Lærer: Posen skal rystes, når vi laver teams

De fleste har prøvet at have en teammakker, som de har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med. Det kan have kæmpe betydning for ens hverdag på skolen, at teamet er velfungerende.

Alligevel vil jeg gerne slå et slag for, at det er vigtigt for en arbejdsplads, at skolen ikke går med de samme teams, hver gang en årgang rykker op i udskolingen, når der er blevet sagt farvel til en afgangsklasse og så videre.

I dette skoleår skal jeg være en del af to nye teams. Mine nye teammakkere er to kollegaer, som jeg altid har haft en fin relation til, men som jeg ikke har arbejdet tæt sammen med før.

Jeg tror på, at det kan gøre noget godt for både elever og kollegaer, at vi skifter mellem forskellige teams. På den måde kommer vi til at lære hinanden endnu bedre at kende, og det kan på den lange bane være lønsomt.

Det kan være grænseoverskridende

Et nyt team kan åbne op for nye perspektiver på både undervisning og elevsyn. Vi får samtidig nye øjne på vores eget virke, og vi tvinges som regel til at revurdere alle de ting, vi bare gør, som vi plejer.

Det kan være hårdt og for nogen decideret grænseoverskridende at skifte teams, for man tvinges ud af en tryg ramme.

I min optik er udvikling afhængig af nye indtryk, og har man siddet i det samme team gennem mange år, er der en seriøs risiko for, at vi lærere stagnerer i hinandens bekræftelser og ensformige syn på tingene.

For at kunne bevæge os i takt med elevgruppernes sociale og faglige vejnet, må vi indimellem kaste os ind i nye køretøjer for at kunne følge hastigheden og de nye ruter, der konstant lægges foran os.

Evner vi at se kvaliteten i det nye samarbejde, så står vi, som jeg ser det, bedre rustet til at håndtere en evigt foranderlig hverdag.