Først blev jeg paf, bagefter blev jeg rystet: Hendes søn må ikke se Bamse og Kylling

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

For nylig havde jeg en samtale med en mor, der først gjorde mig paf, bagefter blev jeg rystet. Moren fortalte, at hendes søn aldrig har fået lov til at se Bamse og Kylling. Bamse er nemlig både grov, tarvelig og til tider decideret ondskabsfuld overfor Kylling, og den slags skulle hendes søn altså ikke se noget af.

Jeg er selv for gammel til at være vokset op med Bamses Billedbog, men som voksen har jeg elsket det, både på grund af de sjove karakterer og på grund af musikken.

Og ærlig talt havde jeg aldrig forestillet mig, at nogen som helst kunne have noget imod Bamse og Kylling.

Så kære brevkasse, er det mig, der er galt på den, når jeg ikke ser noget problem i, at børn ser Bamse og Kylling? Og hvad svarer jeg i fremtiden, når forældre kommer med skøre regler for lige netop deres barn?

På forhånd tak for svar!

Zig-Zak

Folkeskolens debatvært og lærer Anders Thorsen svarer:

Jeg har af og til haft lyst til at lave en Bamse på nogle af de forældre, jeg har mødt i årenes løb. Altså udskamme dem på det groveste, fordi de har sagt noget vanvittigt og præsenteret mig for deres helt gakkede holdninger og idéer. Alle skoleguderne skal vide, at man lægger øre til lidt af hvert som lærer, også fra forældrene.

Hver gang har jeg dog bidt mig i tungen og fundet min indre Michelle Obama frem: ”When they go low, we go high”, som den tidligere førstedame sagde. Vi skal jo samarbejde med forældrene, også selvom det kan være møgbesværligt. Det er trods alt stadig lovligt at være relativt vanvittig og gakket, når man opdrager sine børn.

Derfor kan hverken du eller jeg blande os i, hvad forældrene forbyder deres børn at se hjemme på skærmen, men der er en tydelig grænse.

Forældre må ikke bestemme, hvad vi skal arbejde med oppe i klassen, og hvad vi skal se. Her vælter min skorsten simpelthen. Det er os, der bestemmer, hvad der foregår i vores klasseværelser.

Jeg har helt bevidst sat ting på skærmen i klassen, som nogle få forældre har været imod. Først og fremmest fordi jeg har lavet en faglig vurdering af, hvad der er rigtigt at vise i klassen, men også fordi, at lærerdjævlen kom op i mig.

Der er fandme ikke nogen, som skal fjernstyre mit klasseværelse.

Jeg gyser faktisk ved tanken om, at forældrene skulle få magten over undervisningen. Tænk bare på de steder i USA, hvor bøger bliver fjernet fra skolebiblioteker, hvor lærere bliver lagt for had, fordi de har brugt undervisningsmateriale med bøsser i, eller hvor seksualundervisningen kun må handle om afholdenhed.

Så kære Zig-Zak: Vælg kampen om klasseværelset i stedet for at tage en kamp udenfor skolens matrikel.

Og hvis du ellers har gode, faglige grunde til det, skal du bare fyre den af med at vise Bamses Billedbog, Ternet Ninja, muhammedtegningerne, noget med transkønnede eller hvad pokker, forældrene ellers kunne have en holdning til.

Læringskonsulent og tidligere lærer Cecilie Guldbrandsen svarer:

Bamse er en karakter, der selv i vores nabolande ikke passede ind i børne-tv. Historien går på, at det medførte decideret seerstorm, da man i Norge forsøgte at sende Bamses Billedbog.

I USA er der et helt kodeks for, hvilke ord og emner, deres plyssede tv-darling Elmo ikke må tale om. Det er sågar sådan, at den røde muppet-dukke ikke må vise triste eller vrede følelser.

Men i Danmark byder vi det velkommen. Faktisk bliver vi hyldet for vores børnefjernsyn. Det gør vi, fordi det skildrer de følelser, som børn faktisk oplever. Femårige børn er enormt egoistiske, og det er Bamse også. Han skildrer simpelthen bare den virkelighed, børnene kender. Og det er præcis derfor, børn kan identificere sig med ham.

Den mor har sikkert i bedste mening forsøgt at skærme sit barn fra noget af det mest naturlige og menneskelige, der findes: Nemlig følelser. Og vi skal altså mærke alle slags følelser, før vi kan genkende dem og reflektere over dem.

Hvis forældre fravælger at præsentere børn for de mindre kønne følelser, må det være skolens opgave at skrue op for eksponeringen af selv samme.

Jeg foreslår derfor, at I til jul skal se hele Bamses julerejse, måske endda skrive en analyse af et afsnit? Eller lave et rollespil, hvor alle eleverne i klassen spiller Bamse og Kylling.

Fremadrettet kan du svare, at der ikke nødvendigvis er de samme regler i skolen som hos forældrene.

For måske har piben en anden ’molodi’ derhjemme end i klasselokalet, men det har børn kun godt af at opleve.