Det kom som en kæmpe overraskelse for mig, at det er svært at tiltrække lærerstuderende til de små fag som geografi. For hvordan kan et af skolens fedeste fag være kommet i sådan en træls situation?
Der er selvfølgelig nogle af fagets temaer, som har et dårligt ry. Før jeg efteruddannede mig til geografilærer, var emnet om sten for eksempel noget af det første, jeg ville have sprunget over i mine årsplaner, hvis jeg kom i tidsnød. Nu ligger det derimod helt fast som et uundgåeligt tema og noget, jeg gerne bringer i spil i flere af mine forløb. Mange af de temaer, der ved første øjekast ikke virker spændende, kan hurtigt blive både interessante og sjove at arbejde med, hvis man ved, hvordan man skal gribe dem an.
Men det blik, jeg får fra mine elever, når jeg fortæller dem, at vi skal have om sten, kan bedst beskrives som en blanding af vantro, opgivenhed og bekymring. Heldigvis går der ikke lang tid, før de overgiver sig og er helt med på, at sten sagtens kan være et fedt emne at arbejde med. Her kan overemnet både være geologiske processer, istidslandskaber, jordens opbygning eller måske bare sten?
Hvis jeres undervisning i sten halter eller helt mangler, så kom ud og få fat i nogle sten. Det er slet ikke stenet, men tværtimod noget, som kun kan blive godt. Rock on!
Naturfag
Få Folkeskolens nyhedsbrev om naturfag. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)
Geografilærer: Jeg tog fejl – sten er slet ikke kedelige
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.