Lektor ved UCN Trine Lundgaard Poulsen har indstillet Alberte Kjærsgaard Døssing til Lærerprofession.dk med begrundelsen:
”Bachelorprojektet Fra figur til forståelse: Geometriske repræsentationers rolle i algebraundervisningen indstilles til bedste bachelorprojekt, fordi det behandler en central udfordring i matematikundervisningen: hvordan elever kan udvikle en dybere forståelse af tal og algebra.
Projektet undersøger, hvordan undervisningen vha. geometriske repræsentationer kan understøtte udviklingen af relationel frem for instrumentel forståelse, og belyser dermed et væsentligt matematikdidaktisk problemfelt. Analysen peger på, at geometriske repræsentationer understøtter elevernes mulighed for at skabe meningsfulde sammenhænge mellem algebraiske udtryk, sproglige forklaringer og symbolske beregninger, hvilket kan mindske risikoen for en ensidigt procedureorienteret tilgang til matematik.
Analysen er solidt forankret i matematikdidaktiske teorier af Duval og Radford og underbygges af systematisk indsamlet empiri fra interviews, observationer og et undervisningsforløb.
Projektet er et velunderbygget bidrag til udviklingen af matematikundervisningen med fokus på elevernes forståelse af matematik.”
Projektet konkluderer, at geometriske repræsentationer kan udgøre et centralt didaktisk redskab i arbejdet med at fremme elevernes relationelle forståelse i tal og algebra. Ifølge projektet kan geometriske repræsentationer støtte elevernes mulighed for at skabe meningsfulde sammenhænge mellem algebraiske udtryk, sproglige forklaringer og symbolske beregninger og dermed mindske risikoen for, at undervisningen fremmer instrumentel forståelse.
Læs hele projektet her: Fra figur til forståelse: Geometriske repræsentationers rolle i algebraundervisningen.
Med geometriske repræsentationer kan matematiklærere fremme elevernes relationelle forståelse i tal og algebra
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.