En lillesøster skal kysses farvel, en ekstra trøje skal afleveres, og madpakken er vigtig.
Débora Elsborg når at sludre lidt med samtlige forældre, der afleverer deres børn. Smilene viser, at både forældre og lærer nyder at tale brasiliansk.
”I må gerne tage jeres madpakker op med det samme,” siger hun så snart eleverne er på plads, og forældrene er ude af døren.
Hun taler portugisisk brasiliansk til dem, og selv om niveauet blandt holdets 21 elever er meget svingende, forstår alle dén besked.
Klokken er 16, og de har haft en fuld skoledag rundt om i København og omegn, inden de nu møder ind til 2,5 times modersmålsundervisning på Modersmålsskolen på Vesterbro.
”Vi begynder med en fælles historie,” siger Débora Elsborg og viser et billede af en skolepige på sin ipad.
Hun går rundt mellem eleverne ved de fire gruppeborde. De ser opmærksomt gumlende på billedet og markerer, så snart de har en ide til, hvad der kan ske i historien.
Débora Elsborg hjælper dem med ord, for selv om alle kender 'penalhus' og og 'skoletaske' på dansk, er det ikke alle, der kan huske ordene på brasiliansk.
Den yngste er 5 år, den ældste er 15.
Nogle har gået her i tre år, andre kun i tre uger. Og der er kæmpe forskel på, hvor meget de taler sproget hjemme
Veronika på otte år taler og skriver fem sprog og går udover modersmålsundervisning i brasiliansk også til georgisk og russisk efter skoletid.
”Brasiliansk er sjovt. Det er min fars sprog, og jeg vil jo gerne kunne tale rigtigt godt med min far. Russisk taler jeg med min mor, men ikke i supermarkedet, dér taler vi georgisk. Jeg ved faktisk ikke hvorfor,” griner hun.
Georgisk er det sværeste sprog, synes hun. Men hun er hurtig til at gribe blyanten og skrive kammeraternes navne med kyrilliske bogstaver, hvis hun bliver spurgt.
Krav gjaldt tidligere alle sprog
Veronika er glad for at lære sprog, men boede hun ikke i københavnsområdet, ville hun efter al sandsynlighed måtte nøjes med undervisning i dansk og engelsk i sin almindelige skole.
For selv om skolebørn i Danmark har krav på modersmålsundervisning, så gælder det kun, hvis deres forældre er fra Færøerne eller Grønland eller statsborgere i et EU/EØS-land. Og hverken Georgien, Rusland eller Brasilien falder i den kategori.
Sådan har det ikke altid været.
I 1975 vedtog Folketinget en lov, der forpligtede kommunerne til at tilbyde modersmålsundervisning til alle børn af fremmedsprogede forældre, hvis mindst en af forældrene var tilflyttet fra udlandet, og sproget var det indbyrdes talesprog eller fælles kulturelle sprog.
Det gjaldt alle sprog. Hvis der kunne samles 12 elever, og kommunen kunne finde en egnet lærer, skulle de selv oprette et hold. Hvis ikke, skulle kommunen henvise til nabokommunen.
Men omkring årtusindskiftet startede en politisk debat om rimeligheden i at undervise eleverne i deres modersmål.
Der blev sået tvivl om effekten af modersmålsundervisningen, delvist grundet dårlige pisaresultater blandt tosprogede børn. Delvist baseret på en DPU-undersøgelse bestilt af Undervisningsministeriet, som kun kunne påvise positive resultater af modersmålsundervisning på nogle af de undersøgte områder.
Den daværende VK-regering ønskede at satse på tidlig sprogstimulering i dansk og henviste til internationale forskningsresultater, der viste, at jo tidligere børn bliver udsat for deres andetsprog, jo bedre bliver de til det.
Et flertal i folkeskoleforligskredsen gik imod en ændring af reglerne for modersmålsundervisning. Men med støtte fra Dansk Folkeparti gennemførte VK-regeringen ændringen alligevel, og brød dermed for første gang med de uformelle regler for forligskredsens aftaler.
Så siden 2002 har kommunerne kun være forpligtet til at tilbyde elever med en forælder, der er statsborger i et EU/EØS-land eller kommer fra Færøerne eller Grønland modersmålsundervisning. Det er op til den enkelte kommune, om de vil oprette andre sprog.
Danmarksdemokraterne tog emnet op igen denne sommer, hvor de blandt andet spurgte undervisningsministeren, om han ikke frygter, at arabiskundervisning kan føre til et parallelsamfund, og om det ikke bør forbydes for kommuner at tilbyde.
