Lærer: Jeg bruger verdens mest lyttede kunstner til at genopfriske begreberne for eleverne

Tiden flyver afsted! Jeg synes nærmest lige vi er startet med samfundsfag i min klasse, men sandheden er, at afgangsprøven - måske - står for døren.

Vi har været vidt omkring i 8. og 9. klasse, selvom min to-årsplan for undervisningen som forventet ikke holdt hele vejen var den stadig en god idé, og vi har både været til valg i USA, fordybet os i sociologi og arbejdet med økonomi.

Så her til sidst har der altså været brug for en genopfriskning, hvor jeg fik hjælp af superstjernen Taylor Swift.

En smuttur til London

I sommeren 2024 spillede Taylor Swift otte udsolgte koncerter på Wembley Stadium i London.

Vi legede med tanken om, at hver elev havde fået en billet til en af koncerterne. De 110 pund var betalt, men hvordan kommer man egentlig til London?

Transport, overnatning, mad og drikke skulle planlægges og budgetteres – og hvordan var det nu lige: Er Storbritannien med i EU?

Nej vel. Derfor skulle vi også huske at inddrage såkaldte “government fees”.

Med turen planlagt kunne vi nu se nærmere på multiplikatoreffekten. Når en koncertgæst bruger penge, bliver disse penge til løn for andre, som derefter bruger den løn igen.

På den måde “ganges” pengene op og spreder sig i samfundet. Af den grund kan en stor koncert skabe langt mere økonomisk aktivitet end indtægterne ved billetsalget.

Det ved man også i Dansk Industri og i Kulturministeriet, hvor man misundeligt kiggede mod Sverige, da Taylor Swifts såkaldte Eras Tour lagde vejen forbi Stockholm.

Med udgangspunkt i en artikel fra DR skulle eleverne skrive deres egen artikel, hvor de blandt andet beskrev multiplikatoreffekten, men forholdt sig til de negative konsekvenser af øget forbrug.

For eksempel måtte SAS indsætte syv ekstra fly til Stockholm fra København, hvilket medfører en yderligere klimabelastning. Der er tilsyneladende ikke noget, der er godt, uden at det også har en bagside.

Sociologi og det amerikanske valg

Efter økonomien vendte vi blikket mod sociologien. I første omgang opfriskede vi begreberne primære og sekundære grupper – for hvad vil det egentlig sige at være en “ægte Swiftie”?

Der findes mange forskellige fora rundt omkring på internettet, hvor dette fællesskab lever, men vi tog udgangspunkt i artiklen “Hvad er det, Taylor Swift kan?” – et spørgsmål, vi herefter forsøgte at besvare.

Allerede i 2018 bevægede Taylor Swift sig ind i amerikansk politik. Op til midtvejsvalget erklærede hun sin støtte til Demokraterne.

I dagene efter registrerede mere end 65.000 vælgere sig, og kendiseffekten blev i sin tid taget op i Deadline (fra ca. 14:35-32:50), som vi så i undervisningen.

Dengang vandt Demokraterne, og op til præsidentvalget i 2024 mellem Donald Trump og Kamala Harris støttede hun igen Demokraterne, men resultatet blev som bekendt en sejr til Trump.

Så har det egentlig nogen effekt, når kendisser blander sig i politik? Det ved jeg ikke, ligesom jeg heller ikke ved, om vi skal til afgangsprøve i samfundsfag.

Men én ting, jeg helt sikkert ved, er, at Taylor Swift har hjulpet mine elever med at genopfriske en række samfundsfaglige begreber.