Madkundskabslærer: De teoretiske bouillonterninger hjælper eleverne til eksamen

I sidste måned skrev jeg om, hvordan jeg forbereder eleverne i undervisningen, så de bliver klar til madkundskabseksamen.

Denne måneds indlæg handler om selve prøven, og hvordan læreren og eleverne kan arbejde med at forsimple fagteoriens kompleksitet, og hvordan grafiske modeller kan gøres til genstande, som eleverne kan bruge til eksamen, når de skal forklare de teoretiske dele af faget.

Modellering er en didaktisk metode, der er mest kendt fra naturfagene. Jeg underviser også i geografi, hvor jeg også bruger metoden meget. Målet med metoden er at visualisere det usynlige (det kan for eksempel være molekyler i mad) og skabe et overblik.

Vi skal arbejde med forenklede repræsentationer af virkeligheden for at forstå, forklare eller forudsige komplekse og ofte naturvidenskabelige fænomener. Vi undersøger med andre ord, om vi kan forenkle madkundskabens teori med modeller.

Hvad sker der i forbindelse med Maillard-reaktioner? Dette er kompleks teori. Måske kan en model noget her?

Model: Christian Svane

Eleverne kan for eksempel arbejde med følgende modeltyper:

Private modeller (elevmodeller): Mentalt konstruerede modeller af virkeligheden, som eleven kan give udtryk for verbalt eller skriftligt. Elevernes private modeller af virkeligheden kan også komme til udtryk igennem udarbejdelse af egne fysiske modeller. Det kan for eksempel være tegninger, stopmotion-film eller figurer.

Naturvidenskabelige modeller: Det er modeller, der bruges i naturvidenskaben til at beskrive virkeligheden eller til at forudse en kommende situation.

Historiske modeller: Modeller der tidligere er anvendt af naturvidenskaben, men ikke anvendes i dag. I lærerbøger ser vi ofte historiske og forældede modeller, som viser, hvordan det pågældende naturvidenskabelige felt har udviklet sig, og hvad man tidligere har troet var rigtigt.

Undervisningsmodeller: Modeller som bruges i naturfagsundervisningen til at formidle naturfaglig viden eller til at beskrive, hvordan modeller anvendes af naturvidenskaben. Modellerne er som regel gjort mere simple og dermed mindre præcise end de naturvidenskabelige.

Modeller kan give ro i mavsen

Er der noget værre end elever, som står og læser op fra et papir eller PowerPoint?

En model kan derimod blive en støtte og et redskab, som der kan tales og forklares ud fra.

Og spørgsmålet er, om det er en vej til en mere undersøgende tilgang til mad og madkundskab for eleverne.

Jeg vil altid foretrække en snak om æggets opbygning ud fra denne model i stedet for at høre mekanisk indøvede sætninger.

Model: Lonnie Mosgaard, Østermarkskolen, Aars

En model kan på bedste madkundskabslige vis ses som en teoretisk bouillonterning, hvor vi komprimerer en hulens masse viden ned. Hvis eleverne kan forklare en model, må eleven altså også kunne forstå den viden der måtte ligge bag.

Modeller skaber muligheder og udgangspunkt for perspektivering. Med perspektivering får vi elevernes ord, forståelser og handlinger på banen, frem for at udbasunere alverdens mekanisk indlært teori om Maillard-reaktioner eller mikro- og makronæringstoffer.