Når man ser den nye graf over de danske PISA-resultater, er det umiddelbart ikke behagelig læsning. Kurverne peger stadig nedad, og endnu en gang fortælles historien om en folkeskole i nærmest frit fald.
Men som biologilærer ved man, at det ofte bliver interessant, når mikroskopet kommer frem. Når vi zoomer ind og undersøger de enkelte dele frem for kun at se overordnet på helheden.
Gør man det med Pisa-resultaterne, dukker der noget bemærkelsesværdigt op: Midt i flere års tilbagegang har naturfagene en lille, men ikke uinteressant fremgang i 2022.
Måske er den heller ikke helt tilfældig. Vi ser tegn på den samme udvikling i resultaterne fra de digitale afgangsprøver i naturfagene, hvor vi faktisk ser en markant stigning. Og det virkelig interessante er tidspunktet: Målingen fra 2022 viser resultaterne efter coronanedlukningerne og de lange perioder med nødundervisning.
Det burde måske have sendt naturfagene direkte ned ad bakke sammen med alle de andre fag. Men det skete bare ikke for naturfagene.
Paradoksalt nok kan det derfor se ud som om, vi faktisk har noget at lære af den naturfagsundervisning, eleverne fik under corona.
Udendørs undervisning
I den periode blev mere undervisning flyttet udenfor. Naturen var ikke længere kun noget, eleverne læste om på en skærm. Den blev et sted, de selv kunne gå på opdagelse, undersøge, sanse og gøre sig egne erfaringer.
Disse førstehåndserfaringer har muligvis givet den til tider svære og abstrakte teori noget konkret at hænge fast på. Når eleverne først har mærket vinden, undersøgt livet i et vandhul eller stået med en organisme mellem hænderne, bliver fagets begreber ikke blot ord, der skal huskes. De bliver redskaber til at forstå det, eleverne allerede har oplevet. Det skaber bedre mulighed for at se sammenhænge og udvikle en dybere forståelse af, hvordan naturen hænger sammen.
Samtidig blev afgangsprøverne aflyst, og undervisningen blev for en stund løsnet fra det konstante blik mod prøven. Der opstod måske mere plads til nysgerrighed, fordybelse og de spørgsmål, som ikke nødvendigvis passer ind i et prøvesæt, men som kan være afgørende for elevernes lyst til at lære.
Det betyder naturligvis ikke, at corona var godt for skolen. Og selv om både Pisa-resultaterne og de digitale afgangsprøver viser fremgang, kan de ikke i sig selv fortælle os, hvad der skabte den.
Sammenfald er ikke det samme som årsag, men når to forskellige målinger viser samme tendens, er det værd at undersøge nærmere.
Så hvad skete der egentlig med naturfagsundervisningen, da eleverne kom mere ud i naturen, og prøven forsvandt ud af lærernes synsfelt?
Måske blev der plads til at stoppe op og fordybe sig på elevernes præmisser, når der var noget interessant. Måske fik eleverne i højere grad mulighed for at møde naturfagene som noget, der findes i verden, noget, de selv er en del af.
Det er værd at undersøge. For måske giver det, som nogle ville kalde naturfagenes bløde værdier, også bonus på de mere hårde mål.
Formand: Pisaresultaterne har afsløret et corona-paradoks for naturfagene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.