”Er det rigtigt forstået, at det store målskema er helt væk?” spørger Amalie Vilsbøll, da hun har læst sidste udkast til nye fagplaner for madkundskab.
Da hun hører, at den er god nok, bliver hun svært tilfreds.
”Jeg er en af dem, der blev høvlet igennem målstyringen på læreruddannelsen. Men jeg gik ret hurtigt væk fra det, da jeg kom ud i praksis, for det fungerede ikke,” fortæller hun.
Hun ved, at nogle af hendes kolleger har gået meget op i at følge Fælles Mål også i madkundskab, som er hendes primære fag, men hun mener, at enhver må finde sin egen vej til at blive en autentisk lærer.
”Jeg kan bedst lidt at være til stede i undervisningslokalet. Det understøtter den her plan mig i,” siger hun.
Madlavningen i centrum
Amalie Vilsbøll er uddannet i 2018, så hun har har oplevet både første og anden udgave af Fælles Mål. Hun har mest brugt målskemaet til en gang imellem at sikre sig, at hun kom bredt nok omkring i faget, men hun har ikke sat mål på det enkelte forløb.
”Jeg har mere arbejdet med, hvad jeg ville, at eleverne skulle have ud af undervisningen, og hvad vi skulle igennem.”
Teksten i Fælles Mål var i hendes øjne også for lang, og den lagde op til en alt for teoretisk undervisning. Både i de mindre klasser, men særligt i valgfaget i 7. og 8. klasse er det noget, hun har diskuteret en del med sine kolleger, fordi prøven også kan tolkes i retning af stort fokus på det teoretiske.
Derfor er hun også meget tilfreds med, at der nu kommer nye fagplaner til både mellemtrinnets madkundskab og til valgfaget, gældende fra næste skoleår.
I den nye plan har faget fået nyt formål, og de fire indholdsområder, der i Fælles Mål hed mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltid og madkultur er blevet ændret til:
Madlavning, mennesker og måltider, fødevarer og mad, krop og klode.
I den grafiske opstilling står madlavning i centrum, og det glæder Amalie Vilsbøll.
”Det synes jeg er helt rigtigt, for selv om der er noget teori, man skal lære, så er det jo det at lære at lave mad og få en forståelse, der gør, at man kan tage bevidste valg om råvarer, der er det vigtigste. Og når man står med elever, som ikke engang kan vride en klud, så er det ikke i teorien, man skal starte.”
Hun er spændt på, om nogle lærere kommer til at savne tabellen med mål, fordi den var så overskuelig, men når teksten er så kort og letlæst, som den er i den nye, tænker hun, at det bliver fint alligevel.
God fagplan, men brug for en ny prøve
Formand for Madkundskabslærerforeningen Lone Carlson er også meget tilfreds med, at madlavningen er i centrum for kompetenceområderne.
”Så hviler faget på de tre ben: Det praktisk/musiske, som vi hører inde under, men også det naturvidenskabelige samt det humanistiske, som også skaber en balance for fagets helhed.”
Hun er også glad for, at det samfundsfaglige fortsat står så klart i faget, så det endnu er skrevet ind i målsætningen.
”Generelt er jeg glad for sproget, der er formuleret på en måde, så man ikke skal analysere eller fortolke på forståelsen og intentionerne. Og på en sådan måde, at det skaber virkelyst og inspiration til undervisningen,” siger hun.
Nu mangler hun bare, at prøven også bliver ændret, så den passer til det fag, der er beskrevet i de nye fagplaner.
”Håndværket og den praktiske dimension er skrevet frem i de nye fagplaner, men så skal eleverne op itil en prøve, hvor teorien mange gange bliver vægtet langt højere end håndværket. Det skævvrider det fokus, der er intentionen og selve fagets DNA.”
Prøven er tilbage fra 1970’erne med få ændringer op til i dag, og Madkundskabslærerforeningen mener, at den er utidssvarende.
”Den er baseret på lodtrækning, og al vejledning og undervisning stopper, når prøven er trukket. Det stiller eleverne fra ressourcestærke familier bedre end andre, og også læreren skal forstå at disponere korrekt. Nogle forvalter rigidt efter vejledningen mens andre tilpasser det. Og alle fortolker lidt, så prøven bliver ikke så ensartet, som man kunne ønske.”
Lærer: Jeg kan bedst lide at være i køkkenet - det sætter den nye fagplan mig fri til
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.