Udvalget for modersmålsundervisning stod gabende tomt, da Undervisningsministeriet sidste år offentliggjorde, hvem der skulle skrive de nye fagplaner for skolens fag. Ingen havde meldt sig.
Men der er heller ikke mange kommuner, der tilbyder modersmålsundervisning, selvom det er lovpligtigt at tilbyde til elever, hvis en af deres forældre kommer fra et EU/EØS-land, Grønland eller Færøerne, og kommunen kan samle et hold på 12 elever.
Det er drønærgerligt, for modersmålsundervisningen har stor betydning både for eleverne og for det samfund, de skal ud og fungere i, mener lektor på Københavns Professionshøjskole Mette Ginman og modersmålslærer i serbisk Lidija Milanovic. Hun underviser på Modersmålsskolen i Københavns Kommune, som kontinuerligt udbyder modersmålsundervisning.
”Modersmålet er det, der ligger tæt på hjertet, så det gør en kæmpe forskel for eleverne, at de kan komme og bruge og udvikle det hos os. Og vel at mærke uden at sproget hænger sammen med det religiøse,” siger Lidija Milanovic.
Hun er sikker på, at det også har betydning for, hvilken vej eleverne vælger videre i livet.
Læs også
”Hvis vi gerne vil have, at de vokser op til at blive brobyggere, så er modersmålsundervisningen vigtig. Jeg ser sådan på det: Vi kan give dem modersmålsundervisning ud fra folkeskolens formålsparagraf, eller de kan gå andre steder hen, hvor de vil modtage undervisning, der ikke er i overensstemmelse med samfundets behov,” siger hun.
Nyt formål for modersmål
Det lykkedes Undervisningsministeriet at få samlet en faggruppe for modersmålsundervisning ved at række ud til Modersmålsskolen i København og læreruddannelserne, og den kom til at bestå af lektor Mette Ginman og modersmålslærer Lidija Milanov og lektor i dansk på læreruddannelsen UC Syd Kim Sandvad West. De kom senere i gang end de andre grupper, men de har alligevel nået at aflevere både et første og et andet udkast til en ny fagplan ligesom de øvrige grupper.
Faget er blevet opdateret i forhold til den nyeste forskning, og sproget i planen er blevet forenklet.
Fælles Mål for modersmålsundervisning var ikke en af de lange, men ifølge Lidija Milanovic var den uoverskuelig at bruge til årsplanerne for hende og hendes over 50 kolleger på Modersmålskolen.
”Vi fik til opgave at slanke og forenkle planen, men også at tænke den helt igennem fra grunden, så det har vi gjort. Det har været en svær opgave, og det var aldrig gået uden Lidijas praktiske viden fra undervisningen,” fortæller Mette Ginman.
Faget har fået et helt nyt formål med fokus på elevernes sproglige ressourcer og kulturforståelse, på deltagelsesmuligheder for alle og på en engagereende og legende undervisning.
I første udkast hed det også at ”undervisningen styrker deres identitet, som både kulturelle og flersprogede individer og giver dem mod til at bidrage ligeværdigt til den kulturelle mangfoldighed og det demokratiske fællesskab”.
Den sætning er i andet udkast landet som ”undervisningen styrker elevernes selvforståelser som flersprogede individer og giver dem mod til at bidrage til demokratiske fællesskaber”.
”Vi har haft mange, mange samtaler undervejs og mange udgaver. Vi har ikke oplevet, at der fra politiske hold har været ændringer. Men vi har er blevet bedt om at forenkle og gøre sproget så letlæseligt og forståeligt som muligt, for det skal kunne forstås også, når ens modersmål ikke er dansk,” siger Mette Ginman.
I Fælles Mål var de tre kompetencemål: mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund. Det er i det endelige udkast blevet til
- Tale og lytte
- Skrive og læse
- Sprogtilegnelse og flersproglig kommunikation
- Kultur og hverdagsliv
De fire områder hænger sammen, og kultur og hverdagsliv er tænkt som den kontekst, der leverer temaer og emner til de øvrige til indholdsområder.
”Sprog må aldrig bare være sprog. Det skal være relevant og spændende for børnene. Det må ikke kun handle om at lære at bøje et navneord. Det skal være spændende, samtidig med at man bliver bedre,” siger Mette Ginman.
Findes ikke i læreruddannelsen
Modersmålsundervisning kan ikke vælges som undervisningsfag på læreruddannelsen, så både Mette Ginman og det tredje medlem af faggruppen Kim Sandvad West, UC Syd, kommer fra efter- og videreuddannelserne, hvor de underviser i dansk som andetsprog.
Lidija Milanovic har taget meritlæreruddannelsen i Danmark med undervisningsfagene dansk som andetsprog og kristendomskundskab i Danmark oven på sin universitetsuddannelse som underviser i litteratur og slaviske sprog, russisk, serbisk og tjekkisk.
”Det ville være så godt, hvis man kunne tage et linjefag på læreruddannelsen i modersmålsundervisning, for folkeskolen er meget anderledes, end de skoler jeg og mine over 50 kolleger kommer fra, og det er vigtigt, at man forstår den danske skolekultur,” siger hun.
Udkastet til den nye fagplan er blevet præsenteret for Lidijas kolleger, som har kunnet give feedback, og hun har selv prøvet at planlægge undervisning ud fra den.
”Jeg kan jo ikke tale for alle, for vi er som sagt meget forskellige. Men for mig var det i hvert fald utroligt meget nemmere at se sammenhængen mellem planen og min undervisning, end det var med Fælles mål,” fortæller hun.
Fagplanen skal have den sidste gennemskrivning, inden den kommer til at gælde fra næste skoleår, og i øjeblikket arbejder Mette Ginman, Lidija Milanovic og Kim Sandvad West på den tilhørende vejledning.
”Det er her, vores arbejde skal stå sin prøve, for med eksemplerne er vi jo nødt til at blive endnu mere konkrete. Det er jo ikke kun en divers lærergruppe, det er også en meget divers elevgruppe med forskellige sprog, kulturer, baggrunde, alder og forudsætninger. Her er der virkelig brug for undervisningsdifferentiering og for at det er tydeligt, hvad vi mener,” siger Mette Ginman.
Fagplan på vej for et glemt fag: ”Modersmål er det, der ligger tæt på hjertet”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.