Flertal af danskerne tror, at de frie skoler har flere penge at drive skole for

Landets fri- og privatskoler er bedre stillet end folkeskolerne, når det kommer til økonomi.

Det er i hvert fald en hel del danskeres opfattelse.

I en repræsentativ rundspørge blandt 1.004 danskere svarer lige over halvdelen, at de har en opfattelse af, at økonomien halter bagefter på landets folkeskoler.

Omvendt er det kun hver 18. dansker, der har en oplevelse af, at det er folkeskolerne, som har bedre økonomi end de frie grundskoler.

Og spørger man alene danskere med børn i alderen 0-12 år, er der endnu flere, som har en oplevelse af, at fri- og privatskolerne har flere penge at holde skole for. Blandt den gruppe er det omtrent to ud af tre, der har den opfattelse.

Dermed er der rigtig mange danskere, der deler opfattelse som blandt andet skolebestyrelsesformand på Kirstinebjergskolen Christian Jensen, som Folkeskolen tidligere har talt med.

Han er overbevist om, at folkeskolen ikke har penge nok til de helt almindelige elever, og at privatskolerne har bedre vilkår end folkeskolen. En overbevisning han tidligere på efteråret præsenterede for Folketingets skolepolitikere, hvor han medbragte et regnestykke over antallet af kroner, Kirstinebjergskolen har til sine almene elever.

Læs også

Presset folkeskole

Ministers kone er ikke alene: Der er noget, der ikke stemmer – min skole sulter økonomisk

Siden har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afvist at kommentere på skolebestyrelsesformandens konkrete tal. Men ministeren tilføjer, at det er hans ministeriums vurdering, "at der generelt bruges flere offentlige midler pr. elev i folkeskolen end i frie grundskoler.”

Opfattelsen er afgørende for forældrenes skolevalg

Uanset om økonomien er bedre på de frie grundskoler eller ej, slår næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen, at danskerne opfattelse har helt afgørende betydning.

”Hvis det er opfattelsen i befolkningen, kan det have afgørende betydning for, hvor man vælger at sende sine børn i skolen,” siger han.

Regitze Spenner Ishøy, der er landsformand for Skole og Forældre, som er forening for folkeskolens skolebestyrelser, kender også til fortællingen om, at der er flere penge på de frie grundskoler.

”Det er nok en oplevelse mange har, og derfor har de også en oplevelse af, at man kan lykkes med nogle flere ting på for eksempel en privatskole. Det spiller ind i fortællingen om, at privatskolerne har højere kvalitet, også i lærere og medarbejdere, og generelt er lidt mere robuste, hvilket dog ikke nødvendigvis er sandt,” siger hun.

Regitze Spenner Ishøy understreger, at hun ikke ved, om oplevelsen af de forskellige skoleformers økonomi spiller direkte ind på forældrenes valg af valg.

For der er mange forhold, der spiller ind på forældres skolevalg; fysiske rammer og udearealer, afstand til skolen og antallet af medarbejdere pr. elev blandt andet, peger hun på.

”Hvis man stiller en lettere nedslidt folkeskole over for en spritny privatskole, så kan der være ting, som ser pænere ud. Men det er ikke ensbetydende med, at barnet med sikkerhed trives bedre på den fine, nye privatskole. Vi ser også ofte, at når man skifter skole, har det ikke så meget med skolens økonomi at gøre, men med trivsel, det sociale, eller den støtte barnet får eller ikke får, som er afgørende faktorer for, at forældre vælger enten den ene eller den anden vej,” siger hun.

Skolelederne: Svært at sammenligne

Kristian Dissing Olesen har godt kendskab til økonomien i både kommunale folkeskoler og de frie grundskoler, og han har selv været skoleleder på begge skoletyper.

Han påpeger, at man skal være lidt varsom med at sammenligne de to skoleformers økonomier, da det lidt er som at sammenligne pærer og bananer:

”Frie grundskoler kan have nogle driftsudgifter, som i hvert fald ikke alle folkeskoler har. Det kan for eksempel være udgifter til bygninger. Omvendt er der undersøgelser, der viser, at privatskolerne har elever, de sender tilbage til distriktsskolen i kommunen, som skal direkte i et specialiseret tilbud. De penge tages ofte fra almenområdet i folkeskolen, som så udhules økonomisk. Derfor kan man se tal, hvor en fri- eller privatskole umiddelbart har flere midler pr. elev i flere af landets kommuner.”

”Så når vi kigger på bundlinjen, er der nok noget om danskernes oplevelse af økonomien på henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler, især når man også regner med, at der oven i i disse tal også kommer forældrebetaling på fri- og privatskolerne,” tilføjer Kristian Dissing Olesen.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har tidligere tidligere tilsluttet sig, at de frie grundskoler generelt har et større beløb at drive skole for, end folkeskoler har til deres almendel, når man medregner forældrebetalingen på de frie grundskoler.

“Når jeg siger, at man har et større beløb, så snakker jeg ikke om 100.000 kroner, men man behøver heller ikke at snakke om mere end 5.000-10.000 kroner per elev om året, før det gør en markant forskel,” sagde han til Folkeskolen tidligere på efteråret.

Danskerne vil have flere penge til folkeskolen

I rundspørgen er der også spurgt til, om folkeskolen efter danskernes opfattelse bør modtage flere penge.

Det mener et flertal på 73,7 procent af dem med børn fra 0-12 år, mens det er tilfældet for 60,9 procent af danskerne generelt.

Den bold håber Kristian Dissing Olesen, at nogle politikere vil gribe.

”Hvis det er meningen, at vi har et repræsentativt demokrati, skal politikernes holdninger gerne afspejle befolkningens," siger han og tilføjer:

"Jeg har da også en forventning om, at der snart er nogle politikere, som vil tilføre folkeskolen flere penge og ikke blot flytte rundt på nogle puljer. Jeg kan i hvert fald regne ud, at der er nok til et flertal, hvis politikernes holdning til spørgsmålet er den samme som befolkningens,” siger han.