Den nye integrerede praktik skal binde teori og praksis sammen fra lærerstuderendes første år på studiet. Som udgangspunkt kommer de studerende fra første studieår en dag om ugen i praktik på en skole.
En ny evaluering fra Epinion viser, at der er mange udfordringer, når ambitionerne om den integrerede praktik skal føres ud i livet. Men evalueringen peger også på, hvordan den gode praktikvejleder håndterer opgaven med de lærerstuderende.
Konsulent i Epinion Maria Djurisic har på baggrund af evalueringen trukket fem tiltag ud, som den gode praktikantvejleder gør, så andre kan lade sig inspirere.
Forventningsafstemning er vigtig. Vejlederen skal gerne gøre det klart, hvad der forventes af de studerende i praktikperioden. De gennemgår praktikperioden og de mest centrale aktiviteter fra start og udleverer eksempelvis skemaoversigter eller en kalender til de studerende, så forløb og oversigt over vejledning er helt tydelig.
De insisterer på, at de studerende skal opnå erfaring med hele lærergerningen, ikke kun de dele, som de selv finder mest interessante eller ligetil.
Mange er optaget af udviklingen i vejledningen. Det vil sige at tage udgangspunkt i den studerendes ståsted gennem en forventningsafstemning fra start og motivere dem til at tage de næste passende skridt.
Det er især vigtigt, at praktikvejlederen planlægger faste vejledningssessioner gennem hele forløbet, så det ikke er den studerende, der forventes at tage initiativ.
Vejlederen skal rammesætte og give feedback og vejledning til de studerende om det samlede arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.
Helt lavpraktisk er det vigtigt, at praktikvejlederen har sat sig ind i studieordning og -håndbog og løbende dokumenterer sin vurdering af de studerendes udvikling - og er let at få fat på og svarer hurtigt.
Det er vigtigt, at praktikvejlederen er opmærksom på de situationer i hverdagen, hvor der opstår udfordringer med et tydeligt læringspotentiale, og aktivt inddrager den studerende i dem.
Det kan for eksempel være i forbindelse med en elevkonflikt, hvor praktikvejlederen ikke blot håndterer situationen, men også lader den studerende tage del i det efterfølgende arbejde – fx i overvejelser om og gennemførelse af forældrekommunikation.
Pointen er, at udfordringer i undervisningen ikke kun håndteres, men bruges som afsæt for refleksion og læring.
Det er vigtigt, at praktikvejlederen er opmærksom på de situationer i hverdagen, hvor der opstår udfordringer med et tydeligt læringspotentiale, og aktivt inddrager den studerende i dem.
Det kan for eksempel være i forbindelse med en elevkonflikt, hvor praktikvejlederen ikke blot håndterer situationen, men også lader den studerende tage del i det efterfølgende arbejde – fx i overvejelser om og gennemførelse af forældrekommunikation.
Pointen er, at udfordringer i undervisningen ikke kun håndteres, men bruges som afsæt for refleksion og læring.
Praktikvejlederen skal arbejde systematisk med at udvikle de studerendes fagsprog ved løbende at italesætte og tydeliggøre de mange didaktiske valg, man gør som lærer. Eksempelvis ved at sige; "her gjorde jeg det, jeg kunne også have gjort sådan, men jeg valgte dette fordi….”.
Det handler om at gøre de mere implicitte dele af lærergerningens mange facetter mere forståelige for de studerende.
Hvis de studerende fx skal deltage i et lærermøde, nøjes praktikvejlederen ikke med at videresende en invitation, men forklarer forud for mødet om dets form og rammer, gennemgår dagsordenen og giver indblik i de overvejelser og diskussioner, vejlederen selv gør sig i forhold til det konkrete møde.
5 vigtige ting, når en praktiklærer skal lykkes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.