Brevkassen: Kan lærere tillade sig at skjule, hvad de virkelig har i kaffekopperne?

Ugens spørgsmål: 
Det er en offentlig lærerværelses-hemmelighed, at nogle lærere ikke har kaffe i kaffekopperne. Læskende drikke bliver skjult i lærernes kaffekopper rundt omkring i klasseværelserne. Men kan man virkelig tillade sig at drikke sodavand forklædt som kaffe foran sine elever?

Folkeskolen har spurgt to erfarne lærere.

Lærer Anne Lünell svarer:
“Summen af laster er total: Jeg ryger ikke, jeg spiller ikke, og jeg kysser ikke med andre end min mand. Til gengæld er jeg afhængig af Pepsi Max.

Sodavanden er min makker i tykt og tyndt. Tykt, fordi den har været min redning, når jeg har været på mine utallige slankekure med restriktioner og nul-sukker-politik, tyndt fordi… Nå ja, det har jeg til gode at opleve.

Jeg har ofte lange skoledage. Og jeg har mange gårdvagter. Med mange børn. Børn, der råber, børn der slås, børn der render rundt og falder. Det kræver sin lærer og sit drug. Jeg er glad for en kop kaffe om morgenen, men resten af dagen skal der stærkere sager til.

Der er bare et lille problem. Mine elever må ikke drikke sodavand på skolen, og burde jeg som lærer så ikke foregå med et godt eksempel og drikke vand i stedet?

Jo måske, men jeg er faktisk voksen og bestemmer selv. Basta.

For både at tilgodese rollen som forbillede og den antiautoritære teenager indeni mig, har jeg derfor valgt at skjule min sodavandstrang i en stor, rummelig kaffekop. Ja, det ligner fuldstændig! Ingen undrer sig over en lærer, der går rundt med et kæmpe krus, som der bliver sippet af konstant. Det er jo nærmest en del af dresscoden.

Til mine lærerdages ende kan I finde mig på gangene med mit gigant-krus fyldt af Pepsi Max. Det er mit oprør. Min guilty pleasure. Mit survival kit.

Ikke engang en boykot af amerikanske varer kan få mig til at slippe grebet om dåsen. Lev med det.”

Folkeskolens debatvært og lærer Anders Thorsen svarer:
“Jeg tænker ofte på, om ikke lærerværelserne var vildere i gamle dage? At der var flere bajere på bordene og mere sex i kopirummet. Mon ikke stanken af smøger hang i gardinerne?

Der var nok også kortere mellem de gakkede og outrerede lærere, som fandengalme ville have frihed til at være, som de var, og gøre tingene på deres egen måde.

Nu har jeg fornemmelsen af, at vi er blevet åh så pæne, ordentlige og systembevarende. Vi er simpelthen blevet for ens. Vi laver de samme forløb fra de samme portaler, laver årsplaner og udfylder mål og handleplaner. Vi går til vores møder, og vi fortæller ”den gode historie”. Vi spiller efter reglerne.

Selvom jeg er en håbløs lærerværelsesromantiker, er det sikkert okay, at det er blevet sådan. Men det er saftsusme ikke okay, hvis vores regelrethed gør, at vi også leger politibetjente og går på heksejagt efter kollegaer, der sniger cola eller energidrik ned i kaffekoppen, selvom eleverne ikke må.

Stop dig selv, hvis du vil være efter din kollega på den måde. Invitér ham hellere ind i kopirummet og giv ham en ordentlig rusketur. Det har du nok godt af.”