Fire tips: Sådan får erfarne lærere ro i klassen

Du har sikkert mødt dem. De dér ofte erfarne undervisere, der tilsyneladende ubesværet opnår elevernes respekt, og som sjældent behøver at hæve stemmen for at få ro i klassen og alle elevers opmærksomhed.

Men hvad er det helt præcist, de gør for at skabe den autoritet omkring sig, som politikerne taler om i mytiske vendinger? Og hvordan lykkes de med at holde en nærmest magisk ro i undervisningen?

Det har lektor Peter Brodersen sat sig for at undersøge, og svaret er heldigvis temmelig konkret og til at forstå.

Til dagligt underviser Peter Brodersen på læreruddannelsen i Odense, når han altså ikke laver forskningsbaserede undervisningsmaterialer samme sted eller skriver bøger.

Det har han gjort i 31 år. Som mange andre har han fulgt forskere og mediers afdækning af den undervisningsforstyrrende uro, der hærger flere steder i folkeskolen.

Og når hans studerende kommer tilbage fra praktik, hører han også stadig oftere, at uroen er svær at være i, og at de studerende undrer sig over, hvorfor lærerne skal finde sig i det.

Men når Peter Brodersen med jævne mellemrum besøger sine studerende på deres praktiksteder, lægger han også mærke til, at uro bliver håndteret meget forskelligt, og at nogle undervisere lader til at have ualmindeligt godt styr på eleverne.

Derfor interviewede i starten af året fem erfarne lærere, som han havde oplevet i undervisningssituationer, hvor de ”havde særdeles godt styr på løjerne”, om deres pædagogiske og didaktiske greb.

For at sikre sig at det ikke bare var hans personlige oplevelse af lærerne, der lå til grund for udvælgelsen, bad Peter Brodersen deres ledere om at komme med en beskrivelse af dem.

Uden at være blevet stillet ledende spørgsmål, tegnede de fem beskrivelser hver især et billede af nogle fagligt og didaktisk stærke undervisere, der havde en række ting til fælles, fortæller Peter Brodersen.

”De her lærere har en særlig evne til at balancere mellem tydelig klasseledelse og relationsarbejdet på en måde, hvor de løbende forfiner samspillet imellem de to ting. Og så har de en særlig vågen opmærksomhed på, hvornår det er vigtigt at gribe ind overfor elevernes adfærd, og hvornår man bare skal lade ting passere,” sammenfatter han ledernes beskrivelser og sin egne observationer.

Peter Brodersen interviewede og observerede hver lærer i fem timer. Det blev til 400 siders båndudskrift, hvor lektoren kunne gå på jagt efter, hvad alle fem lærere gør for at opnå elevernes respekt - og ro i undervisningen.

Sæt scenen

De myndige lærere, som Peter Brodersen har interviewet, arbejder alle temmelig målrettet for at få en tæt relation til eleverne. Og i flere tilfælde foregår relationsarbejdet i samspil med en tydelig rammesætning af indhold og aktiviteter, forklarer lektoren.

“Lærerne ved, hvem eleverne er, og har tætte samtaler med dem, så de er forberedt på pressede situationer, hvor det kræver, at der er tillid, og at de kommer tæt på hinanden,” siger Peter Brodersen og kommer med et eksempel.

En af de fem lærere underviser i udskolingen og sætter for eksempel 15-20 minutter af til individuelle elevsamtale, hver gang han overtager en ny 7.-klasse.

Her udnytter læreren muligheden for, at klassen kan starte på en frisk og spørger eleverne hver især, hvad de ønsker for deres skolegang, hvad de er glade for, og hvad de ønsker sig mere og mindre af.

På den måde får han kendskab til eleverne, fortæller lektoren.

“Men læreren bruger samtidig samtalen til at få sat scenen for de færdselsregler, han har for undervisningen. En slags vaner, som han gerne vil give eleverne, som kan være sådan noget som at møde til tiden eller nogle særlige rutiner for undervisningen. Vaner og forventninger, som læreren her understreger, skal være tydelige fra start,” siger Peter Brodersen.

Fokus på fællesskabet

Den samme lærer understreger også overfor Peter Brodersen, at han ser eleverne som individualister, og at fællesskab er noget, de skal lære. En opfattelse han deler med de fire andre myndige lærere.

“Over for eleverne bruger læreren udtrykket, ‘her har vi en vi-hed’,” forklarer Peter Brodersen og fortæller, at alle fem myndige lærere er meget opmærksomme på, hvad det vil sige at bygge fællesskab.

“Man skal have skabt en relationel bund, der kan arbejdes ud fra,” siger lektoren.

Han køber ikke den klassiske indstilling om, at relationen skal være på plads, før man kan undervise eleverne. For undervisningen er der jo hele tiden, argumenterer han.

