Krinkelkroge, knaster og ny skolelov har været temaet for renovering og ombygning af Fuglebjerg Skole, som efter et år i byggerod nu er ved at være klar til stor indvielsesfest 31. maj. De fleste rum har været berørt af ombygningen, og i dag er der næppe to klasseværelser, der er ens. Skolen er ombygget for omkring 19 millioner kroner.

En stor ny bygning med teatersal og skolebibliotek er tænkt som skolens hjerte. Ideen er, at denne fællesbygning både skal samle og skille skolens funktioner og de mange forskellige bygninger, skolen består af.

De ældste bygninger er fra 1934, én kom til i 1961, pavilloner blev opført i 1970 og den sidste bygning blev færdig i år.

Den gamle gymnastiksal er blevet til billedværksted. En ny bevægelsessal blev desværre sparet væk i det endelige projekt. Nu må eleverne over på den anden side af vejen til hallen, når de skal have gymnastik. Hallen bliver til gengæld udvidet med en mindre hal.

Nogle depotrum er også blevet sparet væk undervejs, fortæller tillidsrepræsentanten. Andre steder er der arbejdsrum til lærerne og depotrum i ét. Skolelederen ønskede egentlig at friholde lærerværelset for arbejde og i stedet oprette arbejdsrum. Lærerværelset skulle kun bruges til møder og til socialt samvær, mente han, men det var der ikke enighed om blandt lærerne, så det gamle lærerværelse er bevaret i sin hidtidige form.

I det nye fælleshus er der indrettet musiklokaler med dobbelte døre, så det er muligt at øve elektrisk musik uden at genere andre.

Knaster og kroge

I de ældre bygninger er tre klasseværelser blevet til to plus grupperum. Knasterne og krinkelkrogene er opstået ved små udbygninger. For eksempel er de brede gangarealer i én af bygningerne nu forsynet med små udbygninger - knaster - ud for nogle af klasseværelserne. Dét giver et ektra grupperum og en helt anden opfattelse af rummene.

- Ideen med krogene er, at skabe et rum i rummet enten til arbejde og fordybelse eller til hygge. De forskellige former på lokalerne betyder, at man kommer væk fra institutionspræget. Hjemme hos sig selv skaber man jo også opholdskroge, siger pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll, der har været konsulent på hele byggeriet.

Pavillonerne, der indeholder indskolingen, har også fået sat knaster på. Knasterne er enten grupperum eller garderobe.

- Vi har gjort meget for at fremtidssikre skolen, siger skoleleder Svend Ove Olsen.

- Det er 30 år siden, der er brugt penge på bygningerne her, og der går nok 30 år mere, før det sker igen, så det er vigtigt at prøve at se ud over dagligdagen og videre ud i fremtiden. Vi har nogle undervisningsformer og nogle krav til bygningerne lige nu, men om fem år kan det være noget andet. Derfor skal bygningerne være fleksible.

- Nogle mente for eksempel, at vi skulle have en lang gang, der forbandt klasselokalerne i pavillonerne, så man kunne gå inden døre, og børnenes tøj kunne hænge der. Men jeg mener, det er bedre med grupperum, der binder lokalerne sammen. Selvfølgelig skal der være plads til børnenes tøj, men det er der også blevet ved at lave små udbygninger til garderobe og grupperum. Samtidig ser bygningen bedre ud, fordi det ikke bliver en lang kasse, siger Svend Ove Olsen.

- Hvis vi havde lavet en gang, havde vi ikke fået alle krogene, og det var blevet et dyrere projekt, fordi det er kvadratmeterne, der koster. De små udbygninger koster selvfølgelig også, men der er færre kvadratmeter, så det bliver både en billigere og en bedre løsning, synes jeg.

Der er indlagt vand i flere klasseværelser, blandt andet så de yngste elever kan arbejde tværfagligt i lokalerne og ikke har brug for faglokalerne. Desuden er fysiklokalet og hjemkundskabslokalet blevet renoveret.

Klasseundervisning forsvinder

Svend Ove Olsen mener, at der fremover bliver brug for grupperum, fordi klasseundervisningen forsvinder mere og mere. Der skal stadig være klasser og klasselærere, men projektarbejde og arbejde på tværs af klasser og fag vil fylde mere efterhånden.

