Fysisk indgriben? Få overblik over den rasende debat

Lærerne skal have mulighed for at gribe fysisk ind, når elever forstyrrer undervisningen.

Det er udgangspunktet for det lovforslag, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forventer at komme med til februar.

En del af målet er at sikre lærernes retssikkerhed, som mange mener er presset med de regler, der er i dag. Og så har ministeren især betonet lærernes mulighed for at skabe ro i skolen og med en form for genvunden autoritet at kunne få styr på de forstyrrende elever, der lider af det, som han har døbt PDO – Pisse Dårligt Opdragelse.

Ministerens udmelding tændte øjeblikkeligt op under debatten om børnesyn, forældres ansvar og folkeskolens rammer og vilkår. Og da skoleforsker Louise Klinge med 521 medunderskrivere i ryggen i sidste uge skrev et lodret modsvar til Mattias Tesfayes, nåede debatten kogepunktet.

Det kan man blandt andet se i kommentarsporet under de artikler om emnet, som Folkeskolen har lagt op på sin facebookside.

Brugerne (oftest skolefolk) er langt fra enige om, hvad man skal mene om fysisk indgriben. For at du både kan få tid til kastanjedyr og livlig skoledebat i efterårsferien, har vi gennemgået kommentarsporet, så du ikke behøver.

Her har du nogle af de hyppige argumenter i debatten om fysisk indgriben:

Nældens-rod-argumentet

Lad være med at bruge det politiske krudt på at give lærerne flere magtbeføjelser og indse i stedet, at der er mere grundlæggende problemer, der skal løses.

Tag i stedet fat om nældens rod, lyder en af de populære positioner i debatten.

Her bliver der peget på flere udfordringer. Ét er det politiske ønske om mere inklusion i folkeskolen. Et andet er lærere og pædagogers dårlige arbejdsvilkår med for lidt tid til forberedelse og alle de andre ting, der ligger ud over undervisningen, som forældrebeskeder, netværksmøder og et hav af usynlige opgaver. Et tredje grundlæggende problem er lange ventetider på udredning.

Hvis Mattias Tesfaye virkelig vil løse problemer med uro i skolen, er det her, han bør sætte ind, lyder argumentet. Velvidende at ministeren skal til de statsfinansierede lommer.

Eller som en bruger skriver henvendt til ministeren:

”Investér i folkeskolen – inden det ikke er folkets skole mere….”

Typisk virkelighedsfjerne forskere

Flere debattører retter også deres skyts mod Louise Klinge og hendes medunderskrivere.

Her lyder påstanden, at forskere ikke ved, hvad de taler om, når de argumenterer imod at give lærerne flere magtbeføjelser.

Kritikken kommer ofte fra lærere og skoleledere, som peger på, at de situationer, som lærerne skal løse, ikke kan klares uden at kommunikationen indimellem også bliver fysisk.

”Der findes børn, som nægter at forlade lokalet, når de forstyrrer, efter at læreren har bedt dem om det. De tager hele klassen som gidsel. Vil gerne høre, hvad du ville gøre i sådan en situation,” skriver en bruger for eksempel.

Flere opfordrer modstanderne af at give flere beføjelser til lærerne til selv at prøve at være lærer i en klasse, der skal bringes til ro. I mødet med virkeligheden vil de nok indse, at deres forestillinger er urealistiske, lyder antagelsen.

Under enkelte af de opfordringer har folkeskolens debatmoderator linket til et debatindlæg fra 2024, hvor Louise Klinge fortæller om sine oplevelser, efter at have været lærer i en måned for at opleve folkeskolens virkelighed på egen krop.

Det kan du du læse her.

En af medunderskriverne Josefine Jack Eiby har også svaret i kommentarsporet. Hun blev lærer i 2004 og har undervist i folkeskolen i 15 år, pepeger hun.

147 af de 521 medunderskrivere er desuden lærere, pædagoger eller ledere i folkeskolen. Du kan se en oversigt her.

Hallo! Det handler om retssikkerhed

Det er uholdbart, at lærere i dag kan risikere at blive fyret og retsforfulgt, hvis de tager fat i ærmet på en udadreagerende elev, eller tager et stemmejern ud af hånden på en elev i en ophedet situation.

Undervisningsministerens forslag er derfor en god idé alene af den grund, at det beskytter lærerne i en urimelig udsat position.

