”Jeg har altid vidst, at jeg ville være lærer. Jeg kan huske, at jeg legede lærer, allerede da jeg gik i 2. klasse”.
Débora Elsborgs øjne lyser, når hun beskriver, hvad det betyder for hende at være lærer.
Det har altid været det eneste, hun ville. Og den følelse har hun virkelig fået efterprøvet de seneste 15 år, efter at hun forelskede sig hovedkulds i en dansk mand og flyttede fra Brasilien til Danmark.
”Vi havde ikke noget fælles sprog, men kærligheden er jo universel,” siger hun og former et bankende hjerte med tommel og pegefinger foran sig.
Débora Elsborg var 35 år og havde to læreruddannelser på universitetsniveau og 18 års erfaring som lærer i bagagen, da hun flyttede til et land med lærermangel. Så hun tænkte, at det nok skulle lade sig gøre at komme i arbejde.
Men vejen til drømmejobbet skulle vise sig lang.
Vant til at kæmpe for det hun ønsker sig
Centralt i Débora Elsborgs bumlede vej til folkeskolen står sproget.
Både det danske, som viste sig svært at lære godt nok til, at en skoleleder ville ansætte hende. Og hendes modersmål brasiliansk portugisisk, som til gengæld blev hendes vej ind i skolen igen.
Men hun er vant til at arbejde hårdt for det, hun ønsker sig. Det er ikke let at blive lærer i Brasilien, så som ung måtte hun først uddanne sig til småbørnslærer, så videreuddanne sig til mellemtrinnet og derefter på universitetet for at kunne undervise de store.
Så kunne hun undervise i matematik, natur/teknologi og billedkunst, og det gjorde hun først på privatskoler og siden på folkeskoler i favelaen.
”Jeg lærte utroligt meget af at undervise der. Men det var også hårdt. Jeg har mange gange måttet få børnene ned under bordene, fordi der var politirazzia. Jeg brugte mine egne penge for at hjælpe børnene. De fik mad på skolen, og nogle gange, når de kom mandag, havde de ikke fået noget hele weekenden. Men det var også utroligt meningsfuldt.”
Da hun flyttede til Danmark, begyndte hun med det samme til danskundervisning og sendte en ansøgning til Undervisningsministeriet for at få godkendelse til at undervise i Danmark.
Det tog halvanden måned, og så kunne hun begynde at søge lærerjobs.
”Men sproget stod i vejen. Jeg har aldrig oplevet, at det har været et problem, når jeg har undervist børn, for de kan sagtens forstå mig, selv om jeg ikke taler perfekt. Men jeg var til mere end 30 samtaler, hvor sproget var forklaringen på, at jeg ikke fik jobbet.”
Det var en hård tid, og Débora Elsborg lægger ikke skjul på, at hendes mand, Kasper, mange gange har haft hende i røret efter samtalerne.
”Jeg troede aldrig, jeg skulle få lov til at være lærer igen,” fortæller hun.
Hun arbejdede i Matas' webshop med at pakke varer, og flere sagde til hende, at hun måske skulle prøve at finde en anden vej end folkeskolen. Men hun nægtede at give op.
”Hun gjorde en kæmpe forskel for mig”
Fem år efter, at hun var kommet til Danmark, var der en gruppe brasilianere i Roskilde Kommune, der kontaktede hende, fordi de gerne ville have oprettet et hold i modersmålsundervisning til deres børn, og de tænkte, de hun måske kunne undervise.
”Jeg kontaktede Mette, som stod for modersmålsundervisningen i Roskilde, og hun inviterede mig til en samtale. Hun gjorde en kæmpe forskel for mig. Hun havde selv boet og arbejdet i Frankrig og forstod både min situation, og hvor vigtigt det er at bruge sit modersmål.”
”Og så fik jeg lov til at være lærer igen,” siger hun og bliver helt blank i øjnene.
Modersmålsundervisningen foregår for eleverne efter skoletid og i langt de fleste kommuner kan eleverne kun søge om undervisning, hvis en af deres forældre kommer fra et EU/EØS-land, Grønland eller Færøerne. Men enkelte kommuner tilbyder også andre sprog.
Eleverne kan være mellem 5 og 15 år på samme hold, og der er stor forskel på deres sproglige niveau.
”Nogle har talt portugisisk med deres forældre og kan også skrive, mens andre ikke har brugt deres modersmål ret meget, fordi nogle stadig desværre stadig tror, at det er bedre, hvis de kun taler dansk. Samtidig er de jo trætte, når de kommer til undervisning klokken 16-18 efter en almindelige skoledag. Men jeg elsker at undervise i brasiliansk,” fortæller hun.
Endelig rigtig lærer igen
Jobbet som modersmålslærer blev vejen tilbage til lærerjobbet.
Débora Elsborg kontaktede efter noget tid Modersmålsskolen i København og spurgte, om de kunne bruge en underviser i brasiliansk portugisisk og fik svaret, at hvis hun kunne finde 12 skolebørn, som levede op til kriterierne om at tale sproget aktivt i hjemmet, så kunne der oprettes et hold.
Hun underviste nu som modersmålslærer på to hold om ugen. Hun fortsatte med at søge lærerjobs, fortsatte med at læse mere dansk på VUC, og så lykkedes det at lande et job som lærervikar på Strandskolen i Karlslunde nord for Solrød Strand.
De seneste år har hun arbejdet på forskellige skoler i vikariater, men denne sommer lykkedes det endelig at få en fast stilling på Strandskolen, som hun har været utroligt glad for at være på.
”Jeg er så glad og stolt, for jeg har kæmpet hårdt. Jeg ved godt, at der er mange, der ikke vil være lærer, i Danmark, men jeg elsker at være lærer.”
Skal hun så ikke længere være modersmålslærer?
”Mine to modersmålshold vil jeg aldrig give op. Der får jeg lov til at bruge min egen kultur og mit eget sprog og give det videre til. Her kan jeg undervise i mit hjertes sprog. Det betyder utroligt meget.”
Kæmpede i 15 år for at få lov til at blive lærer igen: ”Jeg er så glad og stolt”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.