Hvordan danner man ejefald på tyrkisk? Hvad er det, der gør det arabiske sprog så poetisk? Hvordan bøjer man udsagnsord på vietnamesisk? Hvor placeres udsagnsordet i en nægtende sætning på persisk?
Det er nogle af de spørgsmål, som fransklærer på Nymarkskolen i Svendborg Gro Caspersen gerne så blev brugt oftere i undervisningen.
"Vi bør betragte de mange sprog, eleverne har kendskab til som en gevinst for både eleven og for undervisningen. Det at være tosproget bliver typisk forbundet med noget nogle ikke kan lige så godt som andre. Og for eleverne er der absolut intet godt at sige om betegnelsen tosproget. De siger lige ud, at det er et andet begreb for perker. Vores kampagne fokuserer derfor udelukkende på det sproglige, og de gaver der ligger i at kunne flere sprog", fortæller hun.
Gro Caspersen blev i slutningen af september tildelt Den Europæiske Sprogpris, der hvert år uddeles af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som en del af Europa-Kommissionens uddannelsesprogram Erasmus+. Prisen har til formål at støtte op om projekter, der styrker læring af fremmedsprog.
Sprogene skal frem i hverdagen
Gro Caspersen vinder prisen for sin kampagne 'Wise Words'. Sammen med seks af sine tidligere elever har hun besøgt skoler for at brede budskabet. Alle har eleverne det til fælles, at de er såkaldte tosprogselever.
"Vi koncentrerer os om, at det har rigtigt mange fordele at kunne flere sprog, hvis man kan få lov til at bruge dem i hverdagen. Vi skal gøre op med, at dansk er det eneste sprog, som vi interesserer os for og det eneste sprog, vi måler og vejer på.
Skriftlig prøvedag: Amputeret ikke at kunne tale elevernes sag
Vi mener, at man skal sætte fokus på alt det, som eleven kan. Og ikke kun det de kan med det danske sprog", forklarer hun.
Fik ideen fra et forløb på diplomuddannelse
Ideen til kampagnen udviklede hun, da hun for en del år siden tog en diplomuddannelse i fremmedsprogspædagogik.
"Her skulle man lave en undersøgelse af pædagogisk praksis. Jeg valgte så at lave et fokusgruppeinterview med mine flersprogede elever i fransk".
Interviewet havde fokus på, hvordan eleverne havde oplevet at have en skolegang, hvor de har et eller flere sprog med i bagagen.
"De fortalte desværre ikke overraskende, at de generelt havde fået at vide, at det er dansk, som tæller, og at andre sprog ligesom skal pakkes væk og kun bruges i fritiden.
Samtidig fortalte de med harme om, hvordan de var blevet taget ud til nationale test for tosprogede, og hvordan de også i andre tilfælde var blevet målt og vejet på deres danske. Men der var aldrig nogen, som havde set på deres andre sproglige resurser", fortæller Gro Caspersen.
Mødtes efter skoletid
Eleverne og Gro Caspersen blev så optagede af problemet, at de sætter sig for at mødes hver torsdag efter skole for at diskutere, hvad man kan gøre ved det.
"Vi mødtes torsdag efter torsdag typisk fra 15-17, men nogle gange blev vi ved helt indtil kl. 18", fortæller hun.
I dag rejser Gro Caspersen og eleverne rundt og laver oplæg for både elever, lærere og PPR.
»Vi skal spørge ind til elevernes sprog«
"Vi var fornyligt ude for at tale for en stor gruppe PPR-medarbejdere. Efter oplægget fortæller en psykolog, at han havde fået en indsigt i, hvordan det føles at være barn og ung i kategorien tosproget. En indsigt han ikke har haft før på trods af alt det, han har læst om emnet".
Med prisen følger et legat på 15.000 kroner, og de penge skal formentlig bruges på en tur eleverne til Marokko, fortæller Gro Caspersen.
"Det kunne være interessant, fordi de fleste børn der er både to- og tresprogede i en meget tidlig alder. Så vi kunne godt tænke os at se, hvordan de laver sprogundervisning og kigge på, hvordan de italesætter det at have mange sprog".
Fransklærer vinder pris for kampagne om fordele ved at være tosproget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.