Oplevelsen af ikke at lykkes er noget af det, Chantal Pohl Nielsen, 51, havde hørt allermest om ved lærerjobbet i sin tidligere stilling som chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.
“Baseret på de undersøgelser, jeg selv har været med til at lave, forventede jeg, at der i lærerjobbet ville være nok at se til, og at jeg skulle balancere mellem at have høje ambitioner for min undervisning og samtidig acceptere, at jeg ikke kommer helt i mål fagligt.”
Alligevel valgte Chantal Pohl Nielsen at sige jobbet på Danmarks Evalueringsinstitut op i november sidste år for at udleve drømmen om at blive lærer.
Langsom bevægelse mod lærerlivet
Chantal Pohl Nielsen har i 17 år arbejdet med store datasæt, analyser og forskningsrapporter om danske børn, deres læring og hverdagen i folkeskolen.
En del af hendes konsulent- og forskerliv har bestået af skolebesøg og interview med elever, lærere og ledere. Men i 2019 mærkede hun en stille erkendelse af, at hun gerne ville tættere på eleverne end det, skolebesøg og data tillod.
“Jeg fik et drive for at have arbejdet mere mellem hænderne. Jeg begyndte at undervise enkeltelever hjemme hos mig selv i min fritid,” fortæller Chantal Pohl Nielsen.
Hun underviste efter principperne i læsesystemet Alkalær og tog også tre fag på ordblindelæreruddannelsen.
“Det var så spændende. Jeg havde kun én elev ad gangen, og jeg kunne mærke, hvor tilfredsstillende det var at kunne hjælpe de her børn og flytte dem på kort tid gennem en intensiv og eksplicit indsats.”
Med succesoplevelsen ved spisebordet voksede længslen efter at være dér, hvor det, hun forskede i, faktisk foregår: i klasselokalerne – med uro, madpakker og skolehverdag.
“Så mærkede jeg, at jeg måtte finde modet til at undervise en hel klasse. Det startede dér,” siger hun.
Det tog fem år, før hun havde mod nok til at sige akademikerjobbet op og tilmelde sig meritlæreruddannelsen. Hun begyndte straks at søge job på folkeskoler.
En af de mindre elever vil have Chantal Pohl Nielsens hjælp til at finde en klassekammerat, der har været så fræk at pege fingre af ham.
“Det er nogle sjove ting, de har konflikter over”, siger Chantal Pohl Nielsen, da hun har talt med de to drenge og konflikten er blevet løst.
”Jeg vidste, at jeg ville arbejde samtidig med uddannelsen, som mange meritlærere gør. På den måde bliver man klogere, mens man arbejder.”
Chantal Pohl Nielsen har en kandidatgrad og en ph.d. i økonomi. Alligevel søgte hun flere lærerjob, hun ikke fik.”
“Jeg kan selvfølgelig ikke konkurrere med en uddannet lærer med erfaring, men på Lille Værløse Skole var der et barselsvikariat, hvor jeg kunne tage en del af vikariatet – og jeg var så heldig, at jeg blev fastansat.”
Det passer Chantal Pohl Nielsen godt at være fastansat; hun har været vant til lange ansættelser på sine tidligere arbejdspladser, institutterne Vive og Eva.
“Det er en gensidig forpligtelse. Jeg vil gerne være et sted på lang sigt,” siger hun.
Givende uddannelse
Hun har været ansat på Lille Værløse Skole siden 1. februar 2025 og arbejder nu i en stilling på 77 procent af fuld tid. Ved siden af lærerjobbet læser hun til lærer på meritlæreruddannelsen, som hun forventer vil tage små fire år.
Hun begyndte med at undervise i matematik i tre 5.-klasser, hvor læreren var på barsel.
“På mit cand.polit.- og ph.d.-studie har jeg brugt en masse matematik. Det er derfor, jeg har matematik som mit første undervisningsfag.”
Hun er glad for, at hun ikke er den eneste lærer med ‘særlige kvalifikationer’ på skolen.
“Jeg var lidt spændt på, hvilke kolleger jeg ville møde. Jeg kommer med en akademisk baggrund og har været vant til – i bagklogskabens lys – en lidt snæver gruppe kolleger. Jeg blev modtaget med stor nysgerrighed. Jeg har fået spændende og alsidige kolleger. Det er gået over al forventning.”