Jeg møder desværre stadig børn og forældre, som har fået at vide af fagpersoner, at de kun må tale dansk hjemme
Débora Elsborg Modersmålslærer
Ministeren svarede, at han er bekymret, og at han opfordrer kommunerne til at overveje, om det er en kerneopgave, de skal bruge resurser på.
Men han understregede også, at man ikke i forhold til Menneskerettighedskonventionen kan forbyde undervisning i ét specifikt sprog.
Danmarksdemokraterne har nu stillet som lovforslag, at det skal forbydes for kommuner, at tilbyde andre sprog en EU/EØS, grønlandsk og færøsk.
Lærer: Vigtigt at de taler sproget hjemme
På Modersmålsskolen er entusiasmen stor, selv om det er sent på dagen.
Efter den indledende fælles fortælling deler Débora Elsborg eleverne ind i tre grupper og giver dem skriftlige opgaver på tre forskellige niveauer.
”Jeg ved godt, at den her opgave måske er lidt svær for jer, Sophia, men spørg mig. Og ellers får I opgaverne fra gruppe 2,” siger hun på dansk til en pige og hendes søster, der smilende tager imod.
Sophia er 15 år og først lige startet for et par uger siden sammen med sin lillesøster Karolina på 10 år.
”Min mor talte brasiliansk med os, da vi var små, men på et tidspunkt stoppede hun, jeg ved faktisk ikke hvorfor,” fortæller Sophia.
”Men det virker jo helt skørt, at vi ikke forstår vores mormor, når hun ringer, når vi nu faktisk har et ekstra sprog. Så da vi hørte om modersmålsundervisningen, meldte hun os til.”
De to piger taler dansk sammen, og det er ikke alt, hvad Débora Elsborg siger, de forstår. Men det, de ikke forstår, gætter de sig til, og de kan mærke, at det går hurtigt fremad, når de er til undervisningen.
Eleverne, der havde haft forløbet med den ressourcebaserede modersmålsundervisning, opnåede et forspring på 9,5 måned i læsning
Simon Calmar Andersen Professor og leder af Trygfondens Børneforskningscenter
Débora Elsborg understreger altid for eleverne, at de skal huske at tale med deres forældre på brasiliansk derhjemme.
”Det er en forudsætning for, at de kan lære det godt, at de taler hjemme, men jeg møder desværre stadig børn og forældre, som har fået at vide af fagpersoner, at de kun må tale dansk hjemme,” fortæller hun.
Hun har selv kæmpet en hård kamp i de 15 år, hun har boet i Danmark for at blive god nok til dansk til, at hun kunne arbejde som lærer i en almindelig dansk folkeskole.
Selv om det er lykkedes nu, slipper hun ikke sine to hold i modersmålsundervisning på Modersmålsskolen i København.
”Det er noget helt særligt for mig at give mit sprog videre og hjælpe børnene til at blive så dygtige som muligt”.
Hendes egne to børn går ikke til modersmålsundervisning, for de bor i Greve, og der kan man ikke gå til brasiliansk. Men hun kan mærke på dem, hvor meget det betyder for dem, når de møder andre, der taler brasiliansk, at de kan tale med dem.
København holdt fast for integration og ligeværd
Efter 2002 er det meget få kommuner, som tilbyder modersmålsundervisning i andre sprog end de lovpligtige EU/EØS-sprog. Men i København valgte man at videreføre tilbuddet om modersmålsundervisning i alle sprog, selv om statens støtte bortfaldt.
Den beslutning tog Københavns skolepolitikere ifølge mødereferatet af en række årsager:
Fordi national såvel som international forskning og kommunens egne undersøgelser viste, at et veludviklet modersmål er en styrke for tosprogede børn i tilegnelsen af skolens sproglige og faglige indhold.
Fordi antallet af tosprogede elever i etniske privatskoler var steget med 45 procent på fire år. Man frygtede, at endnu flere ville gå den vej, hvis modersmålsundervisningen forsvandt, og endnu flere børn ville ”blive isoleret fra det danske samfund i de etniske privatskoler”.
Fordi modersmålslærerne udgjorde et vigtigt forbindelsesled mellem kommunen og de tosprogede forældre. ”Dette gør skolerne i stor udstrækning brug af ved etablering af etnisk råd, debataftener om opdragelsesspørgsmål mm”, og ”modersmålslærerne udgør vigtige identifikationsfigurer for de tosprogede elever på skolerne”, lød det.
Og endelig fordi man mente, at det ville være i modstrid med kommunens værdigrundlag om ligeværd, hvis ”børn med fuldstændig ens forudsætninger og behov, gives forskellige muligheder afhængigt af forældrenes statsborgerskab”.
