Madkundskab: Den koster snildt 20.000 kroner, men kan redde undervisningen, når lokummet brænder

En opvaskemaskine er en kærkommen opfindelse, som gør hverdagen markant nemmere. Det gælder både i hjemmet og i faglokalet, men vi kan nemt gøre os for afhængige af samfundets mekanisering og automatisering. Og så risikerer vi, at mange af de klassiske dyder forsvinder.

Det er ingen undtagelse i madkundskab.

Vores tidligere pedel fik den ide, at vi skulle have en industriopvaskemaskine til faglokalet, da den gamle stod af. Han fandt en brugt en af slagsen og var fingersnild. Det var en billig og effektiv løsning.

Siden har vi været superglade for vores industriopvaskemaskine, som er lidt særlig, men til gengæld er den supereffektiv i hverdagen. Den vasker hurtigt og kan redde vores røv, hvis tiden skrider, lokummet brænder og rengøringskaos opstår. Teknologi kan bare noget der.   

Men min industriopvaskemaskine bryder jævnligt sammen. Det er skidt i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen, da det giver en masse usikkerhed.

Klassiske dyder i moderne tider

Disse mange nedbrud har vækket en undren hos mig. Hvor skal eleverne egentlig lære at vaske op, og hvad er det vi skal have fokus på i faget madkundskab?

Mange af de klassiske dyder er skrevet ud af fælles mål, og nogle gange kan vi spørge os selv, hvor meget vi skal arbejde med de mere huslige og klassiske dyder i en tid, hvor madkundskabens ypperste formål er at lære eleverne at lave mad.

Jeg har netop startet en 5. klasse op og kombineret med mine 18 års erfaring som madkundskabslærer, tør jeg godt generalisere og påstå, at elevernes færdigheder i køkkenet går lige lodret samme vej som Pisa-resultaterne i dansk og matematik.

Så hvad skal vi prioritere bruge den knappe undervisningstid på, når det kommer til stykket?

Er det korrekt opvask i balje, at folde vasketøj, lære at stryge, at dække et anstændigt bord, feje og gå ud med skraldet?  Madlavningen kan nemt drukne i almene gøremål.

Som jeg skrev om i mit indlæg i sidste måned, arbejder mine elever meget med strukturering af arbejdsprocesser i madkundskab, men det tager tid! Og tid er der ikke meget af i madkundskab.

Når vi ofte starter fra scratch og skal forklare et barn, hvad et piskeris er, så er det rart med en industriopvaskemaskine, da den faktisk giver mere tid i den forstand, at jeg kan køre et par opvaske i løbet af lektionen, da det tager 3-4 minutter pr. gang. Det giver rent faktisk mere tid til hjælp og vejledning i køkkenerne.

Men puha, man er på skideren, når opvaskemaskinen står af i det moderne samfund.

Priser på en ny opvaskemaskine

En lille ny industriopvaskemaskine koster hurtigt 15.000-20.000 kroner. Den er altså hård ved budgettet på en hvilken som helst skole, mens en almindelig opvaskemaskine koster fra 3.000 kr. og op af.

Så der må siges at være en del forskel på maskineriet. Kombineret med at bureaukratiet ændrer sig, så de ellers snilde pedeller må lave mindre og mindre arbejde på skolerne, skaber det logistiske og økonomiske udfordringer for faglokalet.

Hvordan arbejder du med klassiske dyder i madkundskabsfaget, måske med rengøring, og hvor meget fylder teknologien i din undervisning?