“Giv mig mere skærmtid, tak”: Her er teenagernes 29 råd til forældrene

I min 8.-klasse arbejder vi i øjeblikket med fordybelsesområdet ‘Ungdom & identitet’. I den forbindelse taler vi om, hvad der fylder mest i de unges hverdag lige nu. Udover venskab, skole, sociale medier og fritidsaktiviteter bliver forholdet til forældrene også nævnt.

Jeg bad derfor mine elever skrive nogle gode råd ned til deres forældre, så de har lettere ved at forstå, hvad der sker inde i teenagehovederne. Det kom der mange gode refleksioner ud af.

Det er både udfordrende og spændende at være ung. De formative år begynder omkring 15- årsalderen, og rejsen mod at blive et selvstændigt individ starter, når de unge lærer at stå fast, samtidig med at de skal udvise fleksibilitet i familien. Det er en vekselvirkning, som jeg i høj grad også ser i skoleregi.

Jeg oplever, at det dynamiske klasseværelse, hvor der både er faste ramme og samtidig plads til fleksibilitet, har været afgørende for at skabe en gensidig respekt mellem mig og eleverne. 

De unge vil gerne høres

I vores arbejde med ’Ungdom og identitet’ har jeg tydeligt kunnet mærke mine elevers ønske om at blive hørt. Det værste, de ved, er at blive presset ind i en helt fast ramme.

De unge har brug for bevægelsesfrihed, og et enormt omfattende regelsæt kan virke kvælende. I vores samtaler har en del af mine elever fortalt om, hvordan de andre steder har skulle leve op til 20 forskellige klasseregler. Reglerne blev sågar brugt som en hammer af lærerne, hver gang de trådte ved siden af.

Ifølge de unge vil mange lærere gerne holde sig til faste rammer og ydre styring, så de ikke skal bruge for meget tid på den enkelte. Det er langt nemmere at skrive hjem om en regel, end at tage de svære individuelle samtaler.

Og de unge har samme oplevelse med deres forældre, men eleverne vil meget hellere tales med end have et regelsæt i nakken.

Elevstemmen på dagsorden

Samtidig ønsker de unge ro. Derhjemme har de følelsen af at blive overdænget med spørgsmål fra forældrene, der nok også finder teenageårene udfordrende, og måske netop derfor er ekstra spørgelystne.

Som regel har deres børn tidligere været som åbne bøger, men i teenageårene er de pludselig tomme for ord. Som forældre kan vi brænde inde med tusinde spørgsmål, de unge ikke altid gider eller orker at svare på. Det kan ende i konflikt, hvis vi voksne ikke evner at begrænse os, hvilket bestemt kan være udfordrende.

Hele klassesamtalen om ungdom og identitet resulterede i en række konkrete råd, som de unge ville give til deres forældre. Jeg samlede derfor alle rådene sammen og fremlagde dem på det efterfølgende forældremøde.

Det gav anledning til flere vigtige samtaler om alt fra mobiletik, tålmodighed, planlægning, forståelse samt meget andet.

For mig er det værdifuldt at få elevstemmerne med ind på forældremøderne, og denne metode var virkningsfuld for forældrene. Her var der pludselig konkrete råd, som de enten kunne lytte til eller lade være. På den måde fik de unge sendt nogle budskaber afsted med min hjælp, hvor de enkelte forældre måske gennem en fælles samtale kom til nye erkendelser, som de måske ikke var nået frem til derhjemme.