Sætter du en beroligende hånd på en urolig skulder? Og hvis du gør, har du så tøvet, efter debatten om lærernes manglende magtbeføjelser er blusset op?
Seks ud af ti lærere er generelt ikke bekymret for at blive beskyldt eller anklaget for at have slået eller taget fat i elever, men 36 procent er lidt eller meget bekymret for, at det kan ske.
Sådan lyder det i en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Folkeskolen blandt 1.811 medlemmer af Danmarks Lærerforening.
I aldersgruppen 50-59 år er der endnu flere bekymrede lærere og børnehavehaveklasseledere. Her svarer 42 procent, at de til en vis grad er bekymrede.
Det har været i medierne, hvor lidt der skal til. Jeg har også oplevet en dreng fra 0. klasse sige, at han ville få sin mor til at fyre mig
Anonym kommentar i undersøgelsen
DLF: Bekymringer kræver handling
Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen mener, at tallene er udtryk for, at for mange lærere er urolige for konsekvenserne af mulige sanktioner, hvis de griber fysisk ind i situationer i skolen.
”Det er et højt tal, at over en tredjedel er bekymrede for at blive beskyldt for noget, de ikke har gjort. Det skal tages alvorligt,” siger han.
Thomas Andreasen peger på, at en sådan bekymring kan få store konsekvenser for arbejdsmiljøet for både elever og lærere.
”Hvis man som lærer er bekymret for beskyldninger, eller om man har opbakning hos ledelsen, så påvirker det ens arbejdsmiljø og dermed ændrer det også ens muligheder for at stå stærkt i klasselokalet og kunne gribe ind i tilspidsede situationer, som vil kunne sikre et trygt og godt undervisningsmiljø,” siger han.
Bekymringer ændrer læreres adfærd
Kommentarerne fra lærere og børnehaveklasseledere i undersøgelsen viser, at de kan føle sig udsatte i skolehverdagen.
”Det er noget, jeg tænker over. Det har været i medierne, hvor lidt der skal til. Jeg har også oplevet en dreng fra 0. klasse sige, at han ville få sin mor til at fyre mig – bare fordi han var sur. Jeg blev overrasket over, at han overhovedet vidste, at det kunne lade sig gøre,” lyder en kommentar.
”Det er næsten lettest at lade være med at gribe ind, når der sker noget for ikke at blive beskyldt for en eller anden handling,” skriver en anden.
”Vi har elever på skolen, som jeg godt kan være bange for”
Flere kommentarer peger på, at lærerne ikke frygter beskyldninger fra elever, de kender, men at det er en anden sag, når det er elever, de ikke har en tæt relation til.
”Vi har elever på skolen, som jeg godt kan være bange for, men som heldigvis ikke er i min klasse,” skriver en lærer.
”Ikke i min klasse, men i en klasse, hvor relationen ikke er god, kunne jeg godt finde på at være nervøs for, hvad nogle børn kunne finde på at digte af historier for at komme af med mig,” kommenterer en anden, mens en tredje skriver:
”Som udgangspunkt er jeg ikke bekymret, der er dog en tvivl, når man skal konflikthåndtere blandt elever, man ikke kender.”
Afgørende med opbakning fra ledelsen
Flere giver udtryk for, at bekymringen handler om, hvorvidt ledelsen vil støtte op om dem i tilfælde af en anklage.
”Jeg er bekymret for proceduren omkring disse episoder. Der er en tendens til at springe undersøgelsen over og afskedige personalet for at være på den sikre side”.
”Det er ikke de fysiske situationer. Jeg er bekymret for, hvordan det, jeg siger bliver opfattet,” skriver en og peger på, at ledelse og forældre ikke tager lærernes opfattelse af situationer alvorlig nok.
Skolelederne: Ændringer skal sikre tryghed
Skoleledernes formand Dorte Andreas mener, at der skal ske en indsats for at sikre, at lærerne føler sig trygge.
”Det er mange, der er bekymrede. Men der er heldigvis også mange, der ikke er det,” siger hun om tallene fra undersøgelsen.
Hun peger på, at debatten om lærernes magtbeføjelser måske har fået flere til at blive bevidste om, hvad berøring af elever kan føre til.
”Det er derfor, vi bakker op om, at der skal være bedre rammer om lærernes retssikkerhed. Man rører ved elever i skolen, og det skal der være plads til. Der er usikkerhed om, hvad man kan og ikke kan,” siger hun og henviser til, at regeringen har sendt et lovudkast om fysisk indgriben i høring.
Hun understreger, at når lærere fysisk guider elever, sker det i god hensigt.
Flere fortæller i undersøgelsen, hvordan en ophedet situation kan misforstås og opleves forskelligt. Eksempelvis hvis to elever er oppe at slås eller kaster med ting, og det er nødvendigt at guide en elev væk fra situationen.
”Eleven husker måske kun at blive ført væk. Så det er den historie, de fortæller. Jeg har oplevet, at en elev slog på mig og så gik hjem og fortalte, at jeg slog eleven. Det var det, eleven kunne huske.”
Regeringen regner med at kunne vedtage loven om fysisk indgriben til februar.
Frygter du at blive beskyldt for at have taget fat i en elev? Hver tredje lærer gør
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.