Frivilligt skolefravær: Når eleven godt kan, men ikke vil skolen

I gamle dage kaldte man det 'pjæk'. Elever, der ikke kommer i skole, enten fordi de ikke gider, eller fordi der er andre aktiviteter, der er mere attraktive.

”Det er et overset problem, som vi skal tage meget alvorligt,” mener skoleforsker Helle Rabøl Hansen. Ifølge hende taler vi alt for lidt om de elever, der godt kan skolen, men ikke vil. Måske fordi man ikke får lige så meget sympati med elever, der fravælger skolen, fordi fraværet er mere lystbetinget og ikke betinget af mistrivsel og lidelse.

Helle Rabøl har talt med en række elever, der er frivilligt fraværende eller populært sagt ”pjækker” fra skole og fortæller om den i en ny antologi, Skolefravær - Socialt set.

Helle Rabøl Hansen undersøger forskellen på det lovlige ufrivillige fravær - skolevægring - og det ulovlige frivillige fravær - pjækkeri.

”Det interessante er, at de frivilligt fraværende og de syge elever eller elever i meget mistrivsel faktisk har meget til fælles i deres argumenter for at blive væk fra skolen,” forklarer Helle Rabøl Hansen. ”De holder ikke særlig meget af skolen, de keder sig, og de har en følelse af ikke at passe ind.”

Når man taler om de to forskellige former for fravær, taler man om henholdsvis ulovligt og lovligt fravær, men når man opdeler dem så skarpt kommer man også til at fokusere på behandling til dem med lovligt fravær og disciplinering til eleven med ulovligt fravær, mener Helle Rabøl Hansen.

”Der har været et stort fokus på individuelle forklaringer frem for at kigge på relationer klassekulturen,” mener hun.

Demotiverende og rutinepræget undervisning

Ifølge hende kan et af problemerne nemlig godt være demotiverende og rutinepræget undervisning, og derfor kan en vej at gå at arbejde på at gøre skolen mere meningsfuld.

Undervisning skal ikke være noget, man kun modtager, men noget lærere og elever også skaber i fællesskab. Det kan både være til gavn for elevernes læring, men også for deres engagement og forpligtelse til skolen, mener forskeren.

Formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas anerkender behovet for at arbejde med elevernes engagement.

”Vi ved, at elevinddragelse betyder rigtig meget for, om eleverne føler sig motiverede og er engagerede i undervisningen,” siger hun og fortsætter:

”Derfor er elevinddragelse også noget, der bliver skrevet ind i de nye fagplaner,” fortæller Dorte Andreas.

At være en vigtig del af klassen

Men i snakken om frivilligt skolefravær er det også vigtigt for hende at nævne, at skole og forældre har en gensidigt ansvar.

”Forældrene har også et ansvar i at bakke op om, hvad der sker i skolen og et ansvar for at få eleverne i skole,” siger Dorte Andreas.

Samtidig er det også vigtigt, at eleverne føler sig som en vigtig del af klassen, påpeger hun.

”Hvis man som elev ved, at der sidder en hel klasse og venter på én, er det måske også nemmere at komme i skole,” siger Dorte Andreas.

Hun foreslår, at man også kan engagere eleverne i at hjælpe elever, der har lidt sværere ved at komme i skole.

”Man kan jo godt lave en aftale om, at eleverne kontakter deres klassekammerater, hvis nogen har været fraværende i et par dage, så man ved, at det betyder noget, at man er der,” mener Dorte Andreas.

Engagerende detektivjagt efter stavefejl

Helle Rabøl Hansen giver et eksempel, hvor hun i samarbejde med en gruppe lærere har udviklet en ny metode til at lære elever at stave i stedet for den traditionelle diktat.

”Når elever laver diktat, oplever jeg, at nogle elever bliver ved med at lave de samme stavefejl,” fortæller hun.

Metoden hedder 'stavenarrativer' og går mere undersøgende og skabende til værks end en diktat.

”Vi bad eleverne om at gå på jagt efter deres egne stavefejl, og så skulle de finde på historier om stavefejlene. Nogle lavede en tegnefilm, andre eventyr,” fortæller Helle Rabøl Hansen.

Bagefter skulle eleverne fremlægge deres stavefejl for hinanden. Og - modsat efter den traditionelle diktat - huskede de med denne metode både deres egne og de andres stavefejl bedre, forklarer hun.

En anden måde at styrke elevinddragelsen i klassen kan være at få nogle af de ældre elever til at arrangere et undervisningsforløb for en af de yngre klasser eller producere en formelsamling i matematik, som de kan give videre.

”Det er i det øjeblik, eleverne skaber noget sammen, at undervisningen bliver meningsfuld,” forklarer hun og mener, det kan forebygge skolefravær.

”Jeg hører tit en påstand om, at man skal lave hele systemet om for at lave mere elevinddragelse, og det skal man ikke nødvendigvis. En del kan man godt gøre med den nuværende,” understreger hun.

Men det kræver meget mere samarbejde mellem lærerne - klasseledelse skal være kollektiv ledelse, mener hun.

”Alle lærere jagter de gyldne øjeblikke, hvor klassen sitrer af engagement og elevernes deltagelse kommer helt af sig selv, og de faktisk oplever at gå glip af noget, hvis de ikke kommer i skole,” siger Helle Rabøl Hansen på baggrund af sine mange år som forsker i skolen.

Og den slags øjeblikke kan man få mange flere af, hvis man inddrager eleven som medskaber af undervisningen, mener hun.

”Den glæde, der er ved at skabe noget, er også med til at give et stærkt tilhørsforhold,” siger hun og tilføjer: ”Og når man føler, man hører til, og der er en mening med det, er det også nemmere at klare, hvis noget er lidt kedeligt eller rutinemæssigt, for sådan er det.”