Hver tredje skoleleder kræver, at ikke-læreruddannede uddanner sig

”Lærerjobbet er jo mere end den faglige del”.

Sådan lyder det fra en skoleleder på en folkeskole, som mener, at meritlæreruddannelsen giver lærere uden læreruddannelse nogle vigtige didaktiske og pædagogiske kompetencer, som ruster dem i deres arbejde.

Ni procent af fuldtidsansatte lærere på danske folkeskoler har ikke nogen form læreruddannelse.

På hver tredje folkeskole stiller ledelsen ’altid’ eller ’i de fleste tilfælde’ som krav ved ansættelse af lærere, der ikke har en lærerudannelse, at de går i gang med en meritlæreruddannelse. Otte procent af lærerne på de danske skoler er uddannet på den kortere meritlæreruddannelse.

Det er nogle af tallene i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) om "merituddannede lærere og lærere med andre uddannelsesbaggrunde."

Blandt de skoleledere, der stiller krav om, at ikke-læreruddannede skal tage meritlæreruddannelsen ved siden af jobbet, handler det for de flestes vedkommende om, at de ønsker dygtige lærere. De skoleledere, der ikke kræver, men kun opfordrer de ansatte til at tage en meritlæreruddannelse, gør det primært, fordi det kan sikre ikke-læreruddannede samme lønvilkår som de kolleger, der har taget den fireårige læreruddannelse.

Flere skoleledere fortæller, at de ikke forventer, at den nyansatte begynder at studere med det samme. I praksis sker det ofte først, når ansøgeren er blevet fastansat og har fået erfaring som lærer på skolen.

Danmarks Lærerforening hilser lærere med merituddannelsen velkomne på lige fod med lærere, der har gået på den fireårige uddannelse.

”Vi kan tale om 'meritlæreruddannelsen', men vi kan ikke tale om 'meritlærere'. For efter meritlæreruddannelsen er du lærer,” siger forkvinde for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.

Bliver billigere

Indtil i år har det kostet omkring 80.000 kroner at tage meritlæreruddannelsen. Men fra dette studieår er prisen blevet halveret, og fra 2030 bliver det gratis at læse til meritlærer. Det har et politisk flertal besluttet tidligere i år.

”Det hilser vi meget velkomment, og vi er meget interesserede i, at den her mulighed kan få flere læreruddannede ind i folkeskolen," siger Regitze Flannov og understreger, at hun håber, at ændringen kan motivere dem, som er fastansat i folkeskolen med andre uddannelser end læreruddannelsen, til at tage en meritlæreruddannelse.

”Det handler om at rekruttere til læreruddannelsen, og derfor gælder det om at gøre det smidigt som muligt at få en meritlæreruddannelse."

Kompetente meritlærere

Syv ud af ti skoleledere i undersøgelsen er enige med Regitze Flannov i, at har man en meritlæreruddannelse er man lige så kompetent som en ordinært læreruddannet. Skolelederne vurderer især, at de merituddannede er på niveau, når det gælder fagfaglighed, relationskompetence og forældresamarbejde. 

Skoleledere og lærere oplever, at lærere med en anden uddannelsesbaggrund bidrager med andre kompetencer end de ordinært uddannede lærere – også dem, som ikke har en meritlæreruddannelse.

Regitze Flannov holdt i sommer på Folkemødet på Bornholm et interessentmøde om meritlæreruddannelsen.

"På det møde kunne vi konstatere, at det er en stor hjælp, hvis man arbejder på en skole og vil tage den her uddannelse, at det sker i et planlægningspartnerskab med skolelederen," siger hun og tilføjer:

"Det betyder også meget, hvis der er flere i en kommune, og kommunen understøtter, at der er plads til at tage uddannelsen, så det ikke er et soloprojekt for den enkelte. Det kan være det sidste skub til at komme i gang."

Eva-rapporten peger på, at akademikere bringer struktur og analytisk tilgang ind i undervisningen, mens erhvervsuddannede tilfører praktiske og løsningsorienterede input til undervisningen.

Skolelederne vurderer, at lærere med andre uddannelsesbaggrunde – også meritlærere - ofte har en robusthed og en erfaring, som gør dem i stand til at håndtere forældresamarbejde og relationsarbejde med elever på en kompetent måde.

En lærer med en anden uddannelsesbaggrund end læreruddannelsen siger i rapporten:

"Hvis skolen på en eller anden måde skal forberede dem [eleverne, red.] til samfundet, så kan den lige så godt gøre det ved, at det er nogle håndværkere, der underviser i nogle af fagene, eller nogle akademikere, der underviser i nogle andre fag, hvis bare man kan finde ud af at gøre det pædagogisk tilgængeligt."

Til gengæld er det særligt pædagogiske og didaktiske kompetencer, der vurderes som udviklingsområder for lærere, som ikke har en læreruddannelse.

Lærerne selv oplever, at de uanset uddannelsesbaggrund behandles på lige fod med deres kolleger, når det gælder tildeling af funktioner – for eksempel klasselærer, ansvar for afgangsprøver, håndtering af fagligt og socialt udfordrede elever samt vejlederfunktioner.

Hovedstaden mangler uddannede lærere

Der er store geografiske forskelle på skoleledernes oplevelse af deres muligheder for at tiltrække kvalificerede lærere.

I hovedstadsområdet vurderer næsten hver tredje folkeskoleleder (29 %), at de har svært ved at rekruttere uddannede lærere, mens ingen skoleledere Aarhus, Odense og Aalborg deler den oplevelse.

I hovedstaden er andelen af ordinært læreruddannede lærere lavere end i resten af landet, mens der er til gengæld flere meritlærere og flere lærere med andre uddannelsesbaggrunde. Det tyder på, at hovedstadskommunerne i højere grad må rekruttere bredt for at få lærerstillingerne besat.