Mobning forbudt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere og skoleledere skal kunne straffes, hvis de ikke griber ind over for mobning, og børn og unge, der mobber, skal gøres ansvarlige for deres handlinger og eventuelt skifte skole.

Det er et par af hovedparolerne for et nyt nordisk råd, der netop er blevet oprettet, og som har danske, norske og svenske anti-mobbeforeninger som medlemmer.

I Danmark er det den nye forening Skoleliv, der er med i rådet, og den regner med at blive en slags overordnet organisation for alle, der interesserer sig for kampen mod mobning.

En repræsentant for foreningen, Mette Garnæs, siger til Aktuelt, at der gøres for lidt for at forebygge og fjerne mobning på danske folkeskoler.