Brevkassen: ”Inddrag frikvarteret og aflys julefrokosten – Den kop skal bare findes”

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Efter 40 års tro tjeneste på min skole fik jeg foræret et jubilæumskrus med mit navn og skolens gamle våbenskjold.

Det var mit helt personlige krus, og selvom det måske kan lyde fjollet, er jeg blevet virkelig glad for det pokkers krus. Eller jeg var virkelig glad for det, for nu er det pist forsvundet fra lærerværelset.

Jeg går snart på pension, og det nager mig, hvis jeg ikke kan få mit krus med hjem i privaten. Men hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare sige pyt og lade det ligge, eller skal jeg gøre et stort nummer ud af det på skolen, så det kan blive fundet?

Jeg håber meget, at I kan hjælpe, for jeg gider ærligt talt ikke drikke min pensionistkaffe af en dum IKEA-kop, eller hvad vi nu ellers har derhjemme i køkkenet.

Mange hilsener Michael

Folkeskolens debatvært og lærer Anders Thorsen svarer:

“Jeg havde engang to speciallavede venindekrus med til mig og en god kollega. Der var Kisten-Birgit-citater på, og det skulle ligesom være noget, hende og jeg havde sammen. Du kan næsten regne ud, hvad der skete: Efter et par måneder var de pist væk fra lærerværelset.

Her adskillige år efter er de aldrig dukket op, og jeg vil gerne indrømme, at det stadig nager mig den dag i dag. Så jeg kan sagtens følge dig, Michael. Du har jo fortjent det krus, for pokker. Tænk sig at have været på den samme skole i mere end 40 år.

Det absolut mindste, de kan gøre, er at sørge for, du ikke går på pension uden den jubilæumskop i hånden.

Indkald din ledelse og tillidsrepræsentant til hastemøde – det er på tide, du får noget ud af dine kontingentkroner. Lav en scene. Skab dig. Hids dig op. Tud, hvis du kan. Der skal makses helt ud på patos. Til sidst skal du kræve, at skolen gås igennem med en tættekam. Hver en sten skal vendes.

I krimier hvor børn forsvinder på mystisk vis, er der altid en scene, hvor hele lokalsamfundet går på en lang række med 30 centimeters mellemrum gennem en eller anden mørk skov for at lede. Det er præcis sådan din skole skal se ud!

40 års tro tjeneste skal simpelthen honoreres. Inddrag frikvarteret og aflys julefrokosten – Den kop skal bare findes.

Nå ja, og hvis den så stadig ikke dukker op, må du komme ind til mig og få et flot Folkeskolen-krus. Ej vent, det må du ligegyldigt hvad.”

Lærer Heidi Macdams svarer:

“Jeg håber, at nogen på dit lærerværelse har dårlig kaffesmag i munden! Flere lærerværelser er kendt for at have folks aflagte porcelæn i skabene, men når det nu er et krus med tydeligt navn og skolens våbenskjold, så er det jo ikke en ups’er.

Nogen vil måske mene, at det er noget pjat, og at du bare skal lade det fare – et krus er vel et krus – men jeg ved, hvordan det er at miste sit yndlingskrus.

Da jeg mistede mit eget kaffekrus på lærerværelset, blev jeg stiktosset. Altså, hvem gider dog at tage en kollegas krus? Til forskel fra dit, var mit dog bare et jeg havde haft med hjemmefra, fordi det var et virkelig godt krus at drikke af. Men jeg havde skrevet navn i bunden, så man så det som det første, når det blev taget ud af opvaskemaskinen.

Jeg satte en eftersøgning i gang og skrev ud til hele den samlede personalestab på skolen, om de dog ikke ville hjælpe mig med at finde mit krus. Der kom nul svar.

Heldigvis dukkede kruset pludselig op i opvaskemaskinen, så jeg kunne snuppe det tilbage. Det var så sidste gang det røg op på lærerværelset. Sidenhen blev det vasket op i hånden og aldrig igen sluppet af syne.

Jeg synes, du skal sætte en eftersøgning i gang og lægge vægt på, at det er et krus af stor og særlig betydning for dig.

For ikke at ende med et eftermæle som ”gammel, bitter mand der hidser sig op over en kaffekop”, skal du nok ikke lægge ud med at love bål og brand, men i stedet udtrykke et ønske om at kende til krusets skæbne og håbe, at det kommer tilbage inden du forlader skolen.”