Min 6. klasse har været på en slags fotosafari, hvor et helt almindeligt parcelhus fra 1972 blev omdrejningspunkt for et forløb om fortid, nutid og fremtid - og ikke mindst om kønsroller. For hvordan hænger det egentlig sammen, at landbrugsjord bliver til villaveje, fordi kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet? Det har mine elever undersøgt i dette forløb.
Fra 1960 til 1980 skete der mere med det danske landskab, end der skete i hele perioden fra slutningen af den seneste istid til 1960. Det er noget af et postulat, men når man ser på, hvordan villavejene forandrede selv den mest søvnige provinsby, er det ikke skudt helt ved siden af.
Jeg startede med at finde et billede fra arkiv.dk . Det viste et parcelhus under opførelse på en bar mark i begyndelsen af 1970’erne. Omgivelserne lignede nærmest det vilde vesten, selvom det kun er taget få hundrede meter fra, hvor skolen ligger i dag, på den gade der hedder Frejasvej.
På krak.dk kan man se et flyfoto fra 1954 af hele Danmark. Ved at skrive en adresse ind kan eleverne se, hvordan området så ud dengang, og sammenligne med nutiden. For området omkring skolen er der sket en enorm udvikling.
Derefter viste jeg billedet fra Frejasvej – selvom de færreste troede på, at det var fra vores by. Desuden talte vi om togstationens betydning for byen – både dengang i dag. Herefter var tiden kommet til at finde mobiltelefonen frem.
Eleverne skulle nu på fotosafari. De skulle finde Frejasvej 4, som på ingen måde ligner billedet fra 1972. Området er i dag en vaskeægte villavej, og der er langt til den nærmeste landbrugsjord. Efter at have fotograferet huset og togstationen gik turen hjemad.
Næste opgave var at undersøge, hvornår husene på Frejasvej blev bygget. De oplysninger kan man finde på dingeo.dk.
Nu skulle problemstillingen om, hvorfor vores by havde oplevet et så massivt byggeboom, forsøges besvaret. Der var mange kreative bud, men i fællesskab så vi et par minutter fra afsnit 10 af Historien om Danmark . Her fortælles det, at der i løbet af to årtier blev bygget 500.000 nye huse i Danmark. Altså mere end 65 om dagen.
Det gav anledning til en ny undren: Hvordan havde familierne råd til det? Et muligt svar findes i statistik fra KVINFO , som viser arbejdsstyrken fordelt på køn. Kvindernes andel af arbejdsstyrken steg markant i perioden, og måske hænger det sammen med familiens mulighed for at bygge hus og flytte på villavej. Dermed flyttede kønsroller og familiestrukturer pludselig ind i vores projekt om et hus på en mark.
Men her bliver historien forskellig fra landsdel til landsdel. I vores område falder elevtallet på skolen. Fra omkring 800 elever i 1990’erne til under det halve i dag. Derfor var elevernes sidste opgave at komme med bud på, hvordan man kan tiltrække børnefamilier, så deres kære historielærer ikke ender som arbejdsløs.
Så var det blevet fremlæggelsestid! Jeg valgte at gøre det lidt ”eksamensagtigt” og satte derfor Ternet Ninja på skærmen (og nej, der er ikke meget historie i den), mens grupperne på skift fremlagde deres undersøgelser og bud på fremtiden for mig i lokalet ved siden af.
Det betød også, at vi kom omkring historiefaglige begreber som kronologi og sammenhæng, det lokale, regionale og globale samt historiske problemstillinger. Ikke helt tosset, når udgangspunktet blot var et grynet billede af en mark fra 1972.
På 20 år blev det danske landskab fuldstændig forandret: Sådan kan I arbejde med perioden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.