Håndværk og design-lærer: Nu bliver det nemmere for os at vurdere eleverne

I vejledningen til prøven i valgfaget håndværk og design er selve vurderingskriterierne uændrede, men de nye hjælpespørgsmål, man kan læse på side 28, gør dem både mere konkrete og lettere at bruge i praksis. Det virker som et tydeligt forsøg på at gøre vurderingsarbejdet lettere for både lærer og censor.

Jeg har personligt aldrig været den største fan af de gamle spørgsmål. Der var meget fokus på designprocessen og mindre på det håndværksmæssige arbejde. Nogle gange kunne det næsten føles som om, eleverne kunne tale sig til en karakter med de rigtige procesord og et par pile mellem nogle gule post-its.

De nye hjælpespørgsmål virker derimod mere konkrete og kommer bedre rundt om hele prøven.

Uenighed mellem lærer og censor

Et af de steder, hvor der hurtigt kunne opstå diskussion mellem lærer og censor, var ved spørgsmålet om innovation. For i det gamle vurderingsskema stod der:

“Elevens designproces og skitserede idéer bærer præg af en innovativ og entreprenant tilgang.”

Her manglede man hurtigt svar på, om eleven skulle opfinde noget helt nyt, eller om det var nok at videreudvikle på noget eksisterende?

Jeg synes, de nye hjælpespørgsmål er mere tydelige:

“Har eleven arbejdet innovativt i form af forbedringer af et allerede eksisterende produkt og/eller fremstilling af et nyt produkt?”

Og det giver god mening i en skolekontekst. En bænk lavet af paller har vi set før, men hvis eleven bygger en hjemmelavet køleboks ind i bænken, så er der tænkt videre. Det samme gælder bamsen med tøj: Tilføjes der en varmepude med rispose og velcrolukning, bliver produktet pludselig mere funktionelt og gennemtænkt.

Innovation i folkeskolen handler derfor ikke nødvendigvis om at opfinde noget helt nyt, men om elevens evne til at videreudvikle og forbedre eksisterende idéer.

Det kan stadig være svært, for vi lærere har efterhånden set mange ringspil, skærebrætter og palleprojekter. Men bare fordi idéen er kendt for os, betyder det ikke, at eleven ikke arbejder kreativt med nye regler, design eller funktioner.

Forklar valg af materialer

I andet afsnit er der større fokus på arbejdsgangene altså det, vi som lærere og censorer observerer i de fire prøvetimer.

Begrebet “hensigtsmæssigt” bliver mere konkret. Det handler ikke kun om, hvad eleven gør, men også om eleven kan begrunde valg af værktøj, teknikker og arbejdsmetoder. Jeg synes også, det er positivt, at sikkerhed og selvstændighed nu tydeligt indgår som noget, vi skal observere og vurdere.

I tredje afsnit er materialerne kommet mere i fokus, og heldigvis bliver ordet “hensigtsmæssigt” igen oversat til noget, man rent faktisk kan bruge til noget ude i værkstedet.

Eleven skal forklare, hvorfor de har valgt at arbejde med deres udvalgte materialer, og hvorfor de har valgt andre fra. Samtidig skal eleven vise forståelse for, hvordan materialerne bearbejdes, og ikke bare håbe på, at limpistolen kan redde det hele til sidst.

Det giver mere plads til at vurdere det håndværksmæssige arbejde og ikke kun elevens evne til at tale om processen.

Form, funktion og æstetik

I sidste afsnit er der større fokus på form og funktion, og begreber som funktionel og æstetisk værdi er blevet mere udfoldet.

Det gør det lettere at tale med eleverne om, hvorfor et produkt fungerer godt – ikke kun om det ser flot ud. Eleven skal kunne begrunde valg af farver, form og komposition.

Jeg glæder mig til at bruge det nye bilag 6 til sommerprøverne. Forhåbentlig kan det gøre processen lettere for både lærere og censorer, så vi bruger mindre tid på at tolke diffuse formuleringer og mere tid på at vurdere elevernes arbejde fair og fagligt.