Noget af det sidste, Chantal Pohl Nielsen var med til at sætte i gang på Eva, var en undersøgelse af meritlærere og lærere med andre uddannelsesbaggrunde. Eva har netop udgivet den færdige undersøgelse, og en af konklusionerne er, at lærerne har meget blandede oplevelser af meritlæreruddannelsen. Nogle ser den som et værdifuldt refleksionsrum; andre fravælger den, fordi de tvivler på det faglige niveau eller ikke oplever behov for mere uddannelse.
Chantal Pohl Nielsen er helt sikker på, at hun har gavn af uddannelsen.
Indtil nu er hun meget begejstret, men hun kan også se, hvorfor ikke alle er det.
“Det afhænger af kvaliteten af den enkelte underviser. Mit indtryk er, at kvaliteten kan variere, så jeg kan godt se, hvor noget af kritikken kommer fra. Samtidig er jeg så heldig, at et af mine fag har en drøndygtig underviser. Det er så motiverende, så selv om jeg sidder fra kl. 18 til 21 om aftenen et par gange om ugen, så gider jeg virkelig godt, fordi undervisningen er så god.”
Overforberedelse
Hun har oplevet en stejl læringskurve i lærerjobbet.
“Det, der afgør, om man lykkes, bestemmes af 1000 ting. Men det handler også om min egen indsats og forberedelse. Jeg havde fået at vide, at man har en tendens til at overforberede i starten. Det er rigtigt – men også nødvendigt, for det giver overskud til at gå ind i et klasserum. Jeg ved, jeg har en plan, og jeg har også en backup.”
Chantal Pohl Nielsen sætter barren højt – både for sig selv og for eleverne – og indtil nu oplever hun, at hun lykkes.
“Jeg kommer jo ikke som et helt ubeskrevet blad. Jeg har ikke undervist i skolen før, men jeg kan strukturere processer. Jeg kan prioritere og skabe overblik. Det har jeg fået med mig fra mit arbejdsliv, og det frigiver noget energi,” siger hun og tilføjer: “Det er muligt at have høje faglige ambitioner, hvis jeg accepterer, at jeg ikke behøver lykkes med alt i den enkelte lektion. Det lykkes måske ikke lige nu – men retningen er der,” siger hun.
Hun sætter stor pris på erfarne kollegers hjælp.
“Jeg oplever imødekommenhed fra kolleger og ledelse. Hvis noget er svært, kan man tale åbent om det, få idéer og få luftet, hvad udfordringerne går ud på. De, der har været i gamet længe, kan virkelig hjælpe.”
“Fra politisk hold ønsker man mangfoldighed på elevplan, men det skal der efter min mening også være i lærerkredsen og blandt det pædagogiske personale. Det er godt, at vi tænker forskelligt.”
For Chantal Pohl Nielsen betyder det, at hun kan kombinere det faglige med det mellemmenneskelige, at hun føler, hun gør en forskel på jobbet.
“Det er enormt givende at indgå i relationer til eleverne. Det første halve år var en opbygningsfase, hvor vi skulle lære hinanden at kende – men i det nye skoleår starter jeg et andet sted.”
Skolens pressede økonomi
Chantal Pohl Nielsen får mindre i løn som lærer end som chefkonsulent, men hun oplever så stor mening i jobbet, at lønnedgangen er det værd – og hendes familie bakker hende op.
”Det er en lønnedgang, der kan mærkes. Jeg er glad for, at jeg er et sted i livet, hvor jeg kan træffe beslutningen uden at skulle tage store kompromiser.”
Hun mærker til gengæld, at økonomien på skolen er presset.
“Det er en skole, der er præget af besparelser. Der er ikke meget at rutte med. Selv helt basale ting som indkøb af engangsmaterialer til eleverne er ikke bare noget, man gør. Og man er meget påpasselig med vikarbudgettet.”
Hun synes også, at arbejdsmængden er stor.
“Nu tæller jeg jo ikke timer, men hvis jeg var i en anden livssituation fx med små børn hjemme, ville det være svært at nå det. Der er meget, man skal nå, og meget der skal presses ind i de få timer, der er til forberedelse.”
Hun håber, at andre ligesom hende får øjnene op for, hvad lærerjobbet kan.
“Det er sjovt, og jeg er så glad. Man kan bidrage på mange måder, og der er lærere med meget forskellige baggrunde. Det behøver ikke være en akademisk baggrund – mange kan bidrage.”
Hun er ikke i tvivl: Hun gør en forskel.
“Jeg har beskæftiget mig med analyser af folkeskolen i 17 år. Nu vil jeg gerne være med til at præge den selv. Man er tættere på dér, hvor man flytter noget. Det er så konkret – og det er så tilfredsstillende.”
Skoleforsker bliver lærer: “I skolen flytter jeg noget”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.