Vi hører igen og igen, at læselysten er faldende. Den fortælling er blevet slået fast med syvtommersøm, og det italesættes ofte som noget uundgåeligt, vi ikke kan gøre noget ved.
Men vi kan faktisk gøre noget, det er bare ikke gratis.
Hvis vi skal have børn til at læse, skal vi gøre læsningen tilgængelig, interessant og vedkommende. Det kræver, at skolerne gør lystlæsning til et fokusområde, og her skal man sætte ind på flere parametre.
Besøg skolens bibliotek
Lad os tage det fra en ende af.
Skolen skal først og fremmest have et fysisk bibliotek fyldt med bøger, som eleverne rent faktisk gider at læse, og eleverne skal komme på biblioteket regelmæssigt og helst en gang om ugen.
Her skal være en bibliotekar til stede, som kender samlingen og kan vejlede hver enkelt elev, så de finder en bog, de kan lide.
Hos os varer biblioteksbesøg typisk 45 minutter, og modulerne er i udgangspunktet fra 3. til 9. klasse. Besøgene indledes af bibliotekaren, som holder en ’Booktalk’ i cirka 15 minutter. Her præsenteres eleverne for 10 til 15 bøger. Vi giver et kort resume af handlingen, fortæller hvilken sværhedsgrad bogen har og slutter som regel af med en sætning alla: “Hvis du har læst og kunnet lide ’De hemmelige detektiver’, så vil denne bog også være noget for dig”.
Når man har haft besøg af en klasse et par gange, begynder man som bibliotekar at have en fornemmelse for, hvilke bøger eleverne kan lide. Til en ny 7. klasse vil jeg typisk præsentere dem for sjove bøger fra mellemtrins-afdelingen, titler fra kategorien ’Ung hurtig læst’, et par fantasybøger, værker fra ’Kærlighed og ungdomshverdag’ og en lille håndfuld fagbøger.
Lær elevernes behov at kende
Efter præsentationen har eleverne så et kvarters tid til at finde den bog, de vil læse. Hvis de ikke synes, at de fremviste bøger er interessante, hjælper vi dem selvfølgelig med at finde andre bøger i samlingen. Her kan man dog støde på en udfordring.
Hvis de på spørgsmålet ”Hvad hed den sidste gode bog, der optog dig?” svarer, at de aldrig er blevet optaget af en bog, skal man i stedet spørge ind til, hvad de bruger deres fritid på. Hvis de for eksempel svarer, at de gamer, spørger vi videre ind til, hvilke spil de spiller. Ud fra deres svar prøver vi så at finde en bog, der passer til spillets form, tema eller opbygning.
I det sidste kvarter kan eleverne endelig slænge sig i vores brede vindueskarme eller i den store sofa og påbegynde læsningen.
Hvis bibliotekarerne skal spille en rolle for eleverne, kræver det, at de som minimum kommer mindst hver 14. dag, ellers bliver det udfordrende at opnå et kendskab til elevernes bogønsker og læsevaner. Det kræver derfor, at klassens lærere prioriterer at benytte biblioteket, og at ledelsen prioriterer midlerne til bemanding og indkøb af nye materialer, som eleverne vil læse.
Lærer: Vi kan faktisk gøre noget for læselysten, det er bare ikke gratis
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.