Får ros på mors sprog
Débora Elborgs elever taler alle brasiliansk portugisisk, og det er et ikke det samme som det portugisiske, hendes kollega fra Portugal underviser i, forklarer hun. Nogle af hendes elever har to forældre fra Brasilien, andre kun en enkelt.
I gruppe tre, hvor Sophia, Karolina og Veronika sidder bøjet over deres skriftlige arbejde, er også Samuel på 13 år, hvis mor er brasilianer, men i øjeblikket bor og arbejder i Japan.
”Vi taler sammen via facetime hver dag,” fortæller han.
Han synes, det er svært at skrive på brasiliansk, men han vil virkelig gerne blive god til det og holde sit sprog ved lige.
Débora Elborg beder ham læse den tekst højt, han har skrevet. Veronika holder op med at skrive og lytter. Samuel trækker kasketten ned i panden, men læser alligevel.
Og hans smil når helt op til øjnene, da hun roser ham på hans mors sprog.
”Muito bem, amor,” siger hun.
Når Débora Elsborg til daglig underviser i folkeskolen, kalder hun ikke børnene for 'skat', men her er det noget andet, forklarer hun.
Undervisningen gør en forskel - også på dansk
Lederen på Modersmålsskolen i København, Unn Kristensen, er ikke i tvivl om, at det gør en kæmpe forskel for eleverne, at de kan få modersmålsundervisning.
Hun ansætter så vidt muligt modersmålslærere, som har en læreruddannelse, fordi det sikrer kvaliteten i undervisningen. Flere af modersmålslærerne har deres daglige gang ude på elevernes skoler, og her giver det fælles faglige afsat ligeværd i samarbejdet, og de kan fungere som brobyggere også mellem skole og hjem.
”Samtidig er der et kæmpe potentiale, når man kan koble modersmålsundervisningen op på de temaer, eleverne aktuelt arbejder med i skolen, så de få begreber og forståelser på plads på deres modersmål.”
For eksempel har Modersmålsskolens spanskunderviser for nylig kørt et naturvidenskabeligt forløb om klodens opståen, hvor han samarbejdede med en af de lokale folkeskolers kemilærer.
”Jeg har i mit eget arbejde som dansklærer i folkeskolen tidligere arbejdet med broen til fagsproget, og det at kunne koble modersmålets hverdagssprog på fagsproget kan jo gøre en stor forskel for eleverne,” siger Unn Kristensen.
Forskningen bakker da også op om hendes oplevelser.
International forskning har vist effekt af modersmålsundervisning. Og for to år siden gennemførte en gruppe forskere med professor Simon Calmar Andersen et forsøg med modersmålsundervisning i Danmark, som slog fast, at modersmålsundervisning virker - også på danskkompetencerne.
Eleverne var ved lodtrækning fordelt i to grupper, hvor den ene fik ressourcebaseret modersmålsundervisning tre timer om ugen i 32 uger, og den anden ikke.
Resultaterne viste en tydelig forbedring af elevernes trivsel og indstilling til skolen og af forældrenes engagement i skolen. Og da elevernes læsekompetencer blev målt et år senere, scorede eleverne, der havde fået modersmålsundervisning, markant højere end de andre elever.
Ifølge Simon Calmar Andersen havde eleverne, der havde haft forløbet med den ressourcebaserede modersmålsundervisning opnået et forspring på 9,5 måned i læsning.
”Når vi ser på det statistisk, ser det ud til, at 50 procent af effekten på de forbedrede læseevner kommer fra den forbedrede trivsel. Den anden halvdel er formentlig den sproglige effekt,” fortæller han.
Det skal også være hyggeligt
De brasiliansktalende elever har sluppet skriveøvelserne, for nu er det tid til den mere legende del af undervisningen.
To og to skal de gå omkring i klassen og sætte post-it's på ting i klassen og skrive, hvad tingene hedder på brasiliansk.
Sophia og Veronika bliver parret op, og da de kommer op og stå, bliver de syv års aldersforskel endnu tydeligere. Men de to piger arbejder godt sammen og hygger sig med at udveksle ord.
”Vi laver altid noget fysisk eller legende i slutningen af timerne. Vi bruger også dans og musik og billedkunst, det skal være sjovt at komme her. Det er en gave, at de får mulighed for at udvikle deres forældres sprog, men det er jo oveni alt det andet, de skal. Så det skal være hyggeligt,” understreger Débora Elsborg.
Veronika taler og skriver fem sprog flydende - men hun bor også i København
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.