5 tips fra naturfagslærer: Sådan hjælper jeg eleverne - mest drengene - med at forberede sig til prøven

Forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit ved afgangsprøverne er omtrent fordoblet siden 2008.

Og indførelsen af den fællesfaglige naturfagsprøve kan forklare mere end halvdelen af den stigning.

Sådan lød den opsigtsvækkende konklusion i en analyse, Rockwool Fonden offentliggjorde for knap et år siden.

Christina Frausing Binau er naturfagslærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg og specialkonsulent i det nationale naturfagscenter Astra.

Hun oplever, at der er større forskelle internt mellem drenge og piger, end der er mellem de to som grupper.

Alligevel kan hun godt genkende konklusionen, når Rockwool Fonden skriver, at den stigende kønsforskel i netop naturfag er "tæt forbundet" med, at der er indført et eksamensforberedende element, som ligger forud for prøvedagen.

”Det er også min personlige erfaring som eksaminator, at der er flere drenge, der har sværere ved processen,” siger hun.

Først skal eleverne danne grupper. Tidligst 1. april trækker de fokusområde. Herefter har de på Christina Frausing Binaus skole naturfagsdage med en uges mellemrum til at arbejde med problemstilling og arbejdsspørgsmål, inden det går løs i maj/juni.

"Her kan drengene typisk have sværere ved at huske, hvad der blev lavet sidst, og at lave aftaler om, hvad man skal gå videre med," siger naturfagslæreren og tilføjer:

"De skal kort sagt have hjælp til at lave en procesplan. Og vi skal nok i højere grad være opmærksomme på som lærere, at vejledningsopgaven frem mod fællesprøven både er naturfaglig og procesmæssig."

Logbogen er en tidslinje

De foregående år har Christina Frausing Binaus elever ført logbog i et word-dokument.

"Vi har faktisk givet dem strukturen. De skal bare fylde ind: Hvilken dato er det? Hvad blev der arbejdet med? Hvad har vi aftalt? Hvad er uafklaret?"

Men i praksis er det bare blevet endnu et dokument blandt mange andre, som de i forvejen har svært ved at finde rundt i, fortæller hun.

I stedet har naturfagslæreren og hendes teammakker i år gjort logbogen til en tidslinje i Padlet efter at have afprøvet tiltaget i fællesfaglige forløb.

"Det fungerer bedre at have nedslagspunkter på en tidslinje, man læser fra venstre mod højre end en plan i et dokument på højkant. Måske fordi det er mere overskueligt og visuelt," siger Christina Frausing Binau.

”Vi kommer ikke til at kalde det en milepælsplan. Det er lidt for meget konsulentsprog, men det er samme koncept”.

Start hver naturfagsdag med gruppevejledning

Hver naturfagsdag starter i år for Christina Frausing Binaus elever med en hurtig vejledning i mindre grupper.

"Vi samler et par grupper, der har trukket samme fokusområde til en kollektiv-men-ikke-på-klassen-vejledning. To lærere og 6 til 9 elever," siger hun.

Den handler ikke om, hvor udstyret er, hvordan man får radioaktive kilder ud af skabet eller de andre meget konkrete ting, eleverne ellers typisk spørger mest om.

”Det handler om, at de får et overblik over, hvad de skal den dag, og hvor mange gange, der er tilbage, inden de skal være i mål," siger naturfagslæreren.

"Vi oplever, at opmærksomhedsvinduet er meget større for eleverne i mindre grupper end i plenum - særligt for de elever, der har allermest brug for det."

Rød/gul/grøn-kort markerer behov for hjælp

Tidligere har Christina Frausing Binau brugt et system, hvor grupperne skriver sig i kø på tavlen, når de har brug for hjælp.

I år kommer grupperne i stedet til at markere med et kort på deres plads, hvordan de er kørende:

Grøn: Alt er godt.

Gul: Vi kan godt lave noget andet, mens vi venter på hjælp.

Rød: Vi kan slet ikke komme videre uden hjælp.

"Der er kaos på den gode måde i de timer, og det gør, at man kan miste overblikket over, hvem der har brug for hjælp," siger Christina Frausing Binau.

Køsystemet virker måske mest demokratisk. Men hendes erfaring er, at nogle elever - typisk de dygtige - skriver sig op i forventning om at få brug for hjælp, inden det bliver deres tur.

"Og så er der dem, der får akut brug for hjælp men ser køen og giver op og putter sig resten af timen," siger hun.

"Med det her system kan dem, der har mest brug for hjælp, forhåbentlig få den hurtigere."

Ønske: Portfolioprøver

Netop nu diskuteres det i forbindelse med fagfornyelsen, hvordan fremtidens prøver skal se ud.

Og hvis Christina Frausing Binau kunne komme med ét ønske, ville det være: Portfolioprøver i naturfag.

"Jeg kunne godt tænke mig, at man havde et portfolio af en art med de fællesfaglige forløb i 8. og 9. klasse," siger hun.

Det ville dels kunne motivere de elever, der ikke mener aktiv deltagelse er så vigtig, hvis bare man kan præstere til prøven, mener naturfagslæreren.

Og så ville det hjælpe de elever, der har svært ved at procesplanlægge, at de ikke skal starte på blankt papir.

"Endelig vil det kunne bidrage til en mere formativ evalueringskultur blandt lærerne. Jeg siger ikke, at det er svaret. Men jeg kunne godt tænke mig, man prøver det af for at se, hvad det kan."