Folkeskolen fattes penge og landets forskellige fonde står klar med støttekroner til projekter. Dagligt kan man læse at A.P. Møller, Novo Nordisk eller de mange andre fonde står klar med støtte til projekter - især når det gælder innovation, sundhed, idræt, talenter eller fagligt svage elever. Der er støtte til camps som Drengeakademiet, til skoleskak og til børns bevægelse.
"Fonde vil gerne give til noget, som skaber en forandring, og da folkeskolen betyder rigtig meget, er den et godt sted for fonde at sætte sig nogle spor", siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen Via til mediet Danmarks Fonde.
Private fonde holder hånden under reformen
Han mener, at det er godt og vigtigt, at fondene interesserer sig for folkeskolen, og der er behov for øgede resurser.
"Men fondenes store fokus på folkeskolen giver nogle udfordringer. For trods alle gode viljer er der simpelthen for mange projekter på nogle skoler, og da mange fonde har fokus på de samme grupper og områder, når vi ret hurtigt til et mætningspunkt, hvor vi kan tale om et projektoverload og projekter for projekternes skyld", mener han.
Der er risiko for, at kvaliteten bliver for dårlig. Derfor er der brug for en langt tættere dialog mellem fondene, så de ikke kaster sig over det samme og for en åbenhed til at støtte kapacitetsopbygning.
Brug for debat om fondsmidler
Jeanette Sjøberg, der er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening mener, at der er brug for en offentlig, åben diskussion om, hvad de mange fondspenge i folkeskolen har af betydning og hvordan de påvirker folkeskolen.
Idrætslærere får kompetenceløft og hoftesving
"Vi er nødt til at have en debat om, hvad de mange fondsmidler gør ved folkeskolen. Hvordan vi understøtter god undervisning og folkeskolens formålsparagraf. Der er nogle pædagogiske og etiske overvejelser, vi er nødt til at gøre", siger Jeanette Sjøberg.
"Rigtig mange fonde har fokus på teknologiforståelse, engineering og kodning, så der kommer en masse løsrevne, enkeltstående projekter om det, men der er ikke taget politisk stilling til, at det er det, folkeskolen skal satse på".
Projektbaserede folkeskoler på vej
Hun vil ikke sige, at DLF hellere ville undvære de mange fondspenge. Foreningen bruger selv fondspenge. For eksempel har A. P. Møllers folkeskolemilliard været med til at finansiere efteruddannelse til DLF's medlemmer i matematik, sprogfag, naturfag, håndarbejde & design og historie. Her har DLF fået 10 millioner kroner til kurser til i alt 2.500 lærere.
Fonde fylder i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.