Musiklærer: I går glip af det fulde poten­tiale, når støtte­personer bliver brand­slukkere

Hvis man endelig har mulighed for en støtteperson i musik, er det ofte en, der hverken er linjefagsuddannet eller musikfagligt trænet. Så her handler det ikke om at dele det musikfaglige ansvar, men om at organisere undervisningen klogt.

Hvis vi forventer, at støttepersoner kan overtage musikfaglig progression, bliver det hurtigt usikkert. Men hvis vi i stedet definerer tydelige, afgrænsede roller, kan samarbejdet blive en reel styrke.

I år har jeg haft en støtte med i en dobbeltlektion. Jeg valgte at strukturere undervisningen i to spor. Den ene halvdel arbejdede med videobaserede rytme- og bevægelsesaktiviteter, den anden med sammenspil. Midtvejs byttede vi.

Videoerne bar instruktionen og øvelserne var tydeligt modelleret, så støttepersonen skulle ikke undervise i musik – men holde struktur, sikre deltagelse og støtte eleverne i at følge rammen.

Det fungerede, fordi opgaven var klar.

Men hvad gør man, hvis man ikke har videomateriale, og hvordan bruger man generelt støttepersonale, der ikke har musikfaglige forudsætninger?

Tænk facilitering – ikke undervisning

En støtteperson uden musikfaglig baggrund kan sjældent forklare akkordopbygning eller dirigere et sammenspil. Men vedkommende kan: Holde struktur i en øveproces

Sikre at alle elever er aktive, hjælpe med at fordele roller i grupper, støtte elever med særlige behov, holde fokus på puls, gentagelser og tydelige aftaler og tage ansvar for logistik og ro omkring instrumenter.

Det frigør den musikfaglige lærer til at arbejde i dybden med det centrale indhold.

Udnyt det fulde potentiale

Hvis rollen ikke er defineret, ender støttepersonen ofte med at blive brandslukker eller ro-skaber. Det kan være nødvendigt – men så udnytter i ikke det fulde potentiale.

Når opgaven er konkret, kan støttepersonen blandt andet være med til at øge aktiv spilletid, mindske ventetid, skabe mindre arbejdsfællesskaber og understøtte differentiering. Det er her, gevinsten ligger.

En didaktisk mulighed

Støtte i musik bør ikke kun ses som en hjælp ved store hold eller udfordrende klasser. Det kan være en anledning til at gentænke organiseringen. Det handler blandt andet om at skabe strukturer, der er robuste – også når støttepersonen ikke er musiklærer.

Jeg er nysgerrig på andres erfaringer. 

Hvordan bruger I støttepersonale uden musikfaglig baggrund i jeres musikundervisning, hvilke greb fungerer, og hvor oplever I begrænsninger?