Børnerådet har i forbindelse med medierapporten om børn og unge haft en debatrunde, hvor rådet spurgte Børnerådets Børn om deres medieforbrug og medieønsker. I alt deltog 600 børn fra 24 børnegrupper fra hele landet.

Vi spurgte blandt andet børnene om de havde et medieværksted på skolen, og om de havde ideer til, hvad man kan lave i et sådant værksted. Dette spørgsmål satte mange kreative tanker i gang. Et medieværksted har forskellig betydning for børnene. Nogle havde ikke noget konkret billede af sådan en størrelse. Men de fleste af børnene forbinder dog et medieværksted med det sted på deres skole, hvor de, alene eller med assistance fra en lærer, kan arbejde med skolens computere, printere, kopimaskiner med videre. Disse faciliteter er ofte placeret i umiddelbar forbindelse med skolens øvrige samling af medier, nemlig på skolens bibliotek. Faciliteten bliver af børnene omtalt som pædagogisk værksted, mediatek, computerrum eller blot skolebiblioteket.

På denne baggrund er der derfor også stor spredning i de forslag børnene har til indhold og en eventuel produktion i et medieværksted. Men ideen om et sted, hvor børn kan skabe produkter med moderne teknologi og med assistance fra kyndige voksne eller kammerater, er meget tiltalende for de fleste børn i høringen. Børn er jo ikke forskrækkede over den ny teknologis muligheder.

Kendskabet til muligheder og apparatur er enormt blandt børnene. Et medieværksted-slaraffenland i børnenes øjne ser nogenlunde sådan ud:

Pc'er, software til layout, grafik med videre, printere, lydanlæg og båndoptagere til at producere radio på, videoudstyr til optagelse og redigering af intern-tv eller til tv-udsendelse i lokalsamfundet, kopimaskiner, kontorudstyr, telefoner, fax, internet adgang . . . 'og ledninger til at forbinde det hele!'

Derudover ønsker børnene, at et medieværksted har aviser, tidsskrifter, leksika, opslagsbøger, ordbøger - også til computer. Flere kunne vældig godt tænke sig at skolen fik sendetilladelse til lokalradio (samt studiefaciliteter), og der blev mulighed for at lave intern tv og radio på skolen.

Et medieværksted på skolen skal også være åbent uden for skoletid. Om eftermiddagen og om aftenen skal man kunne komme i medieværkstedet og arbejde med sine projekter. Børnene er optaget af de nye muligheder, der ligger i kommunikationen med multimedieteknologien. Men de vil gerne have hjælp til det. Og de vil meget gerne arbejde med disse ting i deres fritid også.

De produkter børnene nævner de gerne vil lave i et sådant medieværksted er:

- Skoleblade.

- Layout opgaver i forbindelse med skoleprojekter og lignende.

- Tv-programmer til den lokale station eller internt tv.

- Radioprogrammer til lokalradioen: Nyhedsudsendelser, portrætudsendelser, reportager fra lokalmiljøet, børne-problemstillinger fra lokalsamfundet med videre.

- Underholdning, film, musikvideoer, musikindspilinger.

- Arbejde med reklamer.

- Lave fotoudstillinger.

- Deltage i debatten via internettet.

- Kommunikere med børn fra andre lande.

Dagens børn vælter sig i Internet, tv og video. Deres forbrug af levende billeder er enort stort. Det er vigtigt, at de får værktøjer til at forstå, afkode, sammensætte og tumle dette 'sansebombardement'. Børn er slet ikke skræmte ved tanken om selv at skulle skabe og styre nogle af disse mange sanseindtryk - tværtimod de glæder sig til at komme i gang, så det bliver morgendagens børn der styrer de levende billeder og ikke omvendt.

Det er muligt, hvis lærerne bakker op, og politikerne lader skolerne få sugerøret ned i kommunekasserne, så 1.000 medieværksteder kan folde sig ud. Til gavn for alle former for indlæring - lige fra det holdningsmæssige til det at blive bedre til at læse.

Så slap vi også for så mange modsatrettede rapporter om børns læse-evner.

Frode Muldkjær er journalist og formand for Børnerådet.