- Vi har ofret mange penge på de ydre rammer, nu skal vi se på de indre - på undervisningen, pædagogikken. Det går vi i gang med efter sommerferien. Det bliver nok vanskeligere at ændre undervisningen, end det har været at bygge skolen om, siger Svend Ove Olsen.

Fuglebjerg Skole var i gang med engelsk fra 4. klasse, fransk fra 7. klasse samt natur/teknik, inden den nye skolelov blev vedtaget. Nu er der planer om at køre klasseløst på nogle klassetrin. 10. klasse gør det allerede. De har deres egen bygning på skolen, og tre lærere er fast tilknyttet årgangen. 10. klasse rejser en del og har meget projektarbejde.

- Næste år har vi to store 3. klasser, men i stedet for at dele dem i tre klasser, vil vi prøve at køre klasseløst, men med tre faste lærere tilknyttet. Det er ikke for at spare på lærerressourcerne, men for at prøve nogle andre undervisningsformer, siger Svend Ove Olsen.

Også næste års 9. klasser skal køre klasseløst. Der er tre klasser, og de får tre faste lærere. Men ideen er, at klasselærerne nærmest skal fungere som tutorer, undervisningen skal være projektorienteret, og eleverne skal arbejde sammen med ungdoms- og musikskolen, som begge har lokaler på skolen.

- Hvis vi laver klasseløs undervisning, har vi for eksempel tre lærere til 40-45 elever. Det betyder også, at der ikke er det store behov for vikarer. En vikar har jo ofte ingen mulighed for at forberede sig, så det bliver nærmest bare et tilsyn med eleverne. Men hvis et team på tre lærere er sammen om en årgang, så kan de to godt videreføre undervisningen, selv om den tredje er syg eller på lejrskole.

- De næste år får vi nogle store årgange i indskolingen. Min ide er at holde eleverne sammen i de store klasser, men at give ekstra lærerressourcer. Det tror jeg kan blive rigtig godt. Det er jo ikke bevist, at eleverne lærer mere, hvis der kun er 15 i hver klasse. Men store klasser kræver en anden undervisningsform.

Byggerod kræver samarbejde

Byggeperioden har ifølge tillidsrepræsentant Søren Stjernø nærmest virket som en øvelse i øget samarbejde for skolens ansatte. Alle steder med fire vægge har været i brug til undervisning, alt har været pakket væk, så lærerne har groft sagt undervist med de materialer, de kunne finde i de kasser, der stod øverst.

- Men det betyder så til gengæld, at der skal meget til for at forstyrre undervisningen efterhånden. Den klasse, vi lige gik igennem, lod sig faktisk slet ikke forstyrre af os, siger Søren Stjernø.

Plads til at blive beskidt

Udearealerne er endnu ikke færdige. Skolen håber på at få 600.000 kroner på næste års budget til fliser, stisystem, bålplads og en labyrint med kompas i skolegården. Måske bliver der også anlagt økologiske haver. En stor fugl af sten og med en rulleskøjtebane udenom er et andet ønske, men den håber man på at få sponsoreret. Forældre, virksomheder og andre kan købe en sten, der vil indgå i den store fugl, og på den måde skulle den kunne finansieres.

Så mangler der græs og lidt bakker i terrænet til at løbe på.

Det er kun nogle fåår siden, at det var forbudt eleverne at færdes på græsarealerne rundt om skolen, men sådan er det ikke længere. Dengang hang der røde skilte på gangene, der betød, at al færdsel på udearealerne uden for stierne var forbudt. Fordi det svinede, når der kom jord og vand ind på gulvene. Skiltene kunne dog vendes - de var grønne på den anden side - og det betød, at man måtte lege udenfor. Det skete som regel kun, når det var snevejr.

- Der var en holdning til, at børn ikke måtte være beskidte, og der måtte ikke svines på skolen. I dag har vi fået direkte udgang fra flere af klasseværelserne til udearealet, og vi ser dejligt mange beskidte børn her, siger Søren Stjernø.