Musiklærer: Den største udfordring inden eksamen er af helt praktisk karakter

Når praktisk musik bevæger sig mod eksamen, bliver det tydeligt, at den største udfordring ikke er faglig. Nej, den er fysisk. Det handler om rum, udstyr og tid eller manglen på samme.

Mange skoler står i en situation, hvor flere grupper skal forberede sig til praktisk musikeksamen, men hvor der kun er et enkelt, fuldt udstyret musiklokale til rådighed.

Her er det vigtigt at sige det tydeligt: Ledelsen har et ansvar. Hvis vi som skole forventer, at elever skal til praktisk musikeksamen med sammenspil, performance og brug af instrumenter, så kræver det også rammer, der gør det muligt at øve under realistiske forhold. Og her er et enkelt musiklokale i mange tilfælde ikke nok til at løse opgaven.

I praksis betyder det, at flere grupper skal deles om samme lokale. Og selv når udstyret står klar, og alt er organiseret, opstår der en ny udfordring: Fordelingen af tid til at øve.

Det handler ikke om opsætning eller teknik, men om adgang til rummet. Når flere grupper skal igennem det samme lokale, bliver hver øveblok en knap ressource. Selv små forskydninger i planen påvirker hurtigt de næste grupper, og det kræver en meget stram struktur for at sikre fair fordeling.

Vores løsning

I år har vi valgt at gentænke strukturen, så alle grupper kan være aktive på samme tid, men på forskellige måder.

Vi har indrettet et ekstra øvelokale i et tidligere sløjdlokale. Her har vi lavet et setup med en gammel mixer, et gammelt trommesæt, højtalere, guitar og bas via pedalboard ind i mixeren, en mikrofon samt et keyboard. Det fungerer som et fleksibelt bandrum, hvor en gruppe kan arbejde med sammenspil uden at bruge hovedlokalet. De to grupper, vi har i år, som kræver fuldt setup, må skiftes til at have dette lokale og musiklokalet.

Tredje gruppe arbejder med en helt anden opsætning. De bruger kun klaver og bas, og her bruger vi gymnastiksalen som øverum. Der står et akustisk klaver fast, og gruppen medbringer bas og forstærker. Det giver dem et enkelt, men stabilt setup uden behov for PA eller fuldt bandlokale.

Den fjerde gruppe arbejder digitalt. De er to sangere, som har lånt et iRig Keys MIDI-keyboard med instrument- og mikrofonindgang og arbejder i et musikprogram, hvor de selv bygger deres backing tracks. På den måde kan de udvikle arrangement, form og produktion uden at være afhængige af det fysiske musiklokale.

Samlet betyder det, at alle grupper er aktive på samme tid, men med hver deres arbejdsform, tilpasset de rum og ressourcer, der er til rådighed.

En nødvendig pragmatik

Det her er ikke en perfekt model. Det er en pragmatisk løsning på et strukturelt problem.

Når mange grupper skal deles om et lokale, bliver det tydeligt, at musikundervisning i praksis lige så meget er en organisatorisk disciplin som en kreativ disciplin. Hvis rammerne ikke er til stede, bliver selv gode forløb begrænset i deres udfoldelse.

Musik

Få Folkeskolens nyhedsbrev om musik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 2-3 gange om måneden)

E-mail

Phone

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Samtidig er der en positiv sideeffekt: Eleverne bliver mere selvstændige og mere fokuserede, fordi de arbejder med forskellige dele af produktionen parallelt i stedet for at vente på adgang til det samme rum.

Men det ændrer ikke ved grundvilkåret: Hvis vi vil tage praktisk musikeksamen alvorligt, kræver det adgang til mere end ét funktionelt øverum.

Jeg er nysgerrig på, hvordan andre musiklærere håndterer det her i praksis. Hvordan fordeler I tiden, når flere grupper skal dele samme faciliteter, og hvilke løsninger har I fundet, der faktisk fungerer i hverdagen.