprog skal ikke kun foregå på en bestemt måde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.