”Det her er vores bygning”.
Lærerstuderende på andet år på læreruddannelsen i Holstebro Joanna Josephine Nielsen Hüsges tager imod i indgangen ved hvide bygning C.
Hun peger på en roll-up ved indgangen, hvor der står læreruddannelsen, og sukker:
”Det er det eneste, der viser, at det er en læreruddannelse”.
Kigger man ind i den moderne atriumgård, der er hjertet i bygning C, er der umiddelbart heller ikke andet, der signalerer læreruddannelse.
Endnu, for noget er ved at ske.
Via University College har lyttet til de studerende og sat et stort arbejde i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at få læreruddannelsen i bygning C til at summe af læreridentitet og fællesskabsånd.
De studerende har allerede taget de første skridt.
”Vi er i fuld sving med at ændre de indre rammer for at komme væk fra de sterile rum, og vi har hele ledelsen bag os og en vicevært, der arbejder på højtryk. Så selv om det kunne gå hurtigere, er der allerede nu lidt en følelse af ’folkeskole’ på uddannelsen”, siger Joanna Josephine Nielsen Hüsges.
Helt konkret har de studerende ryddet opslagstavlerne for alt, som ikke specifikt har med læreruddannelsen at gøre.
Herefter er tavlerne blevet inddelt i kategorierne kurser/workshop, op med humøret, aktiviteter på Via og andet. Der er blevet oprettet en bogbyttecentral for lærebøger på læreruddannelsen, og fagbladene Folkeskolen, Frie Skoler og Børn&Unge ligger fremme.
De studerende har også sat en postkasse op med ros og ris til læreruddannelsen.
Små, men meget synlige tiltag, og Joanna Josephine Nielsen Hüsges, som lige er blevet valgt som forperson for De Studerendes Råd, viser stolt rundt og pointerer, at hun er meget glad for, at Via lytter til de lærerstuderende.
”Da jeg begyndte i De Studerendes Råd, begyndte folk at tage fat i mig. De sagde: Her er kedeligt. Vi føler os ikke hjemme. Vi mangler noget motivation”, siger Joanna Josephine Nielsen Hüsges.
”Alting her er topmoderne. Vi har det hele. Vi har akustikskærme, der kan ændre rummet. Vi har en projektor, vi kan skærme for lyset fra oven. Vi kan lave en biograf. Men her er ingen læreridentitet. Det er den, vi nu skal skabe”.
Her er kedeligt. Vi føler os ikke hjemme. Vi mangler noget motivation.
Joanna Josephine Nielsen Hüsges Lærerstuderende og forperson for De Studerendes Råd
Frem med lærerånden
Underviserne på læreruddannelsen i Holstebro er også rykket sammen – dog i bygning A.
Mange er flyttet de 28 kilometer fra de historiske læreruddannelsesbygninger i Nørre Nissum til Holstebro, som nu skal udbyde en fuld læreruddannelse.
Uddannelsesleder på læreruddannelsen i Holstebro Majbritt Breum har sat gang i et større arbejde for at afdække, hvordan fællesskab og lærerkultur kan ses og mærkes i den sterile hvide murstensbygning, som er bygning C.
Første skridt har været at forsøge at give læreruddannelsen førsteret til at bruge lokalerne i bygningen, så andre uddannelser som sygeplejerske-, fysioterapeut- og socialrådgiveruddannelsen kommer i anden række, når lokalerne bliver fordelt.
”Vi bliver nødt til at bygge en læreruddannelse op, der kigger ind i fremtiden”, siger Majbritt Breum.
”I Nørre Nissum var dannelse og lærerkultur nærmest en del af træværket. Nu er vi rykket til Via campus, og det giver en helt unik mulighed for at gentænke, hvordan man putter lærerånden ind i læreruddannelsen. Vi skal finde ud af, hvordan den kommer ud af murstenene her”, siger Majbritt Breum.
Hun er meget opmærksom på, hvordan andre professionshøjskoler håndterer at give plads til de enkelte uddannelsers særegne kendetegn.
”Vi flytter på campus, 15 år efter at alle andre seminarier flyttede ind på professionshøjskolerne, så det er klart, at vi skal lytte til, hvad vi i hvert fald ikke skal gøre”, siger hun og forklarer, hvordan uddannelsen er ved at flytte skolebogssamlingen fra Nørre Nissum til bygning C – og ikke til det fælles bibliotek på campus.
”Det er vigtigt, at her er artefakter, der viser, at det er en læreruddannelse”.
Ønskebrønd til ideer
For Majbritt Breum er det naturligt at lytte til de studerende.
”Det kræver grundlæggende en vilje til at eksperimentere og handle. Jeg tror på, at det er den måde, jeg skal lede på, så jeg kan få det bedste frem i mine undervisere og mine studerende”.
Derfor har hun sat de studerende i gang. Til en morgensamling har de haft en ønskebrønd, hvor alle kunne smide ønsker til indretningen i. De har haft en workshop, hvor alle kunne komme med bidrag.
Nu er alt samlet sammen og overdraget til en indretningsarkitekt. Målet er, at efter efterårsferien vil læreridentiteten pible frem på gulve, vægge og lofter i bygning C.
”De studerende har selv foreslået en dukseordning til at holde orden. Det går jo lige i skolens hverdag”, siger uddannelseslederen og forklarer, hvordan de studerendes små ændringer på opslagstavlerne er med til at påvirke kulturen:
”Det er de små tegn, der gør, at det er godt, og at det er dem, jeg ville ansætte, hvis jeg stod ude i skolen”.
Til august eller september skal der være synlige aftryk. Ellers er det for slapt
Tilde Vium Sandholm lærerstuderende
Plads til begejstring
Joanna Josephine Nielsen Hüsges stiller sig midt på gangen i bygning C og markerer, hvordan hun forestiller sig, at der på gulvet er et alfabet, tabeller eller en historisk tidslinje, som man ser det på nogle skolers gange.
Drømmen er, at der i bygningen bliver indrettet en form for lærerværelse til de studerende, hvor de kan spise deres frokost, så det faglige og det sociale bliver mindre blandet, end det sker i dag.
På uddannelsens lærerværelse skal der være skabe, der rummer de studerendes organisationers ting, og det er også her, de holder møder og kan fanges, forklarer hun.
Da hun viser ind i pedellens værksted, er der kaoshylder med pap, papir, sakse og lim. Alt ligger hulter til bulter sammen med pedellens store maskiner.
Stod det til Joanna Josephine Nielsen Hüsges, skal et hjørne af lærerværelset være dedikeret til materialer, og de studerende skal have plads til at skabe kreative undervisningsmaterialer.
I et rum sidder Mikkel Hebsgaard Lauritsen og Tilde Vium Sandholm og sveder over deres kommende danskeksamen. De har også bidraget med deres ideer.
”Det kan godt være, at det var mig, der foreslog dukseordningen”, siger Tilde Vium Sandholm med et skævt smil.
”Det var ikke mig”, siger Mikkel Hebsgaard Lauritsen.
Han er en af dem, der har et stort ønske om grønne planter og farver på væggene.
”Jeg har foreslået, at vi skal have en form for kundskabens træ. Jeg savner de varme farver fra Nissum. Vi må have noget træ, bogreoler og planter ind. Det giver så god mening at have en dukseordning, så vi selv står for at passe planterne”.
Lærerstuderende skaber selv et bedre studiemiljø
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.