Det er sidste chance for at klæde matematiklærerne på til opgaven

Med tre rammende ord beskrev professor Ole Sejer Iversen i 2016 danske børns chance for at få lært det 21. århundredes nødvendige kompetencer. De ord han brugte var ”det store skolelotteri”.

For ifølge forskeren var det både tilfældigt og afhængigt af skole og lærer, om det enkelte barn fik mulighed for at mestre digitale teknologier.

11 år efter - nærmere bestemt i august 2027 - flytter teknologiforståelse så ind i matematiktimerne. Det bliver altså ikke et selvstændigt fag, som jeg håbede på, men en del af dansk, matematik og natur/teknologi på mellemtrinnet.

Nu går vi så venter på de nye fagplaner, der måske kan gøre os klogere på, hvordan det hele skal forløbe.

Og i det kommende skoleår er det sidste chance for at forberede os på den nye opgave i matematiktimerne. Vi ved bare ikke hvordan, og jeg forstår heller ikke helt hvorfor.

Sandsynligheden for, at matematiklærerne bliver klædt ordentligt på til den nye opgave, synes for nuværende at være ringe.

Jeg har været en tur forbi fagplaner.dk og kan ved selvsyn konstatere, at jeg ikke bliver afklaret omkring, hvordan integrationen af teknologiforståelse i matematik skal foregå.

Det virker som om, der ikke er nogen svar på mine spørgsmål. Måske er der ingen, der ved det, eller måske er det en helt forkert beslutning, som ingen vil vedstå sig.

Smurt tyndt ud

Jeg bliver helt bekymret for, at teknologiforståelsen vil afgå ved døden i den danske folkeskole, når man smører den tyndt ud over tre fag og tænker, at det må være nok for eleverne.

Hvis man så også lige undlader at klæde lærerne på til opgaven, så er sandsynligheden for den helt store triumf for faget nok lig med nul. Jeg har på fornemmelsen, at det er mere populært at forbyde teknologi i skolen end at anvende den reflekteret og til læring. Det giver åbenbart flere point at pakke den væk end at udnytte dens potentialer.

Jeg undrer mig virkelig over, hvordan det kunne gå så galt. Hvem tager ansvaret for hele det her forløb? Hvad forestiller man sig egentlig? Er der gode eksempler på, hvordan man kan implementere teknologiforståelse i matematiktimerne? Rygterne fra Sverige tyder på, at det ikke er en god ide.

Mit mareridt

Man må håbe, at kommunerne er i gang med at finde ud af, hvordan de får efteruddannet matematiklærerne til at løfte den nye opgave. Og at de har midlerne til at gøre det på en solid måde, så matematiklærerne også kan gå på velfortjent sommerferie i 2027 og vende tilbage i august godt klædt på til undervisning i matematik – nu med teknologiforståelse.

Min drøm er, at alle matematiklærere i hele landet bliver opkvalificeret til opgaven, og at man går ambitiøst til værks. Her drømmer jeg om differentierede tilgange, så man bliver opkvalificeret fra det udgangspunkt, den enkelte matematiklærer har.

Jeg drømmer også om en folkeskole, hvor eleverne bliver digitalt kompetente og parate til at håndtere de digitale teknologier på en hensigtsmæssig og kvalificeret måde. Og så drømmer jeg om, at teknologiforståelsen ikke dør i besparelser, forbud og en uambitiøs tilgang til opkvalificeringen af matematiklærerne.

Mit mareridt er, at det nu er lærernes tur til at tage del i skolelotteriet.