Eleverne i 9. klasse fra Skolen på Grundtvigsvej sidder og bladrer løs i deres notesbøger.
De er netop blevet bedt om at finde emner fra de seneste ugers undervisning, der kan omsættes til gåder og dilemmaer.
En elev rækker hånden op.
”Vi kunne spørge, hvornår Nato blev oprettet.”
”Hvordan kommunismen og kapitalismen er forskellige?” udbryder en anden uden hånden i vejret.
”Og hvad med musketereden og de der 12 lande?” spørger en tredje.
Historie- og samfundsfagslærer Jette Rasmussen står ved tavlen og skriver forslagene ned.
Eleverne har de seneste uger arbejdet med Den Kolde Krig på tværs af historie, samfundsfag og naturfagene, og nu kulminerer hele projektet i, at de skal udvikle et escape room, som kan udfordre andre i deres viden om tiden med jerntæppet.
Når et fagligt forløb munder ud i et konkret produkt, oplever læreren, at eleverne forstår indholdet langt bedre.
”Det gør, at det bliver meget mere konkret for dem, hvad det, de lærer, kan bruges til,” siger Jette Rasmussen.
Noterne skal i brug
Projektarbejdet er ikke nyt for 9. klasserne fra Skolen på Grundtvigsvej. Her arbejder de nemlig konsekvent med projektbaseret læring. Alle skolens årgange er derfor løbende i gang med projekter, som munder ud i konkrete produkter.
”Det er meget fedt at arbejde på den måde,” fortæller Ellen, der er elev i 9. klasse. Hun har tidligere gået på en anden skole, og oplever selv, at hun engagerer sig mere i emnerne, når hun arbejder projektorienteret og med et konkret formål for øje.
Læreren beder nu klassen om at begynde på en indledning til en fortælling om et valgfrit emne indenfor Den Kolde Krig. Eleverne har syv minutter til skriveøvelsen.
Bagerst i klassen sidder Ellen med sin notesbog foran sig og bladrer tilbage i noterne for at finde noget, hun kan basere fortællingen på.
Hun skal altså bruge sine noter aktivt i undervisningen, og det gør en forskel for hende.
”Hvis man bare skal læse en tekst og skrive noter, så føler jeg ikke, at det kommer lige så godt ind. Her skal vi faktisk bruge det til noget, og så husker jeg det bedre,” siger eleven fra 9. klasse.
Lilli der også går i 9. klasse oplever, at den faglige viden hænger bedre fast, når hun arbejder med et konkret produkt.
”Jeg kan stadig huske nogle af de projekter, jeg havde, da jeg gik i første klasse. Det med at lave et fysisk produkt gør bare, at jeg husker det bedre,” fastslår hun.
Flere får en stemme
For Jette Rasmussen er en af styrkerne ved den projektorienterede undervisning, at eleverne får flere forskellige muligheder for at bringe deres faglighed i spil.
Nogle er stærke til at tilegne sig viden og fortælle den videre i undervisningen. Andre træder tydeligere frem, når de skal være kreative og omsætte deres viden til et konkret produkt.
Det kreative arbejde erstatter dog ikke den faglige viden. Ifølge eleverne kræver det tværtimod, at de sætter sig ekstra meget ind i stoffet for at kunne lave noget, der fungerer.
”Når vi skal udvikle et færdigt produkt, så skal vi sætte os meget ind i det for at kunne lave noget godt. Jeg synes derfor også, at jeg lærer meget bedre, når vi arbejder på den her måde,” siger Lilli.
På tværs af fagene
Den Kolde Krig egner sig ifølge Jette Rasmussen særligt godt til projektarbejde, fordi emnet trækker tråde på tværs af fagene.
Når eleverne arbejder med kommunisme og kapitalisme, kan de hente deres viden om ideologier fra samfundsfag. Og når en klasse beskæftiger sig med Cubakrisen og atomkapløbet, kan undervisningen i fysik/kemi og biologi bruges til at forstå atomvåben og radioaktivitet.
”Når vi kører samme tematik på tværs af fag, så forstærker det elevernes viden,” siger Jette Rasmussen.
Eleven Ediths første tanke var, at det lød kedeligt med Den Kolde Krig, da de blev præsenteret for emnet.
”Men jeg synes egentlig, de har formået at gøre det ret spændende. Nu skal vi læse sindssygt meget, men det er sjovt, fordi vi skal lave koder og gåder,” siger hun.
En anden elev, Ester, stemmer i:
”Man engagerer sig mere, end hvis vi for eksempel skulle skrive en artikel eller stil om Den Kolde Krig.”
Andre skal kunne løse det
De escape rooms, som projektet ender ud i, skal ikke bare vises til læreren og resten af klassen. I stedet skal eleverne præsenterer dem for fagfolk fra Ejbybunkeren og andre elever fra skolen til det, de kalder en ”exhibition”.
For Lilli giver det en ekstra grund til at gøre sig umage.
”Når man bruger tid og kræfter på at lave noget, er det fedt, at man så kan få lov til at vise det til andre.”
Inden eleverne når dertil, skal de dog først lave gåderne og konstruere en fortælling om Nato, Warszawapagten, Berlinmuren og atomtruslen.
Der er meget at tage fat på. Det er derfor godt, at eleverne har taget noter undervejs, bliver de enige om.
Gåder, koder og escape rooms: ”Jeg lærer meget bedre, når vi arbejder på den her måde”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.