Lektorer ved VIA i Aarhus Charlotte Lange Hald og Michael Jes Vogt har indstillet Anne Kristine Bøwaldt Jensen og Asta Nesager Bjerre til Lærerprofession.dk med begrundelsen:
”Projektet indstilles til prisen for årets bedste bachelor, fordi det peger på et centralt dilemma i forhold til, hvorledes bæredygtighed bør adresseres (i Natur/Teknologi) ;”Siger vi intet, svigter vi dem, siger vi alt, svigter vi dem også” (Jørgensen, 2021) Forfatterne peger på begrebet livsmod som en vej frem til at løse dette dilemma. De udvikler en model for livsmod, hvor de også peger på emotionelle og affektive dimensioner af undervisning i bæredygtig udvikling.”
Projektet peger på, at der er mange måder, man kan styrke, pleje og værne om elevernes livsmod, men at disse altid først og fremmest må have eleverne for øje. Ifølge projektet kan inddragelse af handleperspektiver fungerer som et vigtigt middel til at insistere på håbet, og en implementering af æstetisk-affektive oplevelser kan hjælpe med at facilitere meningsfulde og inspirerende elementer i undervisningen. Desuden fremhæver projektet, at det er vigtigt at præsentere eleverne for angsten, men at den altid skal være forbundet med at fremme handling, så eleverne ikke efterlades modløse.
Læs hele projektet her: Livsmod og bæredygtighed i Natur/teknologi.
Undervisning i bæredygtighed skal styrke elevernes livsmod
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.