Det kan være godt at få årets forløb ned på papir, men når undervisningen konstant udvikler sig, er de sjældent realiserbare. Jeg har set, skrevet og oplevet de vildeste årsplaner. Men jeg har aldrig gennemført en eneste. De bliver skrevet – og derefter glemt. Det er rart med et overblik, men selve årsplanformatet, hvor man skriver forløb ind i et digitalt system, fungerer ikke for mig.
Årsplanernes mange former
Årsplaner kan være alt fra afskrifter af indholdsfortegnelsen til endeløse rækker af projekter eller et frit miks af aktiviteter. Og de findes selvfølgelig i lige så mange variationer, som der er matematiklærere.
Den rene afskrift af indholdsfortegnelsen er nok den letteste og mest ligegyldige. Til gengæld er den nem for forældrene at følge med i, hvis de har lyst.
Så er der årsplanerne fyldt med projekter, som forældrene til gengæld ikke kan følge med i, fordi de ofte er work in progress. De er stilladseret af læreren, motiverende for eleverne og umulige for forældrene at tage med på en ekstra ferie midt i skoleåret. De er svære at skrive ned, fordi de hele tiden udvikler sig.
Og så findes der alle variationerne herimellem.
Eleverne udvikler sig konstant, og ønsket om vedkommende og aktuel matematikundervisning er stort. Samtidig skubber teknologien til os og skaber nye muligheder såvel som udfordringer. Det stiller løbende nye krav til, hvilke kompetencer eleverne skal udvikle. Derfor passer årsplanens faste form ikke altid med den hverdag, jeg møder i klasselokalerne.
Forældrekontrol
Årsplaner kan være kontrollerende og forpligtende. Jeg kan næsten høre mailen fra en forælder: “I følger jo ikke årsplanen – lærer eleverne så det, de skal?”
For mig består årsplanen af tre faglige elementer:
Og så består den af en stribe håb om motiverede elever, om spændende og uforudsigelig undervisning og om, at eleverne bruger matematikken til at forstå verden omkring dem. At de lærer at tænke, argumentere og bruge matematik som et levende, brugbart og aktuelt fag.
Det er svært at planlægge på forhånd.
Jeg tror ikke, tiden er løbet fra undervisningen. Men måske er tiden løbet fra idéen om, at vi kan planlægge et helt år i detaljer. Når verden, eleverne og faget ændrer sig, må vores planlægningsformer også gøre det. Måske skal årsplanen ikke være en fast plan, men en invitation til nysgerrighed, fleksibilitet og til at lade matematikken vokse i takt med eleverne.
Jeg har skrevet de vildeste årsplaner - Men jeg har aldrig gennemført en eneste
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.