“Relationen skaber nærmere et frugtbart undervisningsmiljø, fordi der opstår en samarbejdskultur. Og når jeg ser tilbage på lærerne, er de gode til at se både hver enkelt elev og hele klassen som et økosystem, der kan være sundt eller sygdomstruet, og mere eller mindre bæredygtigt. Og de er gode til at tage vare på både elevernes og klassens sårbarheder og robusthed,” siger han.

Mikroopmærksom processtyring

Måden, de gør det på, kalder Peter Brodersen for ‘mikroopmærksom processtyring’.

Det er et greb, som bliver benyttet af alle fem myndige lærere, som lektoren har observeret og interviewet.

Alle har de en forfinet sans for adfærd hos eleverne, der truer de normer, der er nødvendige for, at undervisningsmiljøet fungerer. Og alle slår de ned, når den adfærd optræder, forklarer Peter Brodersen og fortæller om en af de lærere, han har observeret.

I en dansktime skal nogle elever i 7. klasse fremlægge for klassen. En af deres klassekammerater synes, at det er kedeligt, ruller med øjnene og lægger sig højlydt stønnende hen over sit bord.

Læreren stopper fremlæggelsen og sætter ind på flere områder. Hun beskriver først over for hele klassen, hvad der kan ske med de elever, der fremlægger, når deres klassekammerater ruller med øjnene og giver udtryk for, at de finder situationen kedelig.

Dernæst får hun eleverne til at diskutere det moralske aspekt, og hvad det betyder, når de opfører sig sådan overfor hinanden, forklarer Peter Brodersen og understreger:

“Men hun siger også til den elev, der har rullet med øjnene, at hun godt er klar over, at han ikke gør det for at ydmyge sine klassekammerater, der fremlægger, for at sikre sig, at han ikke taber ansigt.”

Endelig følger læreren op på eleven i frikvarteret for at sikre sig, at han ikke føler sig udstillet.

“Det betyder, at denne her adfærd bliver dæmpet, og hun reducerer den her type af eksklusionsmekanismer som rullende øjne er et udtryk for,” siger Peter Brodersen.

Den mikroopmærksomme processtyringer kan ses som en løbende vedligeholdelse af undervisningsmiljøets økologi og kommer i brug jævnligt blandt de erfarne lærere.

Lav affektiv klasseledelse

Myndige lærere hidser sig sjældent op, de råber ikke, og de skælder ikke ud, konkluderer Peter Brodersen.

Hans akademiske formulering er, at de erfarne og respekterede lærere alle “praktiserer lav affektiv ledelse”.

Den velkendte teori om low arousal er et udtryk for en idé om værdien af lav affektiv ledelse. Peter Brodersen har ikke talt med lærerne om deres syn på den specifikke teori, forklarer han og tilføjer,

“Men de er meget bevidste om, at høj affektiv ledelse ikke fører noget godt med sig i det lange løb,” siger han og kommer med eksempler:

En af lærerne fortæller for eksempel Peter Brodersen, at han “giver eleverne en ordentlig røffel en gang om året, hvis de groft har overtrådt reglerne”, men ellers er han rolig overfor dem.

En anden fortæller, at hun, når hun en sjælden gang imellem er følelsesmæssigt oppe at køre over en situation med eleverne, altid gør sig umage med at forklare eleverne, at “dér blev jeg vred, men nu er jeg tilbage igen, som jeg plejer at være”, fortæller lektoren.

Han kan godt forstå de lærere, der stejler over low arousal-teoriens forventningerne til lærernes selvkontrol.

Han understreger, at det ikke er sådan, at lærerne bare skal tage imod ydmygelser fra eleverne. De myndige lærere er klar til at være kontante og vise vejen, når eleverne træder forkert, forklarer han.

“Men på den anden side er det vigtigt, at man ikke tager det som eleverne gør og siger personligt,” siger Peter Brodersen og tilføjer,

“Ved at se på elevernes provokationer som noget ikke-personligt ment, der foregår på en scene, beskytter man jo også sig selv som lærer, for hvis man kommer i affekt, har det jo også psykisk belastende efterdønninger i ens eget indre landskab.”

Indsigterne fra Peter Brodersens studier skal bruges i undervisningen på læreruddannelsen i Odense som en slags forberedelse til praktikken.

Men selvom lektoren forventer, at de studerende kan få meget ud af de myndige læreres erfaringer, skal der mere til, før de selv opnår den samme respekt og opmærksomhed fra eleverne.

“Man kan ikke lære at være en autoritet på læreruddannelsen. Man kan lære nogle greb og udvide sin forståelse, men som så mange andre ting, er man nødt til at prøve det i praksis. Om man opnår autoritet som lærer, må stå sin prøve på 'scenen'.”

Fire tips: Sådan får erfarne lærere ro i klassen

Læs også

Forsker har filmet dansk skoletime: 'This is a horror movie' udbrød belgisk kollega

Læs også

Nye tal: Vold, uro og mistrivsel fylder i næsten alle klasser

Sådan oplever lærerne den eskalerende uro og larm

Fire tips: Sådan får erfarne lærere ro i klassen