Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Bachelorprojekt

Faste rammer er afgørende for at realisere en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i specialklasser

Anne-Sofie Palmgren Kjær og Marie Jensens bachelorprojekt er indstillet til pris bl.a. for at belyse et område af natur/teknologiundervisningen, som ikke er beskrevet i eksisterende forskning.

Portræt af Anne-sofie og Marie
Foto: Privat
Anna Essendrop Bach
Anna Essendrop Bach Studentermedarbejder
Start debatten
10. august 2026, kl. 14:56
Start debatten

Lektor ved Københavns Professionshøjskole Elzebeth Berg Wølhk har indstillet Anne-Sofie Palmgren Kjær og Marie Jensen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:

”Anne-Sofie og Marie er optagede af undersøgelsesbaseret undervisning i natur/teknologi i specialklasser. Her møder didaktiske idealer om en undervisning, der i vidt omfang skal bygge på elevernes oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, en praktisk virkelighed med skærpet fokus på tydelige rammer, struktur og forudsigelighed som centrale forudsætninger for elevernes deltagelse og læring. I projektet oplever Anne-Sofie og Marie, at undersøgelsesbaseret undervisning bliver opfattet som svær og kaotisk, mens forskning på området beskriver et didaktisk kontinuum, hvor graden af lærerens stilladsering og elevernes frihedsgrader skal tilpasses elevernes forudsætninger. De observerer natur/teknologi-undervisning i en niveau 3-specialklasse og interviewer læreren om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse samt de didaktiske overvejelser, der knytter sig til den, og de kan bl.a. konkludere, at undersøgelsesbaseret undervisning godt kan praktiseres meningsfuldt i en specialskolekontekst. Anne-Sofie og Maries projekt viser, at spændingsfeltet mellem undersøgende arbejdsformer og behovet for rammer og strukturer ikke nødvendigvis står i modsætning til hinanden, og at faste rammer ikke skal forstås som en begrænsning for UBNU, men som afgørende for, at undervisningen kan realiseres på en måde, der understøtter elevgruppens behov, deltagelse og læring i en specialskolekontekst. I projektet perspektiverer Anne-Sofie og Marie til normalområdet, hvorfra de begge har erfaring, og de peger på, at også på normalområdet er der behov for struktur og støtte med udgangspunkt i den konkrete elevgruppe. På den baggrund designer Anne-Sofie og Marie deres artefakt, som er en videreudvikling af den kendte 5E-model til en 7F-model. Her suppleres de eksisterende kategorier: (fang, forsk, forklar, forlæng, feedback) med to meget relevante F’er, nemlig ”faste rammer” og ”fælles tredje”.

Anne-Sofies og Maries projekt indstilles til prisen for årets bedste bachelor, fordi det på en gennemarbejdet måde og med et højt refleksionsniveau belyser et område af natur/teknologiundervisningen, som ikke er beskrevet i eksisterende forskning. Deres 7F-model videreudvikler internationalt anerkendte didaktiske modeller for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, og den er lige til at implementere i såvel grundskolens undervisning i natur/teknologi som i læreruddannelsen.”

Projektet undersøger, hvordan en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning kan praktiseres i en specialskolekontekst, samt hvilke muligheder og begrænsninger der kan opstå i spændingsfeltet mellem den undersøgende tilgang og elevernes behov for faste rammer og strukturer. Projektet konkluderer, at spændingsfeltet mellem undersøgende arbejdsformer og behovet for rammer og strukturer ikke nødvendigvis står i modsætning til hinanden. I stedet peger projektet på, at faste rammer er afgørende for, at undervisningen kan realiseres på en måde, der understøtter elevgruppens behov, deltagelse og læring i en specialskolekontekst. Samtidig peger projektet på, at lærere med fordel kan arbejde med etableringen af et fælles tredje, der skal forstås som en konkret artefakt eller aktivitet, da det kan fungere som et fælles undersøgelsesobjekt, der skaber dialog, deltagelse og engagement, samt understøtter elevernes forståelse og deltagelsesmuligheder på tværs af forudsætninger.

Læs hele projektet her: Små hænder, store opdagelser (i de rette rammer
og strukturer).

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere – lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Start debatten

Læs også

  • Portræt af Maria Meyer
    Bachelorprojekt

    Materielle artefakter kan sænke den sproglige barriere for elever med lav science-kapital

  • Jonas Sparrevohn Schollert
    Bachelorprojekt

    Fysik/kemi-undervisning kan styrke elevers kritiske tænkning og demokratiske dannelse

2 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Faste rammer er afgørende for at realisere en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i specialklasser

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS