Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Trivsel

Idrætslærer: Øvelserne lærer eleverne, at det er okay at begå fejl

Tavle med øvelser i trivsel i idræt
Foto: Trine Hemmer Hansen

Trivsel og udviklingen af sociale kompetencer kan have trange kår, når lærere skal dosere deres undervisningsmæssige energi. Men med bevægelse og idrætsøvelser satte vi netop fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde en hel dag.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
1 kommentar
16. april 2026, kl. 16:30
Dette er et rådgiverindlæg. Indlægget er et udtryk for skribentens holdning.
1 kommentar

I folkeskolen skal vi danne og uddanne. De to elementer nævnes ofte i den rækkefølge, men det er uddannelsesdelen, der ofte tager fokus. Det er nemlig dejlig målbart i forhold til adgangskrav og videre færd i en mere og mere akademiseret verden.

Dannelse derimod er sværere at sætte i skema og få tal på, hvilket kan få nogle professionelle til at glemme vigtigheden. Forleden havde vi en dag på skolen med fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde, og de aktiviteter, der dannede rammen om dagen, var netop udvalgt til at udfordre elevernes tankegang.

Vis styrke og erkend fejl

Eleverne skulle på dagen gennem særlige udfordringer, lege og spil, hvor vi hele tiden evaluerede dem i forhold til dem selv og andre.

Idræt

Få Folkeskolens nyhedsbrev om idræt. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

“Vis styrke (til at sige til og fra), tag ansvar og erkend fejl” var i fokus omkring personligt lederskab, mens vi samtidig havde kig på begreber som “benægt”, ”beskyld” og ”giv op”.

Vi havde gennem dagen et ønske om at gøre eleverne bevidste om begreberne og samtidig rykke dem mod den positive del, hvor styrken og ansvarligheden ligger.

Igennem dagen oplevede vi flere elever, som ikke altid er de mest aktive i de boglige timer, lyse op og tage ejerskab over en gruppe, som de måske ikke havde gjort, hvis der skulle laves en fremlæggelse. Det viste os den væsentlighed, der ligger i detaljen omkring valg af aktivitet.

Sådan gjorde vi

  • Vi havde booket en konsulent fra MOVE Aarhus, som i samarbejde med årgangens lærere, havde planlagde dagen.
  • Vores fokus var på en masse små, sjove øvelser og lege, hvor samarbejde var i fokus.
  • Vi prioriterede også blandede hold på tværs af årgang og køn
  • Vi havde booket en masse grej til forskellige øvelser/lege, så vi lavede cirka ti forskellige 'stationer', som eleverne skulle afprøve i mindre hold.
  • Vi sluttede dagen af med at lege med bue og pil (med skumgummi i enden). Her skulle de 'skyde' hinanden (to hold mod hinanden).
  • Materialerne til de forskellige lege og øvelser blev booket hos Friluftsliv Aarhus, der hører under Aarhus Kommune.

Alle elever har brug for at vise sig fra deres bedste side, og denne dag var skræddersyet til nogle. Det var glædeligt at se, hvordan et genereret samarbejde fik flere til at præstere bedre sammen i en bue og pil-kamp med forhindringer i en idrætssal.

Målet var at lede eleverne mod et såkaldt growth mindset, hvor de ser muligheder frem for at føle sig låst fast, der gerne skal hjælpe i deres kommende arbejdsliv, familieliv og fritidsliv. Det tror jeg er af største vigtighed for mental trivsel fremadrettet.

Hvis vi kan lære de unge mennesker vigtigheden af at tro på, at fejltagelser kan være muligheder for at lære nyt, at indsats og attitude er afgørende for udviklingen af ens evner, og at nysgerrighed er en kilde til ikke at gå i stå, så er vi som lærere nået et godt stykke med den så altafgørende og væsentlige dannelsesdel.

1 kommentar

Læs også

  • Billede af et bordtennisbord
    Idræt

    Lærer: Idrætsklubberne burde lade sig inspirere af det ikoniske slogan

  • Udpluk af Minds of 99's sangtekster.
    Fem trin

    Her er opskriften: Sådan får jeg drengene til at danse i idræt

  • Lærer: Nu er der endelig plads til fordybelse i idræt
    Pickleball

    Lærer: Nu er der endelig plads til fordybelse i idræt

3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Idrætslærer: Øvelserne lærer eleverne, at det er okay at begå fejl

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS