Når man kigger på vaskemærket i vores tøj i dag, er det sjældent, der står “Lavet i Danmark”. Sådan var det ikke i 1960’erne, hvor især fabrikker i det midtjyske spyttede tonsvis af tøj ud til danskerne.
Den 4.-10. august 1947 åbnede dørene til ‘Jydsk Textil Messe’ i Herning. Sloganet var “dansk textil til danske forbrugere”. Midtjylland var Danmarks Bangladesh i tiden efter 2. verdenskrig. I byer som Ikast og Herning blev kvindernes indtog på arbejdsmarkedet startskuddet til en tøjproduktion uden lige. Dokumentarserien ‘Da Danmark blev flettet sammen‘, der kan findes på mitCFU, fortæller om den danske tekstilproduktions historie.
Udviklingen gik stærkt, og allerede i slutningen af 1950’erne kom andre tøjmesser til rundt om i landet, herunder Copenhagen Fashion Week, der -modsat tekstilmessen i Herning – lever i bedste velgående.
Produktionen af tøj i Danmark sluttede for alvor efter Berlinmurens fald. I den tidligere østblok kunne østeuropæiske arbejdere fremstille tøjet meget billigere, ligesom tøj produceret i Hong Kong og Kina også gjorde sit indtog i de danske tøjskabe.
Klimabelastninger og challenges
Selvom vores tøj ikke længere produceres i Danmark, så bliver der i gennemsnit købt 60 procent mere tøj end for 15 år siden – og vi beholder det kun halvt så længe. Det skriver Kirsten Hansen i sin bog ‘Moden vs. Kloden’.
Faktabogen opridser en lang række af de miljø- og klimamæssige konsekvenser, som vores voksende tøjforbrug giver. Tekstilindustrien udgør omkring 10 procent af den samlede CO2-udledning. Bogen indeholder mange afsløringer af tekstilindustrien, som nok vil overraske de fleste. Blandt andet vidste jeg ikke, at mine jeans krævede mellem 7.000-10.000 liter vand at fremstille.
Heldigvis indeholder bogen også en masse gode ideer til, hvordan vi kan nedsætte vores enorme tøjforbrug, der er let omsættelige for eleverne. Blandt andet kan eleverne lave en challenge om, hvem der kan lave de fedeste outfits ud af det tøj, man har i forvejen.
Arbejdsforholdene i tøjfabrikkerne i Fjernøsten, der leverer tøjet til de danske butikker kan ikke sammenlignes med hverken Ikast eller Herning. Det bliver også omtalt i bogen, og i DR’s dokumentarserie ‘Blod, sved & T-shirts’ skal fem unge danskere prøve at bo, leve og arbejde under samme forhold, som de indiske tekstilarbejdere.
Serien består af otte afsnit, hvilket nok er i overkanten at se i skolen, men heldigvis kan alle episoderne ses på mitCFU, så eleverne kan se afsnittene som lektie. Serien er relevant i en diskussion om økonomisk vækst og bæredygtighed i samfundsfag.
Geografilæreren er velkommen
I geografitimerne er globaliseringen et centralt færdigheds- og vidensområde. Derfor er det oplagt at have geografilæreren med. I geografitimerne kan eleverne undersøge tøjets rejse fra ressource til butik, ligesom de miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre er oplagte at belyse.
‘Moden vs. Kloden’ fortæller også den uhyggelige historie om Aralsøen. Søen var engang verdens fjerde største sø, men i dag er det meste gold sandørken på grund af bomuldsdyrkningen, ligesom de unge danskeres oplevelser i den indiske tekstilindustri også giver et indblik i sammenhængen mellem bomuldsplukning i den store verden og elevernes tøjskab.
Alt i alt giver arbejdet med serierne og bogen en øget forståelse for sammenhængen mellem fortid- og nutid, og hvem ved? Måske kan eleverne ligefrem få lyst til at ændre fremtiden med deres handlinger.
Sæt fokus på tøj, mode og klima: Forløbet forener historie og geografi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.