Folkeskoleidealet skal kobles sammen med Ny start

Da kongressen i 2016 besluttede at udforme et folkeskoleideal lød formålet "at styrke debatten om pædagogik, faglighed og skolepolitikken og styrke lærernes argumentation for didaktiske valg. Og styrke den professionelle stemme om skolens udvikling".

– Skoleliv ogbarndom – Et folkeskoleideal må adressere barnets ret tilen barndom, og at skolen er en helt afgørende tid i barndommen ogungdommen.

– Demokratisk deltagelse – et folkeskoleidealmå adressere og give et bud på skolens brede demokratiskebetydning.

– Forskellighed og overgang – Etfolkeskoleideal må adressere skolens funktion og være med til atsikre, at eleverne kommer videre i et uddannelsesforløb efterskolen.

– Social lighed – Et folkeskoleideal skaladressere, at folkeskolen er betydningsfuld for at modvirke dennegative sociale arv og sikre alle elever udfordringer og godundervisning.

– Fællesskab og kulturel deltagelse – Etfolkeskoleideal skal adressere skolens betydning for socialefællesskaber, kulturlivet og det kulturelle engagement.

– Verdensborgerskab og globalt udsyn – Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen peger ud mod en global oginternational verden og et ansvar for en fælles global fremtid.

– Skolens viden og faglighed – Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen formidler viden og dannergennem undervisning.

– Et mangfoldigt undervisningsbegreb – Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolens undervisning foregår påmangfoldige måder – med forskellige organisationsformer.

– Profession og samarbejde – Etfolkeskoleideal skal adressere, at skolen løfter sit formål i tætsamarbejde med forskellige fagprofessioner.

Folkeskoleidealet skal være professionens ideal

På sidste års kongres kunne arbejdsgruppen bag præsentere ni centrale elementer i det kommende ideal. Arbejdet er blevet forsinket af overenskomsten, men nu skal inspirationsmaterialet relanceres, der skal afholdes nye regionale møder og arbejdsgruppen går sammen med professor Alexander von Oettingen ind i en skriveproces, der skal kvalificere og uddybe de ni temaer.

"Vi vil prøve at få input både fra medlemmer og kredsstyrelsesfolk og tillidsrepræsentanter, men også fra kritiske venner udefra. Vi har ikke sat navne på, men vi kan se, at mange er interesserede fx i KL, blandt forskere og folk fra institutter og andre fagforeninger", fortæller formand for undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg.

Men det er essentielt, at idealet repræsenterer lærernes stemme om, hvad der er vigtigt skolen. Hvilke værdier er de vigtigste, hvorfor underviser vi, og hvad er skolens formål. Og det skal være hele professionens ideal.

"Alle har en mening om skolen. Politikere træffer mange beslutninger, hvor vi har en anden holdning til, hvad der er vigtigst i skolen. Lige nu er vi inde i en kortsigtet styringsdagsorden. Man er for optaget af, hvad der kan måles og vejes. Hvis vi sætter det lange lys på, så er der også brug for at tænke på, hvad børn og unge skal kunne i fremtiden. Ikke kun færdigheder, men også om visdom og det at kunne handle og deltage", siger Jeanette Sjøberg.

Parallelt med Ny Start

Siden folkeskoleidealets hovedtemaer blev præsenteret sidste år, har overenskomstforhandlingerne bragt samarbejdet med KL om Ny start på banen. Så noget af det, der skal arbejdes med nu er også, hvordan de to ting hænger sammen.

Ny tillid mellem KL og DLF: Vi tror på en ny start

"I Ny Start skal vi jo have fokus på arbejdsmiljø og professionel kapital. Men vi vil i DLF også gerne bruge Ny Start til at rejse en diskussion om folkeskolens indhold og formål. Og i det vigtigheden af, at professionen kan lykkes med opgaven. Vi ved, at den enkeltfaktor, der betyder mest, er læreren, og derfor er det vigtigt, at lærere kan lykkes med deres opgave, så de kan bringe den kvalitet ind i undervisningen, der er behov for".

Jeannette Sjøberg mener, at folkeskoleidealet kan være et godt afsæt for arbejdet med Ny Start, fordi det vil formulere lærerens ønsker og ideer for skolen. Men de to processer skal køre parallelt og ikke sammen.

"Idealet skal være vores eget arbejde, og de regionale møder bliver på vores præmisser, så vi kan få lærerne i tale. Men der er noget indhold og nogle værdier og grundtanker, som vi tager med over i ny start".

Det skal være bagtæppe for lærernes dagligdag

Projektets eksterne ven, prorektor på UC Syd, Alexander von Oettingen, synes, at projektet allerede er kommet ret langt – fraregnet forsinkelserne.

"Vi har beskrevet de områder, som et skoleideal skal adressere. Det er i sig selv en meget fin bedrift, for det er ikke så nemt at beskrive et folkeskoleideal, som fx et professionsideal, for det er man jo selv. Men med folkeskolen skriver man sig ind på nogle andre præmisser, fordi det er en kulturinstitution".

Udfordringen er så nu, at finde balancen i beskrivelsen af idealerne, som i sig selv er brede, så det ikke ender med at blive ekstremt detaljeret. Samtidig er det nemmere at være enige om de brede formuleringer, mens det gør mere ondt, når man bliver mere specifik og prioriterer skarpere. Og så skal man hele tiden sikre medejerskabet blandt medlemmerne.

"Det er altid faren, at man formulerer noget, som ingen kan være uenige i, og som ingen har behov for at få at vide, fordi man godt vidste det i forvejen. Lidt ligesom formålsparagraffen, som jo er et stykke tekst, som betyder rigtigt meget, men som er svær at være uenig med".

»Skolen skal politisk afsprittes«

Alexander for Oettingen ser det som en stor opgave at få idealet formuleret, så det kan blive til inspiration for diskussioner på lærerværelset og forældremøderne. Det skal være forståeligt og anvendeligt i den daglige praksis.

"Det er klart, at det vil være lidt højpandet, for det jo store emner. Demokrati og skole er jo både højpandet og konkret. Risikoen er der, men vi må tage højde for, at det også kan blive til konkret inspiration i praksis, eller vil det være spild af tid. Jeg tror folkeskoleidealet vil kunne løfte diskussionerne i skolen og give læreren et bagtæppe for det, de gør til daglig".