”Jeg tror, vi går fejl af hinanden i kommunikationen. Lærerne ønsker IKKE at optrappe konflikter med vold, og det ærgrer mig uendelig meget, at nogen insinuerer det. Vi vil ikke have mere ‘magt’, men vi vil have respekt om professionen, og vi vil sikre, at vi ikke fyres på for løst et grundlag, fordi vi guider et barn væk, der fx slår på et andet barn. Det er ikke et nyt pædagogisk redskab, vi ønsker men tryghed i ansættelsen”, skriver en bruger.

”Ingen ønsker magt, men reglerne er så uklare, at det at holde fast i hjørnet af en jakke, mens en elev råber “luder” af dig, er fyringsgrund, da eleven ikke var til fare for sig selv eller nogen. Ingen er lærer for at udøve magt, men ej heller skal vi leve i usikkerhed for nuancer i relationer mellem elev og lærer”, skriver en anden.

Det samme argument møder man hos lærernes formand Gordon Ørskov Madsen i denne artikel.

Magtanvendelse ender galt

I kommentarsporet er der også flere pædagoger og lærere, som peger, at fysisk indgriben risikerer at gøre verbale konflikter med eleverne mere korporlige.

”Det er en gratis omgang at tro, at ved at give en lærer lov til fysisk at fjerne elever, at så skal alt nok blive godt”, skriver en bruger for eksempel.

Hun tegner et scenarie op, hvor en tysklærer på 158 centimeter tager fat i armene på to-tre forstyrrende drenge fra 9. klasse på omkring to meter for at sende dem ud af klassen og stiller de retoriske spørgsmål i kø: Skaber det mere respekt? Hvem skal holde opsyn med eleverne på gangen? Og hvis læreren skal tale et alvorsord med dem, hvem tager sig så af resten af eleverne imens?

Ikke mindst spørgsmålet om lærernes sikkerhed er problematisk, påpeger brugeren.

”Hvad sker der, hvis de (eleverne, red.) sætter sig til modværge? Hey, slip min arm! Du skal ikke røre ved mig din dumme *indsæt skældsord efter eget valg*. Hvis læreren gør det, kan hun da være helt sikker på, at de pågældende elever ikke har til hensigt at lade være med at forstyrre hendes undervisning næste gang,” lyder argumentet.

En anden fortæller om et low-arousal-kursus på den lokale skole, hvor ”der var en kampsportsinstruktør!!!! der fortalte om tips og tricks i forhold til aggressive elever,” som han skriver.

Brugeren mener ikke, at det er vejen at gå og afslutter sin kommentar med en ironisk bemærkning:

”Så lad os da bare få en masse løse kanoner, der har lidt let ved at slå fra sig, ind på lærereuddannelserne – det skal nok blive godt!”

Hvad skændes vi egentlig om?

Prøv lige at læse artiklen inden du hidser dig op.

Sådan lyder indvendingen fra flere læsere i kommentarsporet, der mener, at debatten er blevet for polariseret. Nogle debattører tager efter deres mening Louise Klinge, Mattias Tesfaye og andre facebookbrugere til indtægt for nogle synspunkter, som de ikke har, og som fremstår ensidige, når de bliver gengivet af kritikerne.

Læseren, der indtager denne position betvivler om alle, der bidrager til debatten, overhovedet har læst de artikler, de diskuterer.

Selv dem, der har sat sig ind i både ministeren og forskernes synspunkt, kan have en tendens til at tale uenigheden op, mener flere brugere.

”Der er ingen konflikt!”, skriver en bruger og fortsætter:

”Alle vil det samme. Skabe gode undervisningsmiljøer for alle. Hvor alle elever og lærere/pædagoger kan lykkes. Konflikten, der graver grøfterne dybere mellem lærere og elever/forældre, opstår fordi debatten afspores. Hvem ønsker i realiteten mere brug af magt? Mit bud er ingen”.

Fysisk indgriben? Få overblik over den rasende debat

Læs også

Louise Klinge kalder Tesfayes mål om mere magt til lærere for ”et forargeligt svigt”

Mette Frederiksen: Jeg forstår ikke, at vi nogensinde har afskaffet muligheden for fysisk guidning

“Jeg er langt hen ad vejen enig med Klinge, men hun mangler et blik på virkeligheden”

Fysisk indgriben? Få overblik over den rasende debat